Vi skal ikke holde på vores hemmeligheder

Vores forskning skal gøre gavn for samfundet, siger 29-årig stjerneforsker, som har udviklet en metode til at opskalere teknologi, som skal udvikle grøn brint. Metoden kan fremrykke EU’s mål om, at brint skal udgøre 24 procent af energibehovet, med femten år

29-årige Anne Lyck Smitshuysen har altid haft høje ambitioner om at være med til at gøre en forskel for samfundet. Hun ville være en del af den grønne omstilling, og i dag er drømmen gået i opfyldelse, og hun er på vej til at blive en af verdens førende forskere, som sidder med en af nøglerne til den grønne omstilling.

Anne Lyck Smitshuysen er kandidat i fysik og nanoteknologi fra DTU Fysik, og det var i forbindelse med sit speciale, at hun i samarbejde med sine vejledere udviklede en unik metode, Højgaard-Smitshuysen-metoden, som kan være med til at sikre, at vi får langt mere ud af den grønne energi, vi producerer.

Metoden går ud på at udvikle større elektrolyseceller, som kan bruges til at lagre energi fra f.eks. vindmøllestrøm, der bliver produceret om natten, hvor den ofte går tabt, og den viste sig at være så effektiv, at produktionsomkostningerne kan nedbringes med halvtreds procent. Men ikke nok med det. Elektrolysecellerne udvikler brint, og Anne Lyck Smitshuysens forskning kan dermed være med til at fremrykke EU's mål om, at brint skal udgøre 24 procent af energibehovet, med femten år.

- Det er et drømmescenarie for mig, at min forskning kan være med til at gøre en forskel og være til gavn for samfundet. Det har altid været en stor ambition for mig at være en del af den grønne omstilling, og det er selvfølgelig stort at tænke på, at vores metode kan være med til at nå klimamålene meget hurtigere end forventet, siger Anne Lyck Smitshuysen.

Patent på ny metode

Anne Lyck Smitshuysen er i dag halvvejs i en erhvervs-ph-d., som Innovationsfonden finansierer med cirka 1 million kroner, som er delt mellem DTU Energi og Power-to-X virksomheden Dynelectro, som hun i dag er partner i.

Ud over det seneste skud på stammen, så har forsker-teamet, som også består af hendes vejleder fra Dynelectro, Søren Højgaard Jensen, patenteret på en metode, som kan forlænge levetiden på elektrolysecellerne fra 2-3 år til mere end ti år.

- Det er lidt et mismatch at producere vindmøller, som kan holde i årtier, og så har man den mest effektive elektrolyse-teknologi til opsamling af overskydende energi, som kun kan holde i få år. Det mener vi er ressourcespild, og det var en af de udfordringer, som vi gerne ville løse, og som Dynelectro har fået patent på, siger Anne Lyck Smitshuysen.

Nyt grønt brændstof

Nogle af de brancher, som især kan få glæde af Anne Lyck Smitshuysens succes med at skabe større elektrolyseceller, er både transportsektoren og flyindustrien, som står for en stor del af CO2-forureningen over hele verden.

- Ved at kombinere brint lavet ved elektrolyse og CO2-fangst, kan man skabe grønt brændstof, og i den grønne omstilling vil vi jo netop gerne fremstille brændstof syntetisk i et laboratorium i stedet for at grave olie op fra undergrunden, siger Anne Lyck Smitshuysen.

Flere forskere på vej

Dynelectro er netop ved at bygge den nyeste del af deres laboratorium færdigt og arbejder samtidig på at undersøge flere materialer til processen og videreudvikle computermodellerne, der bruges til udviklingsarbejdet.

Dynelectro udvikler metoden for at muliggøre fremstilling af storskala elektrolyse. Vejen til kommercialisering er dog stadig på tegnebrættet, og Dynelectro undersøger derfor mulighederne både i form af partnerskaber og licensaftaler.

- Vi skal ikke sidde og holde på det, vi kan. Vores viden skal ud og arbejde og gøre gavn, og noget af det, vi kan, er at hjælpe andre virksomheder med at opskalere, siger Anne Lyck Smitshuysen, som er på vej på barsel og herefter skal gøre sin erhvervs-ph.d. færdig.

- Jeg håber, at vi kan ansætte flere erhvervs-ph.d’er i fremtiden, gerne i samarbejde med DTU og andre forskningsinstitutioner, fordi der kommer nødvendig forskning fra universiteterne, og der er meget at vinde ved at kombinere det akademisk excellente med den ekspertise, man har i industrien og erhvervslivet.

Der er i dag fire partnere i Dynelectro, som også arbejder målrettet på at sikre investeringer til færdiggørelsen af deres produktudvikling, og i den nærmeste fremtid håber de at lukke en aftale, der inkluderer både danske og udenlandske kapitalfonde på et to-cifret millionbeløb.

Anne Lyck Smitshuysen (født 1993 i Sjølund ved Kolding)

• 2023: Udpeget på Forbes 30 under 30 liste for fabrikation og industri
• 2022: Innowomen-ambsassadør, Innovationsfonden
• 2022: Udpeget til Berlingske Tidendes Talent 100
• 2021: Flemming Bligaard prisen, Rambøll fonden, 500.000 kroner
• 2021: Ph.d-studerende ved DTU Energi og Dynelectro
• 2021: Dynelectro A/S, Fuel Cell Specialist & Partner
• 2021: Patentet på Højgaard-Smitshuysen metoden blev indsendt
• 2019: Fødte sit første barn
• 2017: Kandidat i fysik og nanoteknologi, DTU Fysik