Professor ved Aarhus Universitet Karin Lykke-Hartmanns nysgerrighed for udviklingsbiologi blev startskuddet til banebrydende og innovativ forskning inden for kvinders fertilitet. I dag leder hun et innovativt forskningsprojektet, Intelligent Novel Treatment of Infertility, som har modtaget investering fra Innovationsfonden, og som vil udvikle en ny behandling til at øge infertile kvinders mulighed for at blive gravide.
Karin Lykke-Hartmanns interesse for fertilitet opstod efter flere studier og interesse inden for udviklingsbiologien. Under hendes Ph.d.-studie på Yale University i USA, blev hun for alvor nysgerrig på modning af kvinders æg. Det blev begyndelsen på en længere forskningsrejse, der skulle vise sig at have innovativt potentiale til behandling af infertile kvinder.
- Da vi foretog de første store, globale studier, begyndte det pludselig at rulle ind med ny data og nye resultater. Det viste mig, at der var et stort klinisk perspektiv. Og så var det et område, som der endnu ikke var forsket i, siger Karin Lykke-Hartmann.
Forskningsprojektet har et ambitiøst mål om at blive anvendt inden for klinisk behandling i fremtiden. Inden for den traditionelle hormonbehandling, som infertile kvinder i dag kan modtage, behandler man kun den hormon-afhænge del af cyklussen. I den nye behandling stiler man hen mod at behandle den hormon-uafhængige del af den cyklus, der modner æggene inde i æggestokken.
Investering har været afgørende
Udviklingen af ny behandling, der sigter mod klinisk anvendelse er en langsommelig proces. Ifølge Karin Lykke-Hartmann har det derfor været helt oplagt at søge investeringer, der kunne bidrage til at skabe de nødvendige resultater og føre projektet ind i nye og afgørende faser.
- Investeringen fra innovationsfonden har været helt afgørende. Uden tvivl. Hvis ikke vi havde fået støtte til projektet, var vi simpelthen ikke kommet videre.
Forskningsprojektet har modtaget investering fra Innoexplorer af to omgange. For Karin Lykke-Hartmanns projekt betød det, at investeringen kunne understøtte forskningens trinvise resultater, der har ført dem videre i processen. Det har eksempelvis gjort det muligt at udvinde resultater fra forsøg på mus og æggestokke fra får. Næste skridt for forskningsprojektet bliver at teste behandlingen på et større pattedyr. Dette er det sidste og afgørende skridt, inden den kan anvendes til kliniske forsøg på mennesker.
Det har været værdifuldt at føre projektet videre
Ved at føre projektet ind i en mere forretningsmæssig innovativ proces har det samtidig udvidet perspektivet på, hvad den endelige behandling kan komme til at betyde for kvinder, der kæmper med at blive gravide. Det har, ifølge Karin Lykke-Hartmann, givet stor værdi, at overføre forskningen fra et akademisk projekt til innovativt.
- Det fascinerede mig fuldstændigt, at projektet kunne rumme alle de perspektiver. Det betyder enormt meget for mig, at vi kan bidrage med noget, der kan være til gavn for andre mennesker.
Det har dog også været udfordrende, at springe ud som iværksætter og forene forskningen med forretning, mener Karin Lykke-Hartmann. Det har især været udfordrende at have tid til at nå det hele.
- Jeg er helt klart vokset i rollen. I et rent videnskabeligt projekt er det nogle helt andre ting, der er i fokus. Så det, at tage sit forskningsprojekt ind i forretningsverdenen, er noget helt andet.
Derfor har Karin Lykke-Hartmann et godt råd til andre forskere, som skulle gå med en drøm om at søge investering til deres projekt.
- Vær aldrig bange for at række ud. Der er så mange nye ting, man skal forholde sig til. Gå i gang i god tid og sørg for at sparre med nogen inden du sender din ansøgning. Det vil jeg som udgangspunkt sige, er det bedste at gøre.
Foto credit: Simon Byrial Fischel
