Innovationsfonden på Folkemødet 2019 - 1

Folkemøde 2019: Viden og innovation ud i samfundet 

Innovationsfonden investerer i at opdyrke og omsætte ideer, viden og teknologi og bringe det ud i samfundet.

Folkemødet er en kærkommen lejlighed for at sætte spot på Danmarks idékraft og innovationslyst og bringe det ud i samfundet i øjenhøjde med Folkemødets over 100.000 besøgende.

I år havde Innovationsfonden i samarbejde med Vækstfonden, ATV og GTS et fælles telt ”Tech på Toppen” fyldt med debatter om kunstig intelligens, kvinder i teknologi og IT, teknologiske løsninger på klimakrisen, fremtidens sundhed og meget mere.

Vores fire organisationer repræsenterer hele statens engagement i at støtte forskning, teknologi og innovation fra den tidligste forskning til der hvor den gode idé eller projekt kan stå på egne ben og konkurrerer på markedsvilkår.  

På iværksætterskibet satte vi fokus på hvordan iværksættere og projekter der både vil skabe vækst og beskæftigelse og samtidig gøre Danmark og verden til et bedre sted at leve med social impact investeringer og i Dansk Metals telt fokuserede Innovationsfonden på hvordan vi kan gøre Danmarks SMV’er mere innovative. 

Innovationsfonden vil gerne takke for alle besøgende, tilhørere, samarbejdspartnere, og politikere der var med til at gøre vores debatter en succes. Innovationsfonden tager alle input, kommentarer og konstruktive løsninger fra vores debatter, møder og samtaler med os i vores videre arbejde.

Vi ses næste år.

Innovationsfonden på Folkemøde 2019