Hjælp til selvhjælp skal nedbringe antallet af unødvendige patientindlæggelser og give borgerne større livskvalitet. Innovationsfonden investerer knap 20 mio. kr. i en unik sundhedsdøgnservice, der kan hjælpe kronikere.
Cirka en tredjedel af den danske befolkning lever med én eller flere kroniske sygdomme.
Samtidig lever vi længere og længere, og kombinationen af alderdom og kronisk sygdom lægger et stort og stigende pres på alle dele af sundhedsvæsenet, som ikke er indrettet til at håndtere den vedvarende tilstandsforværring, som karakteriserer kronisk sygdom og alderdom.
Derfor investerer Innovationsfonden for anden gang i sundhedsprojektet PreCare. I projektets første fase har Odsherred Kommune og Region Sjælland de sidste to år udviklet og testet en geografisk uafhængig døgnservice til kronikere med KOL.
Borgeren i centrum
Projektet har med etableringen af en såkaldt NærKlinik i Odsherred Kommune sået kimen til udviklingen af en samarbejdsmodel, der har potentiale til at reformere det sundhedsvæsen, vi kender i dag.
Med NærKlinikken er kommune og region gået sammen om at etablere en service, hvor kronikere ved hjælp af data understøttes i at tage vare på egen sygdom fra deres egne hjem.
- Paradigmeskiftet er, at i stedet for at det er borgeren, som kommer til sundhedsvæsenet, så det det sundhedsvæsenet, som kommer til borgeren – når det er nødvendigt, siger Søren Vingtoft, som er virksomhedsansvarlig læge i NærKlinikken.
På den måde vil det være muligt at nedbringe antallet af unødvendige akutindlæggelser, samt at borgerne skal opleve større tryghed og få øget livskvalitet.
Hjælp til selvhjælp
Projektet er båret af en vision om et sundhedsvæsen, der agerer på borgerens præmisser. Rollerne bliver byttet om, så borgeren kommer i centrum, og sundhedsvæsenet bliver en understøttende part. Borgeren går fra at være den passive patient defineret ved en diagnose eller symptomer til at være aktiv medspiller i egen behandling.
Borgere, der er rilknyttet NærKlinikken, bliver udstyret med en tablet, akutmedicin og måleudstyr i forhold til deres diagnose. Med måleudstyret kan de selv overvåge deres tilstand og indtaste målingerne på tabletten. Oplysningerne går direkte til NærKlinikken, som derfor altid er ajour med patienternes helbred.
På den måde kan borgerne selv følge med i deres helbred, reagere på forværringer og generelt blive bedre til at tolke og reagere på deres tilstand.
Samtidigt opbygges der med NærKlinikken et beredskab, der skal sikre en hurtig respons ved ængstelse eller forværring i borgerens tilstand. I langt de fleste tilfælde vil beredskabet opsøge borgeren hjemme hos borgeren selv.
Testes i større skala
Servicen skal nu testes og videreudvikles i større skala med henblik på at skabe en robust og skalérbar samarbejdsmodel, der kan spredes ud til resten af landet.
Fokus i projektet er på at få udbygget patientgrundlaget med henblik på at kunne dokumentere effekten og gøre modellen økonomisk bæredygtig. Dette skal gøres ved løbende at udvide både det geografiske optageområdet for NærKlinikken, samt at kunne dække flere kroniske diagnoser og risikogrupper.
Et afgørende element bliver fortsat at få videreudviklet det tværgående samarbejde mellem sundhedsvæsenets forskellige aktører. Målet er ved fælles indsats at flytte opgaver, der i dag kræver besøg på et sygehus, ud i kommunerne og hjem til borgerne. Det vil være til gavn for både borgerne selv og den offentlige økonomi.
I praksis vil fokus være på opbygningen af en fælles vagtcentral med specialiseret lægefaglig back-up døgnet rundt, samt udviklingen af de bagvedliggende finansieringsmodeller, som skal understøtte og muliggøre samarbejdet.
