Historisk satsning på personlig medicin

Mennesker er ikke ens, og derfor reagerer vi ofte forskelligt på den samme medicin. Med et nordisk call er fonden nu klar til at modtage ansøgninger til projekter til udvikling af personlig medicin.

19. april 2018

​Personlig medicin åbner dermed for en vision, hvor samfundet kan tilbyde den til enhver tid optimale behandling til den enkelte patient. Det betyder forebyggelse af en række alvorlige sygdomme via effektiv indsamling og anvendelse af relevante data samt dialog mellem patient, behandlere og rådgivere.

NordicPermed-callet er blevet en realitet i kraft af et samarbejde mellem Vinnova Sverige, Norges Forskningsråd, Business Finland, RANNIS Island og Innovationsfonden, og der stilles samlet en bevilling på 100 mio. kr., hvoraf 22 mio.kr. er øremærket til danske deltagere.

Samarbejdet har fokus på projekter, der kan være med til at fremme implementering af personlig medicin til gavn for patienter og samfund. 

Der er i bevillingen fokus på:

  • Anvendelse af eksisterende data til udvikling af nye kliniske hypoteser inden for personlig medicin
  • Udvikling af nye kliniske og regulatoriske modeller, der vil sikre, at patienterne får hurtig adgang til de nye personlig medicin-relaterede behandlinger
  • Udvikling af innovative helseøkonomiske modeller, der kan sikre en bæredygtig samfundsøkonomi

Bevillingen vil desuden medvirke til at styrke både det nordiske samarbejde inden for personlig medicin samt samarbejder mellem offentlige institutioner, patientorganisationer og private virksomheder.

Ansøgningsfrist for ansøgninger er den 4. september, og nærmere information om bevillingen kan findes her.

Nordic Call on Personalised Medicine (NordicPermed)

Ansøgningsfrist 

Fremtidens medicin er skræddersyet til patienten

Behandling af patienter kan blive langt mere effektiv og forebyggende, hvis den tilpasses den enkelte patient – det sigter Innovationsfonden efter med en ny strategi for fremtidens personlige medicin.


Læs investeringsstrategien her

Læs også

Kontakt

Jens Peter Vittrup
Tlf. 6190 5023
Mail. jens.peter.vittrup@innofond.dk