""

Robotter hjælper til i marken

Førerløse traktorer er blevet så sikre, at traktorføreren er blevet udskiftet med en robot.

Robotti, som robottraktoren hedder, er førende inden for sikkerhed, og med evnen til at ’se’ kan den navigere udenom forhindringerne på marken.

Med investering fra Innovationsfonden er det lykkes forskere og virksomheder i samarbejde at give robottraktorerne evnen til selv at navigere ved hjælp af forskellige former for sensorer. Det sikrer, at alle forhindringer registreres, og robotten kan reagere ud fra dataene. Den reagerer ved for eksempel at stoppe, køre udenom eller hæve arbejdsredskabet. Den nye danske robottraktor er blandt de mest sikre af slagsen i hele verden.

Den første Robotti er allerede solgt og kører rundt i Norge. Interessen for traktorerne er stor, og forventningen er, at der i løbet af det næste år vil blive solgt 20 mere.
 

Partnere

  • AgroIntelli
  • Aarhus Universitet
  • KeyResearch ApS
  • Claas Agrosystems
  • Conpleks
  • Innovation ApS
  • RoboCluster
  • Syddansk Universitet