Dette er et debatindlæg forfattet af Anders Eldrup, forperson, og Christian H. M. Ketels, næstforperson, Innovationsfonden. Indlægget er også bragt i Altinget 11. januar 2023.
Står det til den nye regering, skal Danmarks klimamål om neutralitet rykkes frem til 2045. I forvejen har vi et af verdens mest ambitiøse klimamål med 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030. Skal vi være sikre på at nå de mål, må vi gå nye veje. Vi må gå hurtigere og flere sammen. Derfor skal vi arbejde endnu mere intensivt med den missionsdrevne forskning og innovation.
Som bestyrelse i Danmarks Innovationsfond ønsker vi, at den nye regering og det nye politiske flertal, fortsat sætter gode rammer for den missionsdrevne innovation inden for den grønne omstilling. Her ser vi et stort potentiale. De store, brede missionsdrevne partnerskaber kan for alvor gøre en forskel – og knække CO2-koden på konkrete områder.
Foreløbigt er fire historisk store, grønne missionspartnerskaber sat i søen for at udvikle og implementere de relevante teknologier, forretningsmodeller og andre løsninger. De aktuelle missioner udspringer af Danmarks Grønne Forskningsstrategi fra 2020, og de er i 2022 udmøntet i fire partnerskaber, der hver samler op til 200 forskellige parter inden for forskning, industri og myndigheder omkring udviklingen af klimaløsninger.
Kræver de bedste betingelser
Missionerne er udpeget på baggrund af en kortlægning af danske styrkepositioner inden for forskning og industri. Og partnerskaberne skal henholdsvis arbejde med, hvordan vi opsamler, opbevarer eller anvender CO2. Hvordan vi udvikler grønne brændstoffer til transport og industri – herunder Power-to-X. Hvordan vi sikrer et klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion. Og sidst men ikke mindst, hvordan vi udvikler den cirkulære økonomi med fokus på bedre udnyttelse af plast og tekstiler. Alle indsatser, som skal bidrage til reduktionen af drivhusgasser og bevæge os tættere mod målet om klimaneutralitet. Danmark kan ikke løse klimamålet uden store bidrag fra netop disse fire områder.
Skal de ambitiøse missioner realiseres, gælder det nu om, at partnerskaberne får de bedste betingelser for at lykkes – og at alle relevante forskningsmiljøer, brancher, myndigheder, fonde og investorer bakker op. Det er nu, den teoretiske missionsmodel, som alle i de internationale innovationsmiljøer taler om i disse år, for alvor skal stå sin operationelle prøve. Det er nu, vi skal vise, om modellen er svaret på, hvordan vi for alvor forløser og accelererer den nødvendige grønne innovationskraft.
Danmark i front med nyt instrument
Forskning og innovation har altid været løftestangen til nye løsninger. Men de gamle modeller kan ikke stå alene. Vi løser ikke klimakrisen gennem en række enkeltprojekter, der arbejder i mange retninger. Innovationssystemet har brug for nye instrumenter, som samler indsatser på tværs af systemet og på tværs af faggrænser og brancher og som sætter fælles mål, arbejder hurtigere – og hurtigt lærer af fejl og successer. Forskere på tværs af discipliner og på tværs af universiteter skal sætte fælles mål – det samme gælder virksomheder og offentlige institutioner. Det gør man ikke i enkeltprojekter.
Missioner har de seneste år været hot topic rundt om i verden - blandt andet i OECD-kredse, men få er så langt fremme i praksis som Danmark. Missioner er modige og inspirerende mål inden for et specifikt område, der - hvis de lykkes - bidrager positivt til det brede samfund. Missioner skal være klart afgrænsede, målbare og tidsbestemte og skal levere løsninger på noget, der endnu ikke har vist sig muligt at løse. Og missioner skal skabe en mærkbar effekt.
Innovationsfonden har udviklet et nyt instrument, der samler aktørerne om fælles mål og er direkte inspireret af den missionsdrevne tankegang. Aktørerne i de aktuelle fire missionspartnerskaber er først gået sammen og har lavet roadmaps, som er en fælles køreplan for at nå de konkrete mål. Det fælles vejkort skitserer afgræsningen af missionen, beskriver hvilke udfordringer, der skal overkommes, og hvad der mangler for at nå målet. Roadmaps beskriver missionens styrkepositioner, potentialer og skitserer nøgleaktiviteter og relevante arbejdsområder inden for hvert af de fire temaer. Nu handler det om, at partnerskaberne opretter dedikerede organisationer, der i dagligdagen kan holde missionspartnerskabet på sporet og drive indsatsen fremad mod målet.
Innovationsfonden har foreløbigt udmøntet 700 millioner kroner fordelt på de fire partnerskaber til den første indsats. Fondens finansiering er kun startskuddet på den lange, grønne rejse, som de missionsdrevne partnerskaber nu skal ud på. Der er brug for flere midler, mere opbakning og med tiden endnu flere partnere. Heldigvis begynder private fonde, pensionskasser, myndigheder og internationale investorer som for eksempel EU-systemet at melde sig på banen. Vi håber, at mange flere aktører følger trop.
Klimakrisen og biodiversitetskrisen er nogle af de største udfordringer verden står over for, og der skal handles hurtigt. Her står Danmark med en aktuel og unik mulighed for at gå foran med en metode til at få skabt løsningerne på tværs af aktørerne i samfundet og for samtidig at skabe succesfulde erhvervseventyr, der kan finansiere vores velfærdsmodel i fremtiden.
Kun ved fælles indsats kan vi lykkes med denne helt store og afgørende samfundsmission.
Læs mere her: Innomissions | Innovationsfonden