Claus Lindbjerg Andersen, professor, Aarhus Universitetshospital

Forskere har udviklet ny metode til at spotte kræft tidligt via blodprøver

Danske forskere fra Herning, Herlev, Hvidovre og Aarhus har bidraget til udviklingen af en ny og effektiv metode til identifikation af kræftDNA i blodet, som netop er blevet offentliggjort i det anerkendte tidskrift Nature. Metoden er et vigtigt skridt mod at ændre fokus i kræftbehandling af patienter fra symptomlindrende til helbredende, forklarer dansk forsker. Innovationsfonden har investeret knap 20 millioner i det bagvedliggende forskningsprojekt.

Forskere fra blandt andet Danmark har i et nyt, internationalt studie udviklet en ny og effektiv blodprøvebaseret metode, der kan opdage kræft tidligt og samtidig hjælpe med at afgøre, hvor i kroppen kræften sidder. Forskerne har testet metoden på syv af de hyppigst forekommende kræftformer, men i princippet kan metoden anvendes til at finde alle kræftformer.

Metoden er beskrevet i det nye, internationale studie “Genome-wide cell-free DNA fragmentation in patients with cancer”, som forskere fra Danmark, Holland og USA står bag, og som netop er blevet offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.

Opsporing af kræft via blodprøver
- Tidlig opsporing af kræft er kritisk for patienterne, fordi behandlingen af tidlig-stadie sygdom er langt mere effektiv end behandlingen af sen-stadie sygdom. Undersøgelse af blodprøver for kræftDNA er en strategi, som gør det muligt at opspore tumorer, der endnu er så små, at de ikke kan opspores med konventionelle metoder som for eksempel CT-scanninger, siger professor ved Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og en af forskerne bag studiet, Claus Lindbjerg Andersen.

Studiet viser, at DNA frigivet fra kræftceller har et anderledes nedbrydningsmønster i blodet end DNA frigivet fra raske celler. Med den viden i hånden har forskerne etableret en ny metode, der ved hjælp af DNA-sekventering bestemmer DNA-nedbrydningsmønsteret i blodprøver og dermed om prøven indeholder kræftDNA eller ej. Altså om den kommer fra en rask person eller en person med kræft.

I modsætning til andre metoder til at undersøge for kræftDNA i blodet, udnytter den nye metode hele arvemassen og ikke kun nogle få områder. Det er muligt, fordi DNA nedbrydningsmønsteret er afspejlet i alle dele af arvemassen. I modsætning forekommer de kræft-specifikke mutationer, som andre metoder ofte er baseret på, kun ganske få steder i arvemassen. Det betyder, at den nye metode er mere robust og potentielt mere fintfølende end andre metoder.

Metode kan udpege kræftsvulstens placering
Studiet viste også, at DNA nedbrydningsmønsteret i blodet afspejler hvilken celletype DNA’et kommer fra. Dermed kan nedbrydningsmønstret opfattes som et slags fingeraftryk, der fortæller, om det er en lunge, tarm eller brystceller, der har frigivet DNA’et. 

- Det er en stor styrke ved vores nye metode er, at den ikke alene kan fortælle, om bloddonoren har kræft, men samtidig også kan give et stærkt fingerpeg om, hvor i kroppen kræften har sin oprindelse. Den information er afgørende for at lette den efterfølgende udredning og behandling, siger professor Claus Lindbjerg Andersen.

En yderligere styrke ved den nye metode er, at den også kan anvendes til at identificere de patienter, der på trods af behandling, stadig er syge. Faktisk kan metoden bruges til at monitorere effekten af behandlingen, idet niveauet af kræftDNA i blodet skal falde og gerne forsvinde, hvis behandlingen virker. Gør den ikke det, betyder det, at kræften er blevet resistent mod behandlingen.

- Vores nye metode er vigtigt skridt i forhold til at ændre kræftbehandlernes fokus fra symptomlindrende behandling af patienter med sen-stadie sygdom til helbredende behandling af patienter med tidlig stadie-sygdom. Det er en afgørende udvikling, hvis vi skal reducere antallet af kræftrelaterede dødsfald i fremtiden, siger Claus Lindbjerg Andersen.

Metoden finder mange kræfttilfælde, der ikke ellers ville blive opdaget
I det netop offentliggjorte studie har forskerne undersøgt blodprøver fra 236 patienter med syv forskellige kræftformer (bryst-, tarm-, lunge-, æggestok-, pancreas-, mave- og galdevejskræft). Testen viste at blodprøverne fra 73 procent af de undersøgte kræftpatienter indeholdt detektérbar kræftDNA.

Med andre ord betyder det, at hvis man undersøgte blodprøver fra den danske befolkning, ville man den nye metode kunne finde ca. 70 procent af de personer, der går rundt med uopdaget kræft. Der er dog forskel på, hvor god metoden er til at finde de forskellige kræftformer. Følsomheden varierede fra 57 procent for brystkræft til 100 procent for lungekræft.

- Når metoden ikke finder kræftDNA hos samtlige kræftpatienter, skyldes det, at niveauet af kræftDNA i blodet er så lavt hos nogle patienter, at vi med den mængde blod, som vi har undersøgt, ikke kan finde det med den metodens nuværende følsomhed, forklarer Claus Lindbjerg Andersen.

Selvom metoden ikke kan finde alle kræfttilfælde, finder den stadig mange kræfttilfælde, som ikke vil blive opdaget i dag, hvor der ikke er screeningsprogrammer for lunge, æggestok, pancreas, mave, og galdevejskræft.

Forskerne undersøgte også blodprøver fra 215 raske personer, og kun fire af dem (mindre end 2 procent) viste et anderledes nedbrydningsmønster.

- Metodens lave falsk-positiv rate er afgørende, fordi et falsk-positivt resultat kan føre til at patienterne udsættes for unødvendige test og undersøgelser i søgen efter en kræft, som patienten ikke har, forklarer Claus Lindbjerg Andersen. 

Vision at udvikle metode til rutinemæssig screeningstest
Den ultimative vision er at udvikle en blodbaseret kræftscreeningstest, som kan detektere mange forskellige kræftformer, og som kan blive anvendt rutinemæssigt til at screene raske personer med henblik på at finde skjult kræftsygdom, mens den stadig er i et så tidligt stadie, at den ikke har spredt sig og ikke giver symptomer.

- Dette er afgørende, fordi behandling af tidlig-stadie sygdom ofte er helbredende, mens behandling af sen-stadie sygdom ofte kun er symptomlindrende. Selvom vores nye metode er meget lovende og et skridt i den rigtige retning, skal der yderligere forskning til, før metoden er klar til at blive anvendt i klinikken, forklarer professor Claus Lindbjerg Andersen.

Studiet er en del af et femårigt forskningsprojekt (2014-2018), som blev støttet med knap 20 mio. kroner af det tidligere Strategiske Forskningsråd, som i 2014 blev en del af Innovationsfonden.

Fakta
Test for kræft-DNA i blodet
  • Hos både raske og syge frigiver kroppens celler, inklusiv kræftceller, små stykker DNA til blodet når de dør.
  • De små stykker DNA, afspejler den nedbrydning af DNA’et, der foregår i cellerne, i forbindelse med at de dør. DNA-nedbrydningsmønsteret for kræftceller er anderledes end for raske celler.
  • I modsætning til raske personer har kræftpatienter kræftDNA i blodet.
  • Testen fungerer ved at kortlægge de små stykker af DNA, der frit flyder rundt i vores blod. Gennem kortlægningen bestemmes DNA-nedbrydningsmønsteret. Nedbrydningsmønsteret fungerer som en markør for, om der er kræftDNA i blodet, og dermed om der er kræft i bloddonorens krop.
  • Testen undersøger nedbrydningsmønsteret i hele arvemassen og ikke kun i de dele, der er muteret i kræftceller.
Bag om forskningsresultatet

Studietype: et kohortestudie baseret på blodprøver fra danske, hollandske og amerikanske studiedeltagere.

Samarbejdspartnere: Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. Kirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Herning. Onkologisk Afdeling, Herlev Hospital. Kirurgisk Afdeling Hvidovre hospital. Hollandsk forskere fra University Medical Center i Utrecht, University Medical Center i Amsterdam,  The Netherlands Cancer Institute. Amerikanske forskere fra Johns Hopkins University, Baltimore, MD, USA.

Ekstern finansiering: Det Strategiske Forskningsråd (I dag Innovations Fonden), Kræftens Bekæmpelse, Novo Nordisk Fonden, Det Frie Forskningsråd.

Publicering: Peer-reviewed artikel i tidsskriftet Nature.

Læs den videnskabelige artikel

Kontakt
For yderligere oplysninger

Claus Lindbjerg Andersen, professor, Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet,
Mail: cla@clin.au.dk, Tlf. 78 45 53 19

Jens Bomholt, presse- og mediechef, Innovationsfonden
Mail: jens.bomholt@innovationsfonden.dk, Tlf. 61 90 50 45