Baggrund
I de senere år er der - såvel i Danmark som internationalt – udviklet en række nytænkende metoder og tilgange til, hvordan vores planet og samfund skal bestå. Begreber som ’absolut bæredygtighed’, ’planetære grænser’, ’doughnut økonomi’ og ’cirkulær økonomi’ beskriver på forskellig vis, hvordan vi kan og bør arbejde med de ressourcer, der er til rådighed, for at understøtte en regenerativ bevægelse for både klode og befolkning.
En samlet forståelse af det regenerative byggeri er stadig under udvikling. Men det sigter efter, at byggerier og de miljøer, de indgår i, ikke blot er bæredygtige, men kan bidrage til regeneration ved at genoprette og bidrage positivt til det omkringliggende økosystem.
Den regenerative findes dog endnu kun i en lille del af forskningsverdenen, hos specialiserede organisationer og i ganske få virksomheder. Der mangler en dybere forståelse og ikke mindst en bedre og bredere forankring i praksis, for at de nye tilgange og metoder for alvor kan forandre den måde, der skabes værdi på inden for det byggede miljø. Derudover mangler der et mere holistisk fokus på, hvordan mennesker, natur og byggeri spiller sammen, der skal medtænkes i både problemforståelse og udviklingen af nye løsninger.
Klima-, ressource- og bæredygtighedskrisen er ’wicked problems’ (vilde problemer) uden hverken tydelige eller kortsigtede løsninger.
Tilgangen til at forstå og begynde at løse problemer som dem, kræver derfor samarbejde på tværs af værdikæder og sektorer og evnen til at navigere i usikkerhed og eksperimentere med metoder og mulige løsninger.
Tematisk fokus
Det tematiske fokus drejer sig om at fremme et regenerativt bygget miljø. Der er brug for at bygge på måder, der genopretter økosystemer og bidrager positivt til klimamæssig og menneskelig trivsel. Regenerativ tænkning bygger på ideen om ’levende systemer’, det vil sige at det vi gør i ét system, har direkte effekt på en lang række andre systemer. Således er grundtanken, at mennesker og natur er forbundet og gensidigt afhængige; og at det er denne gensidige afhængighed, der skal genskabes, hvis vi skal sikre fremtiden for både mennesker og planet. Derfor skal byggeri tænkes sammen med både økonomi, menneskelig adfærd, miljø og natur.
Virksomheder og offentlige institutioner opfordres til at indgå i erhvervsforskningsprojekter fra forskellige faglige perspektiver og gennem projekterne løbende afprøve og videreudvikle regenerative metoder og tilgange til at fremme løsninger og værditilbud. Det tematiske fokus inviterer til forskningsprojekter, som udfordrer eksisterende paradigmer, herunder særligt i forhold til nye typer af samarbejde, der går på tværs af og bygger bro mellem faglige discipliner og brancheaktører.
Det er af stor betydning, at ansøgningerne dokumenterer reel indsigt i de nævnte tilgange og metoder, der allerede findes og deres anvendelse inden for det byggede miljø, samt indsigt i de udviklinger og projekter, som allerede er igangsat i sektorens virksomheder, organisationer, videns- og forskningsinstitutioner.
Ansøgninger kan f.eks. folde sig ud inden for nedenstående temaer, men vil ikke være begrænset heraf:
Skalering og værdikædeinnovation
- Nye platforme, der fordrer systemtænkning og samarbejde på tværs af aktører og sektorer.
- Nye tilgange til evidens og målbarhed der fordrer en regenerativ værdiskabelse
Nye governance og organisationsmodeller
- Nye organisationsformer og forretningsmodeller for boligudvikling, der arbejder med et bredere værdibegreb der inkluderer social, miljø og økonomisk bæredygtighed.
- Finansieringsmodeller, der fordrer regenerativt byggeri.
Materialeudvikling
- Biobaserede materialer, der kan reducere miljøpåvirkningen og understøtte transformation af eksisterende bygningsmasse under hensyn til de naturlige økosystemer.
- Undersøgelse og udvikling af en æstetik med de planetære grænser som kreativt benspænd.
Fremtidens boformer og fællesskaber
- Boligfællesskaber, der realiserer større brugsværdi på færre kvadratmeter.
- Fremtidens byudvikling, der bidrager til byer i social og økologisk balance
Antropologiske og sociologiske perspektiver
- Adfærd og social organisering som fundament for fremtidens regenerative byggede miljøer.
- Mobilisering, aktørinddragelse og metodeudvikling, der kobler social bæredygtighed behov med byggebranchens værdikæder.
Integration af data og teknologi i byggeprocesser
- Databaserede løsninger, platforme og systemer, der muliggør sporbarhed og samarbejde på tværs af værdikæden til fremme af regenerativt byggeri.
- Anvendelse af AI-baserede løsninger og robotteknologi i optimering af processer samt integration af nye kompetencer i branchen, der understøtter vejen mod et regenerativt byggeri.
Det vil bidrage positivt til vurderingen af det enkelte projekt, at det ud over målsætningen om det regenerative inddrager en helhedsorienteret tænkning af værdiskabelsen i hele værdikæden, der også inkluderer slutbruger og samfund samt at projektet forholder sig aktivt til tværfaglig og tværsektoriel problemforståelse og samarbejde.
Særlige forudsætninger
Det er ikke afgørende, hvilken uddannelsesmæssig baggrund, teoriretning eller tradition projekterne kommer med, men den ansøgende kandidat skal leve op til Innovationsfondens almindelige krav for at kunne opnå bevilling. Det er centralt, at ansøgeren bidrager med kritisk stillingtagen, innovativ tænkning, forskningshøjde og nyskabelse. Det er samtidig et vigtigt parameter, at projekterne har et forretningsmæssigt potentiale og kan udfoldes på et betryggende retligt grundlag.
Det enkelte projekt, der både af Innovationsfonden udvælges til finansiering og af Realdania udvælges til at blive en del af netværket, forpligter sig til at engagere sig i tværfagligt samarbejde på tværs af erhvervsforsknings- projekterne i netværket.
Til dette hører bl.a. følgende:
- Fire årlige møder med fokus på tværfaglig videndeling, samarbejde og sparring blandt de øvrige erhvervsforskere i netværket.
- 2 årlige Virksomhedsbesøg, hvor netværkets industripartnere på skift inviterer til workshop med fokus på anvendelse og implementering af research i branchen.
- Inspirationsture med tværfaglige temaer om blandt andet innovation, samarbejde og formidling samt symposium med fokus på tværfaglig videns- produktion.
- Træning i formidling af egen forskning på formidlingsevents i BLOXHUBs Applied Science Forum.
- Mulighed for booking af mødelokaler og adgang til faciliteter i BLOXHUB, som supplement til arbejdsplads i hhv. virksomhed og universitet.
Alt vedrørende tværfaglig videndeling, samarbejde og sparring vil blive faciliteret af BLOXHUB.
Sådan søger du
Det er både muligt at søge om en Erhvervs-ph.d. og Erhvervs-postdoc, ligesom både private virksomheder og offentlige organisationer kan søge. For private virksomheder er der mulighed for at søge to gange i 2024, til fristen den 4.april og til den 12.september, mens offentlige organisationer alene kan søge til ansøgningsfristen i september.
Ansøgningen sendes via de almindelige ansøgningsindgange til Innovationsfondens Erhvervsforskerprogram. I ansøgningsblanketten markerer du ’Wishes to be part of the network: Towards a Regenerative Built Environment’ i første trin efter introduktionen.
I første omgang vil ansøgningen gå igennem den normale vurderingsproces i Innovationsfonden, hvor projekterne bliver vurderet af Erhvervsforskerudvalget. Her vil den være i konkurrence med alle andre ansøgninger til programmet. Idet Innovationsfonden ikke har mulighed for på forhånd at afsætte midler til det tematiske fokus, vil der ikke være nogen garanti for et bestemt antal bevillinger/projekter.
Når behandlingen af ansøgningerne er færdig, vil Realdania, blandt de projekter der modtager tilsagn fra Innovationsfonden, vælge hvilke projekter, som også bliver inviteret til at være med i en netværksgruppe, der både understøtter formålet med det tematiske fokus, og supplerer hinanden inden for den faglige bredde, der er beskrevet ovenfor.
Øvrige betingelser
Ansøgningerne skal følge retningslinjerne for den type Erhvervsforskerprojekt, som der er søgt om – Erhvervs-ph.d. eller Erhvervspostdoc. Det betyder, at ansøgningerne skal opfylde alle krav til henholdsvis Erhvervs-ph.d. og
Erhvervs-postdoc. Disse kan du finde i retningslinjerne for Erhvervs-ph.d. og Erhvervs-postdoc. Her finder du også beskrivelse af projektstruktur, krav til deltagere og projekt, betingelser for finansiering og bedømmelsesprocessen.
Bemærk venligst, at der er særlige vilkår for Erhvervs-ph.d. og Erhvervs-postdoc i den offentlige sektor. Disse fremgår af retningslinjernes kapitel 7.
Finansiering
Projekter, der udvælges af Innovationsfonden, vil opnå den sædvanlige finansiering fra Innovationsfonden. Projekter, som også udvælges af Realdania til at være en del af netværket, vil derudover – uden omkostninger – opnå værdien af at være en del af et faciliteret netværk.
Erhvervsforskeren og vejlederne kan – hvis der er ledigt – omkostningsfrit benytte sig af BLOXHUBs forsker-arbejdspladser eller møderum (i begrænset omfang). Rejseomkostninger og de fleste øvrige hårde omkostninger til de nævnte inspirationsture er ligeledes omkostningsfrie for erhvervsforskere og vejlederne, mens transportudgifter til møder i BLOXHUBs kontorfaciliteter i København skal dækkes af virksomheden.
Særligt for SMV’er der ikke har haft erhvervsforskere tilknyttet før
Udover Innovationsfondens bevilling til lønstøtte er der mulighed for at ansøge om yderligere lønstøtte fra Realdania. Denne mulighed gælder alene SMV-virksomheder*, som ikke tidligere har haft en erhvervsforsker ansat, og som modtager tilsagn fra Innovationsfonden i forbindelse med ansøgningsrunderne i foråret og efteråret 2024.
Konkret kan virksomheder få 8.000 kr. i ekstra lønstøtte pr. måned til en erhvervs-ph.d. eller 10.000 kr. ekstra i lønstøtte pr. måned til en erhvervspost.doc.
Realdania har afsat midler til, at maksimalt 10 virksomheder kan få mulighed for denne ekstra lønstøtte. Hvis Innovationsfonden giver tilsagn til flere end 10 SMV-virksomheder, som ikke tidligere har haft en erhvervsforsker ansat, og som ønsker at være en del af netværket, vil Realdania tildele lønstøtten til dem, som Realdania vurderer rammer intentionerne med netværket bedst muligt. Et internationalt advisory board vil rådgive Realdania herom.
Puljen til de maksimalt 10 virksomheder vil blive udmøntet, så maksimalt 5 virksomheder vil få den ekstra lønstøtte i forbindelse med forårets ansøgningsrunde.
*’SMV-virksomheder’ forstås inden for rammerne af EU Kommissionens definition af en SMV. Det vil sige, at virksomheden skal have under 250 ansatte samt en årlig omsætning på højst 50 mio. Euro eller en årlig samlet balance på maksimalt 43 mio. Euro. Hvis den ansøgende virksomhed indgår i et koncernfællesskab, gælder SMV-betingelserne for hele koncernfællesskabet og ikke kun for den virksomhed, der søger erhvervsforskningsprojektet. For yderligere definition se afsnit 1.2 i retningslinjerne for Innobooster programmet.
