Kunstig intelligens skal finde bomber og landminer
13. februar 2024
Dansk firma vil udvikle banebrydende software, baseret på kunstig intelligens, som ved hjælp af droner og magnetik kan finde bomber og miner til havs og til lands. Innovationsfonden investerer knap fem millioner kroner i projekt MineMap.
Det kan få fatale konsekvenser for ikke kun soldater men også civilbefolkning, hvis en landmine eller sømine ikke bliver opdaget i tide. Lige så katastrofalt kan det være for et offshore installationsfartøj, som skal installere kabler eller vindmøllefundamenter nær en udetoneret bombe, der ligger på havets bund.
Men det problem har et dansk firma nu fundet en unik løsning på. UMAG Solutions har udviklet et dronesystem, som ved hjælp af magnetisme kan kortlægge miner og bomber på både landjorden og til havs. UMAG Solutions har selv anvendt dronesystemet indenfor offshore vindmølleindustrien siden 2018, men systemet er nu også i funktion i Europæisk forsvar og sælges endvidere til private aktører, som tilbyder services indenfor kortlægning af bomber og miner, arkæologi og mineraler. Nu er virksomheden i fuld gang med at udvikle en komplet software-løsning baseret på kunstig intelligens – AI. Innovationsfonden har investeret knap fem millioner kroner i projekt MineMap.
Kræver ingen geofysiker
Det nye AI-software skal med så stor nøjagtighed som muligt fortælle, hvor en mine eller bombe befinder sig, hvor dybt den ligger, og hvor stor den er. Med MineMap-projektets udbygning vil oplysningerne blive leveret i realtid. Det betyder, at det ikke vil kræve en geofysiker at analysere de indsamlede magnetiske data, og opgaven vil fremover kunne varetages af lægmand, for eksempel droneoperatøren. Et skib eller en militær-enhed slipper dermed for at skulle vente på at få den vigtige information og kan hurtigere bevæge sig ind i et område uden at frygte for, hvad der befinder sig i det skjulte. Ligeledes vil NGO’er, som er involverede i minerydning, hurtigt kunne skabe sig et overblik og dermed fokusere deres kræfter og mandskaber i de mest forurenede områder.
Dronesystemet bliver lige nu testet et hemmeligt sted i Danmark, hvor der er placeret miner til lejligheden, og kravet er, at dronen skal være så tæt på hundrede procent pålidelig som muligt.
- AI er ikke bedre end de data, den indeholder, og det AI-baserede dronesystem er ikke en succes, med mindre det er lige så godt som en metaldetektor. Vi vil ikke kunne aflevere et produkt, hvor der kun er halvfems procents sikkerhed for, at det finder en bombe under havoverfladen. Omvendt viser vores indledende resultater, at hvis AI ikke finder en mine eller en bombe, så ville vi heller ikke have fundet den, siger Arne Døssing, som er uddannet geofysiker og direktør og founder i UMAG Solutions.
Efterspurgt af arkæologer
UMAG Solutions er stiftet af fire mænd, som mødte hinanden på DTU Space, hvor de tre var en del af magnetisme-gruppen, og virksomheden fik hurtigt patent på to af deres hardware-løsninger. Arne Døssing forventer, at de eksisterende kunder allerede inden for det næste år kan få en AI-opdatering til deres dronesystem, og han er ikke i tvivl om, at Innovationsfondens investering har spillet en afgørende rolle for den udvikling.
- Det er en højthængende frugt at udvikle AI indenfor magnetisk kortlægning af bomber og miner, og det er en meget stor risiko at tage på sin egen kappe. Det har derfor haft afgørende betydning for os, at Innovationsfonden har investeret i udviklingen af vores AI-software. Det ville vi aldrig have kunnet gøre selv, fordi det ville have krævet, at vi satsede alt, og det er meget sjældent, at man som virksomhed er villig til det fortæller Anders Døssing.
Den dansk-udviklede drone er ikke kun efterspurgt af forsvaret og vindmølle-industrien. Arkæologer har også fået øjnene op for dens kvaliteter, fordi den ikke kun er i stand til at finde magnetiske genstande men også hulrum eller stensætninger i jorden eller på lavt vand, som kan gemme på fortidsminder.
Fakta:
UMAG Solutions har modtaget en Innobooster-investering på 4.865.000 kroner fra Innovationsfonden. Projektet udløber i 2026.