""

Danmark i front inden for forskning i tang

Periode
2016 - 2020
Innovationsfonden
12 mio.
Samlet budget
16 mio.

En række strategiske investeringer fra Innovationsfonden har siden 2012 skabt et stærkt dansk forskningsfelt inden for tang. Målet er blandt andet at kortlægge potentialet for tangdyrkning i Danmark.

De slimede brunalger, som mange har bandet over at træde i, når man skal en tur i havet på en varm sommerdag, har faktisk mange gode egenskaber. De indeholder for eksempel en række stoffer, som hjælper immunforsvaret med at bekæmpe infektioner.

Flere proteiner og sukkerstoffer i tangen kan bruges i fødevareproduktionen, og tager man en håndfuld af den fedtede tang op og gnider hænderne ind i tangslimen, får man den blødeste hud.

Derudover optager tangen en del af de næringsstoffer i havet, som ellers bidrager til algeopblomstringer og iltfrie zoner i havet om sommeren.

Men kan de værdifulde produkter udvindes af tangen på en rentabel måde, så vi kan tjene penge på det? Kan tangen dyrkes i stor nok skala til at kunne give en god forretning? Og hvor meget batter tangdyrkning egentlig i forhold til at rense havvandet for næringsstoffer?

Det skal forskningsprojektet MAB4, som er finansieret af Innovationsfonden, give svar på.

- Projektet udvikler en større viden om tang og tangdyrkning, og målet er i sidste ende at give svar på, om dyrkning af tang kan skabe værdi for Danmark, siger programrådgiver fra Innovationsfonden Klaus Rosenfeldt Jakobsen, som er fondens ansvarlige for MAB4-projektet.

Tangens DNA

I projektet har forskerne som nogen af de første i verden forsøgt at skelne mellem effekter af arv og miljø hos lokale økotyper af sukkertang, når det gælder tangens udbytte og kvalitet.

Det gør det muligt at udvælge og dyrke den lokale type af tang med den bedste sammensætning af værdifulde stoffer.

Forskerne har eksperimenteret med at dyrke tangen i forskellige dele af de danske farvande, og de har med succes dyrket og høstet første parti tang fra farvandet ud for Grenå.

- Vi har dyrket landbrug på jorden i tusindvis af år, nu er vi i gang med at udforske mulighederne for dansk landbrug på havet, siger seniorforsker på Institut for Bioscience Annette Bruhn fra Aarhus Universitet.

Hun sidder med den del af MAB4, der handler om selve tangen og tangdyrkningen.

Forskerne har fundet ud af, at når tangen dyrkes på åbent hav i Kattegat har den optimale vækstbetingelser, og den kan få lov at gro længere tid, før man skal høste den uden, at den bliver overbegroet af muslinger og andre dyr og tangplanter, som man ser i mere beskyttede havområder.

Længere vækstperiode henover sommeren giver tangen flere af de værdifulde indholdsstoffer, som kan trækkes ud af tangen.

Tang som erstatning for antibiotika til smågrise

Som led i forskningsprojektet undersøger en forskergruppe, om tang kan erstatte antibiotika, når smågrise vænnes fra.

I de foreløbige pilotstudier har forskerne sammenlignet dødsfald, diarré og vækst hos smågrise, som fik antibiotika; smågrise som fik tangtilskud; og smågrise som ikke fik noget særligt. Tangen ser ud til at have stort set samme effekt som antibiotika.

- Hvis man kunne lave en ny fodringsstrategi for søer og smågrise, så man kan begynde at udfase brugen af penicillin, så ville det jo virkelig være fantastisk, siger projektleder på MAB4 Anne-Belinda Bjerre fra Teknologisk Institut.

Ud over tilskud til smågrise undersøger forskerne sammen med hudplejevirksomheden Mellissa, om dele af tangen kan bruges i hudcremer. Og de undersøger potentialet i at bruge tangprodukter i fødevareproduktionen.

Optager næringsstoffer

Derudover skal forskningen afdække, hvor mange af de næringsstoffer, der udvaskes fra landbruget, tangen kan optage.

- Tænk om vi kunne skabe et cirkulært næringsflow, så næringsstoffer, som er vasket ud i havet, optages af tangen, som så fodres tilbage til dyrene på land, siger Annette Bruhn.

Alt afhænger dog af, at tangen kan dyrkes i stor nok skala, og at de værdifulde produkter kan trækkes ud af tangen på en rentabel måde.

- Her har det været helt afgørende, at Innovationsfonden er gået ind flere gange og har investeret i det her. Ellers havde det ikke kunnet lade sig gøre at drive denne her forskning frem. Det har gjort, at vi har kunnet være med i front i Europa, siger Annette Bruhn.