InnoBooster-investering skal redde liv

Fonden har netop investeret knap en halv million i udvikling af en teknologi, som skal tage kampen op mod den høje dødelighed ved hjertestop.

Hvert år rammer hjertestop omkring 4000 danskere udenfor hospitalet. Det svarer til 11 dødsfald hver eneste dag, og de dør alt for ofte, inden de når til sygehuset.

25-årige Habib Frost er lægeuddannet, og har udviklet en teknologi, der potentielt kan redde menneskeliv.

Det var under en udrykning midt i sit medicinstudie, at Habib indså, der måtte gøres noget: ”Den dag døde både en 4 mdr. gammel pige og en ung kvinde i 30’erne. De var bare to ud af mange.”

Innovationsfonden har med InnoBooster investeret knap en halv million kr. i udviklingen af produktet, som er en unik idé til at redde liv og skabe vækst i Danmark.

Habib har med sit team skabt et computerstyret ballonkateter, som kan omlede blodforsyningen til de organer, der har allermest brug for det. Det øger chancen for at sætte hjertet i gang igen og beskytter mod hjerneskade. Med Neurescue, som apparaturet er blevet døbt, vil antallet af dødsfald kunne mindskes.

”Alle de midler der kan gå til early stages af vores medical device, er vi taknemmelige for, og det hjælper os godt på vej at få en investering fra InnoBooster,” siger han.

Ambitionen er også at hjælpe de patienter, der ikke er modtagelige over for at få elektriske stød. Habibs udstyr vil gøre hjertet langt mere modtageligt overfor elektrisk stød, og derved sørge for at færre liv bliver tabt ved hjertestop.

”Vi har tidligere ikke kunne gøre meget for de patienter, der ikke er stødbare – det vil Neurescue kunne hjælpe på,”

Udstyret kan også anvendes til at redde patienter der lider af indre blødninger. Rigtig mange patienter når at forbløde, inden de ankommer til hospitalet. Ved proceduren fra Neurescue bliver blodet ledt hen til de store organer, hvilket mindsker blodtilførslen til kroppens andre organer.

Derved er der større chance for at stoppe de indre blødninger allerede ude på ulykkesstedet.

Målet er, at alle der har med hjertestop at gøre skal kunne bruge udstyret. Det gælder i første omgang anæstesiologer, kiruger og traume teams. På et senere tidspunkt vil det forhåbentlig være muligt også at få sygeplejersker og ambulancefolk til at bruge udstyret.

”Det er et glimrende boost – især for os, som ikke har udviklet det kommercielle produkt endnu.”

 

Neurescue

 

InnoBooster investerer 496.000 kr. i udvikling af et computerstyret ballonkateter, som under hjertestop vil kunne omlede blodforsyningen til de organer, der har allermest brug for det.

Med Neurescue som produktet er døbt, er det ambitionen at fordoble overlevelsesraten inden for hjertestop.

Læs mere om Neurescue

Hjertestop

  • Hjertestop er den mest hyppige dødsårsag på verdensplan
  • Overlevelsesraten ligger på kun 10%
  • Gennemsnitsalderen for hjertestop er langt lavere end andre kendte folkesygdomme som f.eks cancer

InnoBooster

InnoBooster investerer i videnbaserede innovationsprojekter fra små og mellemstore virksomheder, iværksættere og forskere med op til 5. mio. kr. 
Læs mere på InnoBooster.dk

Facebook

Hold dig opdateret med det seneste om InnoBooster på Facebook