ILIT

Kan 3 vaccinationer i en lymfekirtle knække allergikurven?

Periode
2020-2023
Innovationsfonden
15,3 mio.kr.
Samlet budget
25,3 mio. kr.

Kliniske studier tyder på, at ILIT immunterapi målrettet lymfekirtlen ikke bare er den korteste og mest effektive, men også den mindst ressourcekrævende kur mod høfeber og allergi. Nu skal et stort multicenterstudie fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital afgøre, om den banebrydende metode vil kunne godkendes som standardbehandling af vores største folkesygdom.

Innovationsfonden har investeret 15,3 mio. kr. i projektet, der kan få vidtrækkende positive sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser: Hvis det store forskningsstudie med 750 forsøgspersoner viser de samme gode resultater som tidligere mindre studier, vil man inden for få år kunne tilbyde langt flere allergikere en bedre, hurtigere og mere brugervenlig behandling.

Problemets omfang er en brændende platform

Over en million danskere og næsten en halv milliard mennesker i verden lider af allergi og plages af hyppige, periodiske eller sæsonbetingede allergisymptomer. Antallet af allergikere i den vestlige verden vokser så voldsomt, at stigningen ofte beskrives som en regional epidemi, der – i overført forstand – har potentiale til at blive en pandemi. Selvom allergi spreder sig uden at smitte, siger sammenligningen noget om sygdommens vækstrater og sundhedsudfordringens størrelse – internationalt såvel som her i landet. Høfeber er Danmarks største folkesygdom og påvirker ikke bare den enkelte allergikers helbred, livskvalitet og præstationsniveau. Behandlingen af høfeber og de individuelle helbredsmæssige konsekvenser bidrager også til det samlede sygefravær, berører hele sundhedsvæsenet og belaster den overordnede samfundsøkonomi. Og i takt med at sygdommen rammer stadigt flere, og andelen af ubehandlede allergikere stiger, vokser behandlingsbehovet.

De eksisterende tilbud er ressourcekrævende – og behandlingstiden en barriere

Den nuværende immunterapi-behandling tager 3 år og består af enten en daglig tabletbehandling eller et vaccinationsprogram med op til 50 injektioner fordelt over hele perioden. De langvarige forløb betyder, at mange allergikere helt fravælger behandlingen eller falder fra undervejs, fordi programmet er for tidskrævende, omkostningstungt og forbundet med bivirkninger – og de får derfor ikke den behandling, de har brug for. Eller endnu værre; at endnu flere allergikere slet ikke får tilbudt behandling. Det er et voksende sundheds- og samfundsmæssigt problem, der ikke bare forringer mange allergikeres livskvalitet og arbejdsevne – men også fordi en ubehandlet allergi øger risikoen for at udvikle krydsallergier og astma.

Der er altså af mange årsager behov for et mere tilgængeligt tilbud. Et tilbud der på den ene side er så overskueligt, at flere ubehandlede allergikere tager imod det – og på den anden side er overkommeligt for sundhedsvæsenet. Eller med andre ord; et brugervenligt alternativ der er mindre omkostningstungt og mindst lige så effektivt som den nuværende, 3-årige immunterapi. Og det er her, ILIT kommer ind i billedet.

Lymfekirtlen er kilden til lynkuren, der ligner en langsigtet løsning

ILIT-metoden benytter den samme godkendte medicin, som anvendes i den nuværende allergivaccination. Det er altså ikke en ny vaccine, men en ny, mere målrettet måde at vaccinere på, der optimerer immunterapiens effekt: I stedet for at vaccinere i armen, injiceres medicinen ultralydsvejledt direkte i lymfekirtlen, og ved at aktivere immunsystemet øjeblikkeligt, forstærkes virkningen betragteligt. Den maksimerede udnyttelse af vaccinen betyder, at man kan minimere antallet af vaccinationer, reducere mængden af medicin, forkorte forløbet til to måneder – og forstærke behandlingen markant.

Tidligere studier af ILIT-metoden tyder på, at den målrettede injektion i en lymfekirtel er så effektfuld, at den vil lette og løfte kvaliteten af behandlingen af høfeber og allergi. Bl.a. indikerer det seneste studie fra Allergicentret på Aarhus Universitetshospital, at ILIT-metoden på 2 mdr. kan opnå bedre resultater, end den nuværende behandling kan på 3 år: F.eks. blev allergisymptomer reduceret med henholdsvis 39,2% og 48,5% – og kun 2,3% oplevede allergiske bivirkninger. Så efter al sandsynlighed kan vi om få år se frem til en besparelse i sundhedssystemet, der kan forbedre behandlingskvaliteten og folkesundheden.

ILIT.NU er navnet på det store forskningsstudie, der har base på Aarhus Universitetshospital, og som også foregår i Sverige i samarbejde med Universitetshospitalet i Linköping. Desuden medvirker 6 privatpraktiserende øre-, næse-, hals speciallæger, der allerede behandler for allergi og arbejder med ultralyd i deres praksis.

Læs mere om forskningsstudiet på ILIT.NU

Projektpartnere:

Aarhus Universitet

Aarhus Universitetshospital, Region Midt

Linköping Universitetshospital, Sverige
 

Kontakt

Hans Jürgen Hoffmann, Projektleder af ILIT.NU, Professor i allergi og immunologi, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital 2818 8147; hjh@clin.au.dk

Jens Bomholt, Presse- og mediechef, Innovationsfonden, 6190 5045; jens.bomholt@innofond.dk