22. Marts 2023
Et nyt forskningsprojekt skal gøre op med de stigende omkostninger, der er forbundet med at vedligeholde og reparere kritisk infrastruktur som fx Storebæltsbroen og Limfjordstunnelen. Den nye type overvågning, Strukturel Sundhedsovervågning (SMH-systemer) øger sikkerhed og levetid på konstruktionerne og giver samtidig reduktion af CO2
Konstant overvågning af korrosion på store betonkonstruktioner ved hjælp af et trådløst sensornetværk, der kan forsyne sig selv med energi. Det er målet med et nyt projekt på i alt 35 millioner kroner, som Innovationsfonden har investeret 26 millioner kroner i.
På nuværende tidspunkt er korrosions-sensorer afhængige af såkaldt elektromekaniske teknikker, som er dyre at installere, fordi de skal støbes ind i konstruktionen, og de kræver omfattende kabling samtidig med, at de kun kan overvåge få kritiske områder. Derudover skal målingerne typisk udføres manuelt, ofte på svært tilgængelige steder.
Med den nye strukturelle sundhedsovervågning bliver der mulighed for at holde øje med konstruktionerne kontinuerligt og på den måde få mere pålidelige data af korrosion. Desuden kan de nye typer af sensorer eftermonteres og dermed øge levetiden for de enkelte konstruktioner.
- Med den nye type af sensormonitorering kan fx Vejdirektoratet, som overvåger ca. 2.500 broer og tunneler i Danmark slippe for det traditionelle arbejde med overvågning, der både er omfattende, upræcist og dyrt. Samtidig skal projektet, som oprindeligt startede som et forskningssamarbejde mellem AU og FT, være med til at undersøge om det er muligt at foretage tilstrækkelig energihøst fra armeret beton. Vi glæder os til at komme i gang med at teste vores prototype, og vi ser meget frem mod implementering og felttest med slutbrugerne, siger projektleder Brian Lohse, Chef for Center for Avanceret Sensorteknologi hos FORCE Technology.
Projektet er blevet til på baggrund af et globalt behov for en mere effektiv og fleksibel metode til at overvåge betonkonstruktioner, for at øge sikkerhed og for at reducere forbruget af CO2 og omkostninger. Projektet præsenterer, hvordan en ny korrosionssensor kan bruges til at overvåge korrosion i armeret beton og fastslå, om der er skader.
Om konsortiet Corrosense
Konsortiet (CorroSense) udgøres af 7 partnere. Heraf 2 universiteter (AAU og AU), en GTS (FORCE Technology), Vejdirektoratet, SUND & BÆLT og to virksomheder, Damgaard Rådgivende Ingeniører og Maturix.
Århus og Aalborg universitet skal primært stå for forsknings- og udviklingsdelen, mens FORCE Technology vil støtte FoU-delen, implementering og videreudvikling, samt stå for ledelse af hele projektet. Vejdirektoratet og SUND & BÆLT stiller deres broer og tunneler til rådighed for projektet og er desuden slutbruger og aftager af den kommende teknologi. Damgaard Rådgivende Ingeniører vil fungere som rådgivere og assistere med implementeringen. Maturix skal udvikle ny software, indsamle data og optimere på automatiseringen.
Kontakt
Projektleder Brian Lohse, Chef for Center for Avanceret Sensor Teknologi i FORCE Technology.
Telefon +45 42 62 72 49
Mail: brl@forcetechnology.com
Line Skouboe, kommunikations- og presserådgiver
Telefon: +45 6190 5039
Mail: line.skouboe@innofond.dk
Fakta
- Innovationsfondens investering: 26 millioner kroner
- Samlet budget: 35 millioner kroner
- Officiel titel: CorroSense Grand Solutions
- Varighed: 4 år
