Mælk og mikrobiota til nyfødtes udvikling

I NEOMUNE kobles studier på raske og syge spædbørn med modelstudier i grise og mus, for at vise hvordan infektioner, fordøjelse og hjernens funktion påvirkes af forskellige bakteriesammensætninger og mælken de første leveuger.

Nyfødte børn skal lige efter fødslen tilpasse sig en helt ny ernæring og kontakt med milliarder af bakterier i mave-tarmsystemet. Hyppige fordøjelsesforstyrrelser og infektionssygdomme hos børn tidligt i livet viser, at tilpasningen ofte er utilstrækkelig.

Udfordringerne gælder alle børn, dog er problemerne tydeligst for børn, som fødes for tidligt eller med meget lav fødselsvægt (ca. 15% af alle børn).

Fødsel ved kejsersnit, anti- og probiotika, samt mælkekomponenter øver meget forskellig indflydelse på tarmens bakterier, tarmens næringsstof optagelse, immunsystemet og på et vigtigt organ som hjernen.

Det er dog stadig uklart hvordan sådanne faktorer kan påvirke børns tidlige udvikling, bl.a. fordi studier på børn er vanskelige at gennemføre. NEOMUNE skaber et internationalt forskningsnetværk, som kobler studier på raske og syge spædbørn med modelstudier i grise og mus. Vi viser, hvordan infektionsmodtageligheden, tarmen og tarmens bakterier, samt hjernens funktion påvirkes af fødselstype, antibiotika og forskellig type mælk.

Unikke forsøg på børn og dyr i Danmark, Sverige, Holland, USA og Kina vil sammen med en omfattende dansk forskningsekspertise sikre projektets relevans, forskningshøjde og effekt.

Der er i NEOMUNE tæt interaktion mellem basal videnskab, børneafdelinger på hospitaler og fødevarevirksomheder med henblik på at sikre, at NEOMUNE kan få stor betydning for sygdomsmodtageligheden hos både syge og raske spædbørn.

Kategori

Grand Solutions

Periode

2013 2017

Investering

Innovationsfonden:
35,6 mio. kr.
Total budget:
73,5 mio. kr.

Projektansvarlig

Professor Per Torp Sangild

Partnere

Københavns Universitet
Rigshospitalet
Odense Universitetshospital
Arla Foods amba
University of Amsterdam
Schenzhen Maternity
University of Glessen
DTU
Aarhus Universitet
Chr. Hansen A/S
Fresenius Kabi
Mead Johnson
Danone

Originaltitel

NEOMUNE - Mælk og mikrobiota til nyfødtes udvikling
Thomas Mathiasens billede
Ring på 
6190 5063