Udskoling 2

Erhvervsforskerprojekt kortlægger mentale trivselsproblematikker blandt udskolingsbørn

Sociale medier, køn og præstationskulturen er tre centrale årsager til, at mange unge i dag har det svært psykisk. Et Erhvervsforskerprojekt skal undersøge den mentale sundhed blandt udskolingsbørn i Aalborg Kommune og gøre det nemmere for både børn og kommunernes fagpersoner at navigere i de unges dagligdag.

Erhvervs-ph.d. i sociologi ved Aalborg Universitet, Søren Christian Krogh, er i samarbejde med Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune i gang med et Erhvervsforskerprojekt støttet af Innovationsfonden, der skal kortlægge mentale trivselsproblematikker blandt kommunens udskolingsbørn for at sikre bedre håndtering og forebyggelse af problemstillingerne. Det er håbet, at man på sigt kan bruge forskningsresultaterne til at ruste ikke blot fagpersoner i Aalborg Kommune, men også anvende initiativerne på landsplan.

-Den mentale sundhed blandt unge er et omtalt emne, som man i høj grad mangler klar systematisk viden omkring, før at man kan handle på det og ændre nogle af de faktorer, der har betydning for, at de unge har det svært psykisk, siger Søren Christian Krogh.

Sociale medier, køn og præstationskulturen er tre fokuspunkter, som erhvervsforskerforløbet særligt behandler og undersøger, hvordan påvirker de unge og deres hverdag.

Værdiskabende samarbejde med kommunen

Erhvervsforskerforløbet er tilrettelagt i samarbejde med Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune, hvilket ifølge Søren Christian Krogh betyder, at forskningsresultaterne bliver nemmere at omsætte til virkelige tiltag, som kan anvendes i praksis.

- De mennesker, som jeg samarbejder med i Aalborg Kommune, brænder for skoleelevernes velbefindende, og arbejder i den virkelighed, som vi skal ud og gøre en forskel i. Det gør, at den udfordring, som vi står overfor, bliver belyst af forskellige perspektiver, som er nødvendigt for, at vi kan hjælpe de unge bedst muligt, siger Søren Christian Krogh.

Individualiseringens pris er et kollektivet ansvar

Ifølge Søren Christian Krogh kan stigningen af unge med mentale trivselsproblematikker dateres tilbage til den individualisering, som de sidste mange år har præget det moderne samfund.

-Vi er blevet mere og mere frie, men i takt med, at vi ikke længere har noget at blive frie for, bliver individualiseringsprocessen langt hårdere. Fokus går på præstationer og at lykkedes med perfektion, for det er kun op til en selv at klare sig igennem, siger Søren Christian Krogh.

Netop det perfekte er ifølge Søren Christian Krogh et mål, som mange unge har, og i krydsfeltet mellem sociale medier, køn og præstationskulturen indsnævres forståelsen af normaliteten, og det perfekte bliver den nye normal. Det øger presset for de unge, der ikke kun skal præstere i skolen, men også socialt, kropsligt og på sociale medier.

- De unge skal performe i mange forskellige arenaer, og den individualiserede forestilling om, at det hele er op til en selv gør, at man let kan komme til at overse andre faktorer, der kan spille ind på individet. Når et ungt menneske har det svært, så er der nødvendigvis ikke noget galt med det menneske, men ofte er problemet kollektivt funderet, da det handler om alt det udenom og ikke det enkelte individ, siger Søren Christian Krogh.

Børnene som fundament for forskningen

Undersøgelsen er i høj grad baseret på de unges egne oplevelser og erfaringer, hvilket betyder, at de unge selv bliver medskabere af de løsninger, som forskningsprojektet ender ud med. Det at projektet er meget empirinært er ifølge Søren Christian Krogh en helt central prioritering.

Den indsamlede empiri vil i en vekselvirkning mellem tidligere forskning og statistisk materiale komme til at danne grobunden for de anbefalinger og værktøjer, som det er målet at kunne udarbejde til fagpersoner i kommunerne rundt omkring i landet. En række pilotinterviews foretaget i foråret danner grundlag for den store kvalitative undersøgelse, som netop er i gangsat blandt udskolingsbørn på fire forskellige skoler i Aalborg kommune. Allerede nu kan man sige, at de unges hverdag er utrolig kompleks, og det er forhåbningen, at de mange indsigter kan være med til at gøre fagpersoner klogere på, hvordan man bedst muligt hjælper de unge til at navigere i den.