""

Dansk succes har kurs mod verdensmarkedet

Periode
2016 - 2017
Innovationsfonden
1,2 mio.
Samlet budget
3,8 mio.

Danske iværksættere går sammen med verdens største private energiselskab.

Den danske startup GoBoat kom med en investering fra Innovationsfonden i mål med at udvikle app-baseret styring af deres eldrevne udlejningsbåde.
Udlejningsbåden bookes via en app, hvorefter man selv henter den ved en bådplads og betaler en timepris for lejen.

Den geniale idé, som gør det muligt for ikke-sejlkyndige at opleve byen fra vandet, vakte interesse hos verdens største privatejede energiselskab E.On. De er nu gået sammen med de danske iværksættere fra GoBoat. I første omgang skal E.On levere bæredygtig strøm til 32 bådladestationer ved Islands Brygge, og siden skal konceptet udbredes til hele verden.

Bådene sejler allerede rundt i København, Aalborg, Malmø, og Stockholm, og siden 2017 har man også kunnet leje GoBoats i London og Canberra i Australien.

Vandvejen til verdensmarkedet ligger nu åben for den danske startup.

Om GoBoat

  • Antallet af faste medarbejdere er steget fra 4 til 8 siden InnoBooster-investeringen (2017).
  • I 2017 startede GoBoat bådudlejning i Kolding, London og Canberra.