airo

Når lyde og bogstaver ikke danner ord

AiRO er navnet på en ny type software, der har til formål at hjælpe børn med risiko for at udvikle ordblindhed. Innovationsfonden har støttet udviklingsprojektet med 1,5 mio. kroner.

For nogle børn kan det være svært for ikke at sige uoverkommeligt at få bogstaver og lyde til at give så meget mening, at de tilsammen kan danne ord. Børnene er med andre ord i risiko for at udvikle ordblindhed, men hvis der bliver sat ind i tide med de rette hjælpemidler, er der en god chance for, at børnene kan knække koden og lære både at læse og skrive.

Det mener Stine Fuglsang Engmose, der er adjunkt ved professionshøjskolen Absalon og derudover har en ph.d. Det var med udgangspunkt i sin forskning, at hun søgte om en investering gennem Innovationsfondens Innoexplorer-program og fik knap 1,5 mio. kroner til at udvikle et nyt stykke software. AiRO hedder det, og hensigten er, at det skal hjælpe børn, der er i risiko for at udvikle ordblindhed.

- Investeringen har betydet alt. Uden de penge havde Airo ikke eksisteret. Jeg har haft mulighed for at hyre dygtige mennesker og samarbejde med andre forskere og private aktører, og det er helt unikt, at man som ny forsker kan arbejde i sådan en faglig konstellation med sit projekt, uden at der er krav om, at projektet skal være nået så langt, at det munde ud i et konkret resultat som fx en markedsklar software, siger Stine Fuglsang Engmose.

Fra forskning til produkt

I sin ph.d. forskede Stine Fuglsang Engmose i tidlige indsatser rettet mod at fremme børns evne til at anvende bogstav-lyd-forbindelser i tidlig stavning og ordlæsning, og her stod det klart for hende, at der er et stort samfundspotentiale, hvis indsatserne kunne hjælpe børn i risiko for at udvikle ordblindhed. Det krævede at forskningen blev omsat til et kommercielt produkt og afprøvet blandt elever i risiko for at udvikle ordblindhed. Derfor så hun sig om efter fondsmidler, som kunne finansiere udviklingen, og hendes opmærksomhed faldt hurtigt på Innovationsfonden. Dels havde hun hørt om andre forskere, som også havde fået en bevilling, dels passede netop Innoexplorer godt til den proces, hun havde i tankerne.

- Det var egentlig et meget nemt valg for mig, og ansøgningsprocessen var lige til at gå til. Hele forløbet har været givtigt for mig. Den forretningsmæssige del har været den sværeste. For eksempel i forhold til ophavsrettigheder og regnskab, som måske ikke er en traditionel del af det at være humanistisk forsker, men det har været meget lærerigt, siger Stine Fuglsang Engmose.

Med investeringen fra Innovationsfonden har Stine Fuglsang Engmose været i stand til at lave de tests i folkeskolens børnehaveklasser, der var nødvendige for at udvikle softwaren, og gennem sit netværk fandt hun frem til halvtreds elever, som har arbejdet med AiRO. Halvdelen af dem var kontrolgruppe. I al sin enkelhed skulle eleverne fire dage om ugen i fire uger børnestave seks ord, så godt de kunne ud fra de bogstaver, de havde lært. Ordene var simple – f.eks. so eller is – og når de trykkede på bogstavets tast i Airo, hørte de ved det første bogstav de skrev en bogstav-lyd Ved det næste bogstav læste AiRO lyden for den samlede bogstavstreng fx barnet skriver s. AiRO læser [s]. barnet tilføjer o. AiRO læse [so].

- Resultatet af testene tyder på, at Airo hjælper børn, der er i risiko for at udvikle ordblindhed. Børnene bliver dygtigere til at bruge bogstav-lyd-forbindelser, og med bevillingen har vi fået AiRO tættere på markedet, men vi har også fået mere viden om, hvad softwaren kan for elever i risiko for ordblindhed. Softwaren kan være et virkningsfuldt redskab i arbejdet med at fremme elevgruppens viden om og anvendelse af bogstav-lyd forbindelser. Det er vigtigt, da det netop er det denne gruppe af elever har så svært ved at lære. Dermed kan AiRO ses som et godt supplement og forstærkning af de andre fine indsatser, der i forvejen findes på skolerne, fortæller Stine Fuglsang Engmose.

Endnu en ansøgning

Udviklingen af første fase af AiRO er gennemført, og Stine Fuglsang Engmose overvejer, om hun skal søge endnu en Innoexplorer for at gennemføre næste fase, som bygger på adaptiv teknologi. Det vil sige en algoritme, der kan tilpasse de ord, børnene skal stave, hvis er for nemme eller svære i forhold til børnenes niveau.

- Jeg mener, at AiRO har et stort samfundspotentiale, og det er selvfølgelig en stor tilfredsstillelse, når ens forskning bliver omsat til et konkret produkt, der kommer andre til gavn, siger Stine Fuglsang Engmose.