Innovation og vækst - offentlige investeringer til din virksomheds udvikling

Event
Onsdag den 27. februar
Tid
13:30 - 16:00
Sted
Syddansk Universitet, Alsion 2, U 304-307, 6400 Sønderborg

Har din virksomhed udviklingsidéer, som mangler ressourcer og viden for at blive til nye produkter og løsninger, der kan skabe vækst og beskæftigelse?

Så kom og hør om nogle muligheder for at modtage offentlige investeringer og finansiering, der medvirker til at accelerere din forretningsudvikling.

Dagens program giver dig inspiration til at søge medfinansiering fra forskellige programmer hos Innovationsfonden, Eksportkreditfonden (EKF) og Vækstfonden. Desuden bliver du præsenteret for cases på virksomheder, der har opnået finansiering af deres forretningsidé.

Syddansk Universitet er efterfølgende vært ved et netværksarrangement, der foregår i deres Innovation Lab.

Deltagelse er gratis, men antallet af pladser er begrænset.

Seminaret er organiseret i samarbejde mellem SDU, Sønderborg Vækstråd, Innovationsfonden, EKF, Vækstfonden, Business Aabenraa, Tønder Erhvervsråd og CLEAN.

Program

13:30: Velkomst
v. Michael Hamann, Sønderborg Vækstråd og Arne Bilberg, SDU

13:35: InnoBooster / InnoFounder Experienced / Grand Solutions – overblik over Innovationsfondens investeringsprogrammer
v. Mads Stubgaard-Schmidt, Innovationsfonden

14:10: Case Speedware ApS – web-baseret administrationsværktøj til kulturskoler
v. Dan Sandhøj Fromm, Speedware ApS

14:25: Case Swienty A/S – FlexFoodProces: automatiseret og fleksibel håndtering af honning og andre flydende fødevarer
v. Bjørn Andresen, Swienty A/S

14:40: Pause

15:00: Eksportkreditfondens (EKF) støtteprogrammer, inkl. beskrivelser af cases
v. Jørgen Bollesen, EKF

15:25: Vækstfondens ydelser, inkl. beskrivelse af cases
v. Birgitte Overgaard Pharao og Jesper Piil Larsen, Vækstfonden

15:50: Afslutning af seminar
v. Michael Hamann, Sønderborg Vækstråd

16:00: Introduktion til Innovation Lab, SDU – networking + forfriskninger
v. Arne Bilberg, SDU