
ErhvervsPhD-projekt har resulteret i en ny norm for mængden af protein i foder til diegivende søer. Det betyder, at foderet både bliver billigere og mere miljøvenligt.
ErhvervsPhD-projekt har efter kun et af i alt tre år resulteret i nye normer for protein- og aminosyresammensætningen i foder til diegivende søer. De nye normer betyder både økonomiske og miljømæssige besparelser.
Ved at følge de nye normer sparer landmanden 18.000 til 32.000 kr. årligt pr. 1.000 årssøer. I 2017 var der ca. 1.020.000 årssøer i Danmark. Budskabet fra projektet er derfor, at det er muligt at optimere diegivningsfoderet med mindre mængde protein uden, at produktiviteten hos søerne ændres.
Fakta
- De nye normer kan spare landmanden for 18.000 til 32.000 kr. årligt pr. 1.000 årssøer.
- Årsso: En so, der står i stalden i 365 dage - begrebet anvendes, da man udsætter søer og indsætter søer løbende.
Læs mere på SEGES.dk