FIRE-Q - demonstration

Danske kvanteforskere står bag verdensnyhed, der kan afværge cyberangreb

Forskere bag kvanteforskningsprojektet FIRE-Q er lykkedes med at udvikle en unik teknologi til kommunikation, der ikke kan hackes – og som dermed kan beskytte kritisk dansk infrastruktur mod cyberangreb. FIRE-Q er et af 49 kvanteprojekter, som Innovationsfonden har investeret sammenlagt 195 millioner kroner i siden 2014.

Dansk kvanteforskning er trods landets beskedne størrelse i verdens- og særklasse, og danske forskere er aktuelt med helt i front globalt med teknologi, der kan løse samfundstruslen om cyberangreb på kritisk infrastruktur.

Forskere på DTU Electro og Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, demonstrerer nu en verdensnyhed i form af et enkelt-foton-baseret link til ubrydelig kommunikation. Helt konkret en videoforbindelse, der ikke kan hackes.

Teknologien har et stort potentiale til at sikre kritisk infrastruktur verden over og dermed forhindre fjendtlig aflytning af kommunikation. Samtidig kan teknologien skabe store muligheder for dansk erhvervsliv

Kvanteteknologi har bredt potentiale til løsning af samfundsudfordringer

Kvantekrypterings-linket er udviklet gennem FIRE-Q projektet, som Innovationsfonden har investeret knap 18 millioner kroner i, og projektet omfatter akademiske og industrielle partnere, som nu står klar til at kommercialisere teknologierne.

- Det er vigtigt at få Danmark godt med i kvante-kapløbet. Der investeres i dag enorme beløb internationalt indenfor kvantecomputere, kvantesensorer, og kvantekommunikation. Investeringer, der sigter mod et kvanteinternet. Kvanteteknologi kan give transformative løsninger på nogle af de store samfundsmæssige udfordringer: sikring af kritisk infrastruktur, hurtig udvikling af ny medicin, udvikling af energi-effektive materialer til grøn omstilling, ”big data” og så videre, siger Anders Eldrup, forperson i Innovationsfonden, der har investeret i alt 195 millioner kroner i projekter inden for kvanteområdet siden 2014.

Teknologien er et resultat af 20 års grundforskning bl.a. støttet af Danmarks Grundforskningsfond gennem centrene Silicon Photonics for Optical Communication (SPOC) og Hybrid Quantum Networks (Hy-Q).

FIRE-Q projektet involverer også danske virksomheder, der på sigt kan udnytte teknologierne kommercielt; Sparrow Quantum, et spin-out fra Niels Bohr Institutet og SiPhotonIC et spin-out fra DTU Electro.

Live test over banebrydende, kvantekrypteret forbindelse

Den 22. november 2022 demonstreres teknologien med en live test mellem Niels Bohr Institutet i København og DTU i Lyngby, på Danmarks første kvantekrypterede forbindelse over det eksisterende fibernet.

Demonstrationen omfatter en kvantekrypteret videokonference mellem Natasha Friis Saxberg, adm. direktør for IT-Branchen og Anders Eldrup, forperson i Innovationsfonden. Til demonstrationen vil også deltage top-folk fra det danske erhvervsliv og relevante forskere og professorer.

På den lange bane udgør demonstrationen et essentielt skridt på vejen mod et kvanteinternet, hvor kvantecomputere kan kobles sammen og dermed blive endnu mere potente.

 

Fakta

Innovationsfondens investeringer i kvanteforskning- og innovationsprojekter

I Uddannelses- og Forskningsministeriets kortlægning af forskning på kvanteområdet i Danmark (publiceret den 19. juni 2022) er tallet for Innovationsfondens bevillinger i perioden 2014-2021:
195 millioner kroner.  

Innovationsfondens investeringer sammenlignet med andre fonde (fra UFM’s publikation):

kvante

Se UFM’s kortlægning her
OBS: Efter rapportens deadline har Innovationsfonden investeret i flere kvanteprojekter inden for Grand Solutions og internationale calls

Innovationsfonden har siden 2013 investeret i 49 projekter inden for kvanteområdet, hvoraf 22 er internationale projekter.

 

IFD’s internationale engagement inden for kvante:
I EU-regi er der over en 10+ års periode (fra 2018) afsat 1 mia. euro til ”EU Quantum Flagship”. Dette initiativ er en del af ”ramp-up fasen” og herunder har fonden deltaget i QuantERA-programmet. ERA-netværket har været udbytterigt for de danske forskere og sikret styrket samarbejde på tværs af landene i EU – et samarbejde, som er nødvendigt i den globale konkurrence på området.

Se mere her:

 

Eksempler på IFD-projekter på kvanteområdet:

Hvad er kvantekryptering?

For at beskytte den digitale kommunikation, som vores samfund bliver mere og mere afhængigt af, anvender vi kryptering.

Den krypteringsteknologi, som vi anvender i dag, kan brydes med en kvantecomputer.Vi har derfor brug for en anden form for kryptering, og her er anvendelse af kvantekryptering oplagt.

Kvantekryptering kan beviseligt modstå alle angreb, fordi ethvert forsøg på aflytning vil blive afsløret.

Kvantekryptering beror på udvekslingen af såkaldte kvantenøgler mellem sender og modtager beskyttet af kvanteteknologi.Kernen i et sådant system er delingen af nøglen ved hjælp af såkaldte enkelt-fotoner (lys-”partikler”).

 

laser - FIRE-Q