Forskere, erhvervsliv og myndigheder vil i nyt samarbejdsprojekt udnytte elektriske signaler fra jordbakterier til at kortlægge jordforureninger på danske grunde. Innovationsfonden har investeret knap 12 mio. kr. i projektet, der skal gøre kortlægning af jordforurening hurtigere, billigere og mere skånsom for miljøet.
Når man står på en forurenet ejendom, er det ofte svært at vide præcist, hvor på grunden forureningen faktisk ligger. Alene i Danmark bruger Regionerne og private ejere ca. 250 mio. kr. årligt på at undersøge og kortlægge jordforurening på Danmarks ca. 35.000 forurenede grunde.
Nu vil forskere og ingeniører udvikle en ny og billig metode, som kan erstatte nogle af de traditionelle – og oftest dyre og tidskrævende – boringer og kemiske analyser, som man bruger i dag til at kortlægge jordforurening. Det sker i det nye projekt BIOMAP.
Den nye metode er baseret på en opdagelse gjort af forskere ved Aarhus Universitet af bakterier i havbunden, der laver elektrisk strøm i forbindelse med deres stofskifte. Foreløbige målinger viser at dette fænomen også gør sig gældende ved jordforureninger og at det giver signaler, som er kraftige nok til at man kan måle dem på jordoverfladen.
Det gør det muligt at foretage hurtige og skånsomme overflademålinger og på den måde kortlægge, hvor på en grund forureningen findes. Derved kan Regionerne spare store beløb, og metoden minimerer samtidig ødelæggelsen af grønne arealer, belægninger og ledninger og rør i jorden.
- Vi vil udvikle en teknik, der gør kortlægning af jordforurening både billigere og mere skånsom. Samtidig satser vi på, at der kommer et erhvervseventyr ud af det, siger projektleder og forsker på Aarhus Universitet, Lars Riis Damgaard og tilføjer:
- Som sideeffekt bliver vi meget klogere på mikrobers nedbrydning af forurening og kan derved bidrage til at fastholde Danmarks stærke position på miljøområdet.
Udvikling og eksport af viden, computermodeller og udstyr
Det er ikke en ny opdagelse, at der kan findes målbare elektriske signaler på jordoverfladen oven over forureninger. Men da en forskergruppe på Aarhus Universitet opdagede såkaldte ’kabelbakterier’, som er lange kæder af bakterie-celler omgivet af en fælles elektrisk leder, blev det for første gang dokumenteret, hvordan sådanne afvigelser kan opstå. Denne indsigt kombineres i det nye projekt med partnernes øvrige ekspertise inden for kemi, geofysik, computermodellering og måleudstyr.
I projektet afprøves konceptet på en række forurenede grunde, og den opnåede viden skal bruges til at udvikle udstyr, der kan foretage de elektriske målinger, samt en computermodel til at beregne, hvor dybt forureningen ligger under overfladen.
- På globalt plan inddrages enorme industriområder omkring de store byer til beboelse hvert år, og på mange af disse grunde skal der først kortlægges og håndteres jordforurening, for at man kan sikre et sundt miljø i de nybyggede boliger, siger Per Loll, udviklingsleder hos projektpartneren DMR A/S.
Det udviklede udstyr vil derfor blive kommercialiseret og forventes at have et meget stort eksportpotentiale.
Tværgående samarbejde inden for flere sektorer
Projektet er et samarbejde mellem mikrobielle forskere (Center for Elektromikrobiologi) og forskere i geofysik fra Aarhus Universitet, som står for den videnskabelige udvikling af måleudstyr og signaltolkning. Derudover skal det rådgivende ingeniørfirma DMR A/S sikre en markedsorienteret udvikling samtidig med, at Region Midtjylland og Region Hovedstaden tilfører kundeperspektiv og kendskab til forurenede grunde.
Kontakt:
Lars Riis Damgaard, forsker på Center for Elektromikrobiologi, Aarhus Universitet
26 35 36 09, lrd@bios.au.dk
Center for Elektromikrobiologi (CEM)
CEM studerer de nyligt opdagede kabelbakterier, som i kæder danner centimeter-lange elektriske ledninger. Derved kan kabelbakterierne forbinde forskellige biokemiske processer med elektrisk strøm og er et særligt fremtrædende eksempel på det hastigt voksende forskningsfelt elektromikrobiologi. CEM ligger på Aarhus Universitet, Sektion for Mikrobiologi, og samler ekspertise i anvendelse og udvikling af metoder inden for mikrobiologi, molekylærbiologi, elektrokemi, måleteknologi og nanovidenskab. www.dg.dk/centers/center-for-elektromikrobiologi-cem/
The Hydro-Geophysics Group (HGG)
HGG ved Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet forsker på højeste niveau med det overordnede mål at udvikle metoder til vidensbaseret kortlægning og modellering af vandressourcer til fordel for samfundet. HGG kombinerer geofysisk instrumentudvikling med avanceret databehandling og inversionsalgoritmer og hydrologisk modellering. Gruppen arbejder med projekter i Danmark og internationalt og har præsteret et stort antal publikationer om anvendelse af geofysiske metoder til kortlægning af geologi, geoteknik og grundvandsressourcer. www.hgg.au.dk
Dansk Miljørådgivning (DMR A/S)
DMR A/S er en hastigt voksende, specialiseret rådgivende ingeniørvirksomhed med ekspertise inden for forurenet jord, grundvand og indeklima, forurenede bygningsmaterialer, arbejdsmiljø, geoteknik og relaterede arbejdsområder. DMR har pt. 15 regionale kontorer i Danmark og Norge og har en af de stærkeste udviklingsprofiler i den danske miljørådgivningsbranche. I de seneste år har DMR haft et øget fokus på udvikling af udstyr til intelligent udtagning af miljøprøver samt løsninger til opnåelse af en større robusthed i forureningsundersøgelser og risikovurderinger. www.dmr.dk
Region Midtjylland og Region Hovedstaden
De danske regioner har ansvaret for at forhindre, eliminere eller reducere jordforureningers skadelige virkninger på grundvand, menneskers sundhed og miljøet. Dette sker ved at undersøge og oprense forureninger fra gamle industrigrunde. Dette er en meget stor opgave og regionerne er derfor dybt involveret i udvikling af billigere, bedre og mere bæredygtige teknologier til at løse opgaven. Regionerne har stor erfaring med jordforureningsopgaven og dens omfang i Danmark, og i de problemer der normalvis er forbundet med undersøgelser og oprensninger af jord- og grundvandsforureninger. www.jordmidt.dk, www.regionh.dk/miljoe
Nyhedsbrev
Tilmeld dig fondens nyhedsbrev og få de seneste nyheder om fondens investeringer.
