Ambitiøs dansk satsning på kunstig intelligens kan gøre vores samfund rigere og vores liv bedre

Kronik af Tore Duvold, konstitueret direktør, Innovationsfonden, Jens Riis Andersen, partner, McKinsey & Co. og Stephen Alstrup, professor, Københavns Universitet og medlem af Innovationsfondens bestyrelse.

Kunstig intelligens er allerede i fuld gang med at fundamentalt ændre vores økonomi, velfærdssamfund og selve måden, vi lever vores liv på. Det er en superteknologi på niveau med tidligere revolutioner som dampmaskinen, forbrændingsmotoren eller internettet.

Filtrering af uønskede e-mails, automatisk genkendelse af fotos af venner på sociale medier, identificering af ondartede kræftceller eller kontrol af flytrafik – det er blot en promille af de områder, hvor kunstig intelligens allerede i dag påvirker vores hverdag. Men vi er kun i den spæde opstart af teknologien.

I de kommende år vil kunstig intelligens vende op og ned på, hvordan virksomheder agerer, hvordan den offentlige sektor leverer velfærd til borgerne, og hvordan vi alle lever vores daglige liv. Ligegyldigt om det er løsninger på klimakrisen, forbedret velfærd og sundhed og bedre uddannelse vil kunstig intelligens være en del af svaret.

Et konkret eksempel på udviklingen, som allerede har gjort livet nemmere for danske landmænd, er den danske startup FieldSense A/S, der kombinerer kunstig intelligens med analyse af satellit- og vejrdata for at hjælpe landmænd med at opdage problemer på markerne, før de kan ses med det blotte øje. Dermed kan sygdomme og andre problemer opdages op til 14 dage tidligere end ved konventionelle metoder.

Potentialet ved kunstig intelligens er enormt. Både for den enkelte og for samfundet. Kunstig intelligens kan skabe betydelig økonomisk vækst i Danmark og gøre vores liv længere, bedre og nemmere. Men hvis vi skal blive blandt de bedste i verden inden for kunstig intelligens, kræver det en massiv indsats.

Konkurrencen om at blive førende som AI-nation er enorm, og der investeres kolossale summer i teknologien på globalt plan.

Lige nu sakker vi bagud, og det kræver handling fra hele samfundet - politikere, virksomheder, universiteter og interesseorganisationer - at omsætte effekterne af kunstig intelligens til muligheder og fremgang. Men den er uden tvivl indsatsen værd.

Øget vækst og velfærd i milliardklassen

I en ny rapport fra Innovationsfonden og McKinsey & Company konkluderer vi, at teknologien har potentiale til gøre Danmark hele 35 mia. kr. rigere. Ikke bare et år. Men hvert eneste år.

Det skyldes især, at kunstig intelligens kan gøre os langt mere produktive. Teknologien vil også hjælpe både staten og danske virksomheder med at blive mere innovative og opfinde nye produkter og løsninger, bl.a. ved at gøre analyse af ekstremt store mængder data hurtigere, billigere og nemmere.

Men kunstig intelligens vil ikke kun have en indflydelse på økonomien. Den vil også påvirke vores offentlige sektor – og offentligt ansatte. Automatisering kan forbedre arbejdsforholdene for mange og give mulighed for at arbejde færre timer og i mindre fysisk krævende jobs. Der kan samtidig være en risiko for, at kunstig intelligens kan føre til stress ved at forøge arbejdsintensiteten for nogle – men også forbedre sundhed og levetid for endnu flere, hvis den bruges til at skabe gennembrud i personlig medicin og bedre sygdomsforebyggelse.

Teknologien vil skabe nye job, men disse bliver ikke nødvendigvis skabt i de samme industrier, hvor de forsvinder. Og der er naturligvis heller ingen garantier for, at de økonomiske fordele ved kunstig intelligens bliver ligeligt fordelt i samfundet.

Vores nye analyse viser dog, at de positive effekter langt vil overstige de negative.

Vi estimerer, at kunstig intelligens har et potentiale til at forbedre danskeres velfærd med ca. 9 mia. kr. årligt. Især pga. forbedrede arbejdsforhold og sundhedsteknologiske gennembrud.

F.eks. bruger man allerede i dag kunstig intelligens i den danske sundhedssektor.

Algoritmen ’Corti’ lytter med på 112-samtaler i realtid og identificerer personer med hjertestop ved at lytte til personens vejrtrækning, stemme og ordvalg. Og selvom personalet ved 112-telefonen er eksperter i at opdage hjertestop (de opdager det tre ud af fire gange) er Corti endnu bedre – den kunstigt intelligente ”medlytter” opdager hjertestop i flere end 9 ud af 10 tilfælde. Et odt eksempel på, at kunstig intelligens kan gøre vores sundhedssystem bedre, billigere og smartere – og decideret redde liv.

Stor mangel på talenter

En af de helt store samfundsmæssige implikationer ved kunstig intelligens handler om, hvilke færdigheder danskerne har brug for i fremtiden. I 2030 forventes efterspørgslen efter teknologiske færdigheder at stige med mere end 50 procent sammen med øget efterspørgsel efter sociale kompetencer, mens behovet for fysiske og manuelle kompetencer drastisk vil falde.

Vores analyser viser, at Danmark - for at kunne følge med på kunstig intelligens-bølgen – vil komme til at mangle mindst 20.000 og op mod hele 80.000 medarbejdere med stærke analytiske færdigheder i 2030.

Gennem analyse af omkring to millioner LinkedIn-profiler har vi identificeret mindst 10.000 mennesker i Danmark med færdigheder specifikt inden for kunstig intelligens. Men udbuddet af talent har svært ved at holde trit med efterspørgslen.

Efterspørgslen er steget med mere end 20 procent årligt over det seneste årti, og da Danmark hverken uddanner et tilstrækkeligt antal kandidater med disse kompetencer eller omskoler folk hurtigt nok, melder danske startups og virksomheder allerede i dag om betydelig talentmangel. En talentmangel, der kun vil tage til de kommende år.

Danmark har styrkepositioner, men halter bagefter førende lande

Danmark har nogle vigtige styrkepositioner inden for kunstig intelligens, men halter bagefter på en række afgørende områder.

Vi har en af de mest digitalt avancerede offentlige sektorer og en høj kvalitet af offentlige data. Blandt europæere har danskerne det mest positive syn på kunstig intelligens, og vi rangerer nummer to når det kommer til at mestre vigtige færdigheder såsom samarbejde, kreativitet og digitale kompetencer. Derudover er Danmark førende inden for forskning i visse discipliner inden for kunstig intelligens, fx algoritmik og machine learning inden for tekstforståelse.

Ikke desto mindre er Danmark endnu langt fra klar til at høste alle fordelene ved teknologien.

I modsætning til en første- eller andenplads på mange parametre relateret til digital implementering viser vores analyse, at Danmark blot rangerer som nummer otte i Europa på parathed for implementering af kunstig intelligens – vi ligger bag førende lande som Storbritannien og Finland. Kun 20 procent af store danske virksomheder har inkluderet kunstig intelligens som en kernedel af deres forretningsstrategi, og de små og mellemstore virksomheder er endnu længere bagud på implementering af teknologien.

Men Danmark er især bagud på investeringer.

Tag et land som Sverige. Med hensyn til offentlige investeringer planlægger vores nabo at investere det samme beløb hvert år, som Danmark i regeringens 2019-strategi for kunstig intelligens i alt vil investere over de næste otte år.

Kigger vi på kapitalfondsinvesteringer og venturekapital rangerer Danmark, når der justeres for BNP, nummer 25 på verdensplan – lavere end alle andre skandinaviske lande. Derudover har Danmark ikke en eneste by blandt de 50 førende kunstig intelligens-klynger, og København rangerer langt bag lignende byer som Stockholm, Amsterdam og Helsinki.

Dette skyldes især, at Danmark har for få superstjerner inden for forskning i kunstig intelligens – ligesom der mangler en tilstedeværelse af nogle af de ledende teknologivirksomheder, der for alvor kan sætte skub i investeringerne.

Seks indsatsområder som kan gøre Danmark til AI-nation

For at Danmark kan opnå de enorme positive effekter af kunstig intelligens, er der behov for en aktiv, strategisk og uhyre ambitiøs indsats fra både privat og offentlig hold.

I vores nye rapport identificerer vi seks indsatsområder, der kan hjælpe Danmark med at styrke sin position.

Der er behov for, at:

  1. uddanne nye talenter, tiltrække udenlandsk talent og omskole den eksisterende arbejdsstyrke.
     
  2. øge adgang til og øge brug af offentlige data igennem øget kompatibilitet og modernisering af dataregulering.
     
  3. styrke Danmarks forskningsmiljø inden for kunstig intelligens, bl.a. ved at tiltrække nogle få superstjerneforskere.
     
  4. hjælpe SMVer med implementering af kunstig intelligens, bl.a. igennem lettere adgang til talent og eksperter.
     
  5. fremme offentlige og private investeringer i teknologien og bygge én til to kunstig intelligens-klynger omkring de største danske byer.
     
  6. fordre internationalt samarbejde omkring standardisering, lovgivningsrammer og investeringer.

En ambitiøs satsning på kunstig intelligens har ufattelige muligheder for at skabe vækst og velstand i det danske samfund. Men for at vi kan høste gevinsterne, må den private og offentlige sektor i fællesskab investere i at gøre Danmark et førende land inden for kunstig intelligens.