Cecilie Brøkner

Innovationsfonden skærper sit fokus på impact: Vi skal kunne fortælle politikerne, hvad der virker, og hvad der ikke gør

Artiklen er bragt i mediet Impact Insider d. 11. april 2023.

Af Carsten Terp

"Vi skal klæde politikerne på til at træffe oplyste valg," siger Innovationsfondens nye direktør Cecilie Brøkner. Hendes ambition er at blive markant klogere på, hvilken samfundspåvirkning fonden programmer har.

Når en programmedarbejder i Innovationsfonden møder på arbejde, skal hendes computer åbne med et skærmbillede, der viser de præcise resultater af det program, hun arbejder på.

Det er en ambition hos fondens nye direktør, Cecilie Brøkner, som vil skærpe fondens fokus på impact.

- Vi skal være spidsere på vores impact. Jeg vil gerne kunne sige til politikerne og resten af omverdenen, at hvis man ønsker at opnå noget specifikt, er det ét redskab og ikke et andet, der er brug for. Det er vi ikke stærke nok på nu, siger hun. 

Cecilie Brøkner tiltrådte 1. januar som direktør for fonden, der investerer i iværksættere, forskere og virksomheder, som udvikler innovative løsninger på samfundsproblemer. 

I 2023 udmønter Innovationsfonden 1,6 milliarder kroner til forskning og innovation inden for blandt andet grønne løsninger, digitalisering, teknologi, life science og sundhed. De penge skal give et samfundsafkast, mener Cecilie Brøkner. 

- Innovationsfonden skal være det naturlige sted at se hen, hvis politikerne ønsker løsninger på de store samfundsudfordringer. De skal se mod os, fordi vi ved, hvad der virker og hvordan det virker, siger hun og tilføjer

- Vi skal klæde politikerne på til at træffe oplyste valg.

 

Vi skal have solid viden om vores programmer

Innovationsfondens investeringer er spredt over otte programmer med forskellige mål og målgrupper. Programmet Innofounder er eksempelvis rettet mod iværksættere med en videregående uddannelse, som har innovative forretningsideer. Innoexplorer er rettet mod forskere på universiteter og hospitaler, som har resultater med kommercielt potentiale. Og så er der Grand Solutions, hvor fonden investerer i store, tværgående forsknings- og innovationsprojekter. 

På projektniveau er impact er et af de tre vurderingskriterier, som både fondens egne fageksperter og eksterne bedømmere skal lægge vægt på, når de vurderer ansøgninger.

Men effekten af de otte programmer, vil Cecilie Brøkner gerne vide mere om. 

- Jeg kan ikke i dag sidde og sige til dig, om vores Innofounder - relativt betragtet - er meget mere effektivt end vores Grand Solutions-projekter, siger hun.

Det er ikke, fordi fonden intet ved om effekten, understreger Cecilie Brøkner. 

En undersøgelse blandt de 31 startups, der startede på et Innofounder-forløb i 2022, viser for eksempel, at de pågældende startups har skabt 30 fuldtidsstillinger og 30 deltidsstillinger, og at hver en krone, Innovationsfonden har investeret i dem, er blevet gearet med 1,85 kroner for privat kapital, lån og yderligere softfunding. 

- Vi kan jo godt opgøre, at Innofounder vil give flere virksomheder, for det er det, programmet handler om. Men vi skal have bedre data, så vi står på en solid viden om, hvordan vores programmer virker, siger hun. 

 

Har vi de rette værktøjer?

Viden om programmernes impact skal kvalificere grundlaget for store politiske beslutninger. Men den interne forståelse af effekten er lige så vigtig som den eksterne, understreger Cecilie Brøkner. For den skal bruges til at forbedre fondens programmer. 

- Vi skal kunne udvikle os og hele tiden dreje lidt på skruerne, så vi sikrer, at vi rammer bolden rent, siger Cecilie Brøkner. 

I det ligger også, at der kan være programmer, som skal ændres en del eller måske endda helt sløjfes. 

- Vi skal forholde os kritisk til det, vi laver, og om vi har de rigtige redskaber. Og så kan det jo godt være, der er et, der skal sløjfes, siger Cecilie Brøkner og fortsætter: 

- Hvis vi hviler på laurbærrene og tror, vi har den perfekte buket af redskaber til at skabe vækst og beskæftigelse, så kan det vise sig, at vi skulle have opfundet et, som vi ikke har tænkt på endnu. Vi skal have et kontinuerligt fokus på udvikling, og det er præcis det, fokuseringen på impact kan drive.

 

Mere viden om dem, der får afslag

 Noget af det, Cecilie Brøkner gerne vil vide mere om, er, hvordan det går med de virksomheder, der modtager støtte fra Innovationsfonden.

I dag har Innovationsfonden blandt andet data på, hvor mange af kunderne der går videre til Danmarks Eksport- og Investeringsfond - storfonden, der tidligere var delt op i Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond. 

Men det tilfredsstiller ikke Cecilie Brøkners nysgerrighed. 

- Jeg vil gerne vide, ikke kun hvem der går videre, men hvad der karakteriserer dem, der går videre, og om der var noget særligt, vi gjorde, som virkede for dem, siger hun. 

Og så er hun særligt nysgerrig på de mange virksomheder, som får afslag på støtte. Dem kunne Cecilie Brøkner godt tænke sig at følge og sammenligne med de virksomheder, der faktisk modtog penge. 

- Jeg er meget optaget af vores blinde vinkler. Hvordan finder vi ud af, at om vi sagde nej til nogen, vi burde have sagt ja til? Det gør vi ved ikke kun at følge dem, vi giver penge, men også dem, vi ikke giver penge, siger Cecilie Brøkner. 

 

Større viden skal give bedre kommunikation

En effekt af, at Innovationsfonden bliver klogere på sin impact, vil være, at fonden bliver i stand til at kommunikere mere tydeligt om, hvad den er god til, og hvad den er knap så god til. 

Det vil være en styrke i forhold til samarbejder med de statslige søsterfonde, universiteterne og de private filantropiske fonde, mener Cecilie Brøkner. 

Og så vil det ikke mindst være til gavn for ansøgerne, pointerer hun. 

- Vi oplever rigtig mange virksomheder, både små og store, som enten ikke ved, at vi findes eller slet ikke kan gennemskue, om de skal gå ind i det ene eller andet program. Så vi har en kæmpe kommunikationsopgave for vores side, siger Cecilie Brøkner. 

Men det gælder ikke kun Innovationsfonden, mener hun. 

- Jeg synes, hele fundingsystemet skylder ansøgerne at arbejde lidt bedre sammen og kunne tegne landskabet op og lave simplere indgange for at få pengene hurtigere ud. Det handler jo om at få pengene ud at arbejde, så vi sikrer vækst og god innovation.

 

Data skal gøre budgettet mere impactorienteret

Første skridt på Innovationsfondens vej mod større impactklarhed er en kortlægning af, hvilke data fonden på nuværende tidspunkt har, men ikke bruger tilstrækkeligt effektivt og systematisk. 

Eventuelle huller skal også fyldes ud, og så skal datatilgangen automatiseres, så fonden kan snable egne og på sigt også andres data uden at skulle ud og indsamle for meget viden manuelt. 

Udbygningen og systematiseringen af data bliver en løbende udvikling, understreger Cecilie Brøkner, men hun regner med at komme i mål med kortlægningen i løbet af i år. 

Og allerede når forhandlingerne om forskningsreserven for 2025 går i gang næste år, regner hun med at kunne give politikerne bedre svar på fondens impact, end hun kan nu. 

- Vi kan komme et godt stykke vej i år, og så er det min ambition, at vi skal blive klogere og klogere. Jeg vil gerne kunne byde ind med nogle bedre analyser til vores investeringsbudget i forbindelse med forskningsreserven for 2025, så vi får et mere impactorienteret budget, end vi har i dag, siger Cecilie Brøkner og tilføjer:

- Vi gør slet ikke nok i dag. Og det er op til os som fond at klæde vores bestyrelse og vores politikere bedst muligt på til de investeringsbeslutninger, de skal træffe.