Solceller og vindmøller

Klar strategi på grønne energiløsninger

Forskningsbevillinger fra Innovationsfonden baner vej til FN's verdensmål for bæredygtig energi.

For at nå i mål med Danmarks ambition om, at blive 100 procent uafhængig af fossile brændsler inden 2050, skal de klogeste hoveder på banen. Der mangler nemlig forskning i tekniske løsninger på alt fra lagring af energi til vedligeholdelse af vindmøller.

Uden nye innovative løsninger rammer vi ikke vores energimål. Det vil næste generation og alle efterfølgende generationer i givet fald skulle betale prisen for. Den offentlige danske energiforskning er under et særligt pres efter markante nedskæringer i de offentlige budgetter i dette årti. Det stiller krav til en benhård prioritering, hvor ellers lovende teknologier må skæres fra. 

Med udgangspunkt i FN’s verdensmål for bæredygtig energi har Innovationsfonden udstukket en klar strategi for, hvordan fonden investerer i strategiske forskningsprojekter på det grønne energiområde.

Formålet med strategien er at løse et samfundsproblem og få hver en krone til at arbejde for, at både Danmark og verden bliver et mere klimavenligt sted at leve.

- I Innovationsfonden har vi fokus på at hjælpe til med at finde løsninger på nogle af de mange problemer, som verden står overfor. Vi har taget FN’s verdensmål for bæredygtig energi og kogt det ned til en investeringsstrategi, som gennem forskningsbevillinger hjælper til med at løse problemerne i Danmark. Gennem strategien er det ønsket både at skabe danske arbejdspladser og styrke en eksportindustri i milliardklassen på det grønne energiområde, fortæller direktør for Innovationsfonden Peter Høngaard Andersen.

peterPeter Høngaard Andersen 
Foto: Maiken Kestner

Innovationsfondens nuværende investeringsstrategi på energiområdet har fokus på 2018 - 2020. Strategien er udarbejdet i tæt og konstruktiv dialog med universiteter, virksomheder og andre nøglespillere inden for dansk energi. Dialogen er vigtig, for at skabe transparens i fondens investeringer og prioriteringer.

Ambitionen er at styrke den strategiske forskning på energiområdet, øge innovationskraften i den danske energisektor og medvirke til udvikling af radikalt nye løsninger til fremtidens energisystem. Investeringsstrategien ligger i tråd med FN's verdensmål for bæredygtig energi.

Et af de centrale delmål i FN's verdensmål for bæredygtig energi er at andelen af vedvarende energi i vores energisystem skal øges væsentligt inden 2030. Her har Danmark en meget vigtig rolle at spille. I 2017 kom 43% af danskernes elforbrug fra vindkraft.

- Danske energiteknologier kan få en kæmpe betydning for fremtiden. Det kræver investeringer og med de rigtige prioriteringer. Mens behovet for nye energiteknologier stiger, er fondens midler blevet beskåret de senere år. Det hæmmer ikke mindst udviklingen af mere visionære og langsigtede energi-teknologier, siger direktør for Innovationsfonden Peter Høngaard Andersen.

Arbejder på at løse specifikke udfordringer
100 procent grøn energi inden 2050 er et ambitiøst mål, og fremadrettet har den grønne omstilling da også flere specifikke problemer, som forskere skal løse, inden vi kan opfylde ambitionerne.

Eksempler:

  • Vinden blæser ikke hele tiden i Danmark, og solen skinner heller ikke hele tiden. Det betyder, at om natten eller på vindstille dage mangler elnettet bidraget fra vindmøller og solceller. På de dage skifter elnettet til at bruge konventionel energi, men skiftet fra grøn energi til konventionel energi er en enorm økonomisk belastning for elnettet.
  • Et andet problem er lagring af energi. Før vi kan udnytte det fulde potentiale i grøn energi, skal forskere finde ud af, hvordan man effektivt og billigt kan lagre det, så vi også har strøm til netop de dage, hvor vinden ikke blæser, eller hvor solen ikke skinner.

- Det er to områder, som vi i vores strategi har særligt fokus på, fordi det er områder, hvor vi ikke bare i Danmark skal finde løsninger, men hvor hele verden skal finde løsninger, siger Peter Høngaard Andersen.

- Vi vil meget gerne have, at når man i 2050 ser tilbage på i dag og kigger på, hvordan vi lykkedes med at komme i mål med vores energi-ambitioner, ser man også det bidrag, som Innovationsfonden kom med.

Danmark tjener penge på forskningen
Når Innovationsfonden styrker forskningen på det grønne energiområde, sker det ikke kun med henblik på at løse nogle af Danmarks og verdens energiproblemer. Det har også en kommerciel vinkel, som vi her i landet får gavn af.

Vestas har som eksempel sat Danmark på det globale verdenskort, når det gælder vindmøller, men hvis vi vil bibeholde den førerposition, skal både Vestas og andre aktører på området fortsætte med at udvikle sig, så de bliver ved med at være et skridt foran konkurrenterne.

Vi skal i Danmark være bedre, billigere og udnytte vinden bedre, end andre lande kan.

De teknologier og løsninger, som Innovationsfondens forskningsaktiviteter munder ud i, har et klart sigte i forhold til at styrke både etablerede og nye virksomheders indtjeningsmuligheder, så det både gavner Danmarks eksport og skaber danske arbejdspladser.

På den måde flyder midler og viden fra forskningsmiljøerne til industrien og ud i samfundet.

- Det er klart, at løsninger på energiområdet er en kæmpe global forretning, som vi gerne ser, at Danmark tager en stor del af. Det indgår også klart i vores strategiske overvejelser, når vi snakker bevillinger til forskningsprojekter. Vores forskningsprojekter skal Danmark som land gerne kunne kommercialisere på, forklarer Peter Høngaard Andersen.   

Forskning munder ud i verdens største vindmøllevinge
Kigger man på specifikke forskningsprojekter, som Innovationsfonden har støttet på energiområdet, er det da også tydeligt, at det er store problemer, de adresserer, og dermed potentiale for store økonomiske gevinster, hvis de bliver løst.

Eksempelvis har LM Wind Power i et forskningssamarbejde med Danmarks Tekniske Universitet og Innovationsfonden udviklet verdens største vindmøllevinge, der er svimlende 100 meter lang. Vingen er lavet i et hybridmateriale, der gør den stærkere og lettere, og øger markant produktionskapaciteten af møllerne, så de laver mere strøm til billigere penge.

- Jo større vingerne er, jo mere energi får man ud af hver enkelt mølle - og målet er jo at lave billig strøm til forbrugerne. I fremtiden vil der være endnu større efterspørgsel efter grøn energi, og vi skal hele tiden sørge for at være i førersædet, så vi kan levere til de forespørgsler, der kommer, fortæller Klavs Jespersen, der er project manager i LM Wind Power.

Starte danske eksporteventyr
Andre af Innovationsfondens forskningsprojekter fokuserer på at optimere vingernes effektivitet, så de allerede eksisterende møller kan producere mere strøm. Det er sorte tal direkte på bundlinjen.

Et tredje eksempel på et projekt under Innovationsfondens ’vinger’ er udvikling af billige batterisystemer, der gennem integration med vindmøller og solceller kan øge stabiliteten i elnettet og derved sikre mere vedvarende energi.

Projektet vil dermed skabe bæredygtige løsninger, der vil gøre flowbatterier yderst konkurrencedygtige.

Fakta
FN's verdensmål for energi

FN´s verdensmål 7 skal sikre at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energir til en overkommelig pris. Herunder skitseres fem delmål:

  • Inden 2030 skal der sikres universel adgang til pålidelig og moderne energiforsyning til en overkommelig pris.
  • Inden 2030 skal andelen af vedvarende energi i det globale energimix øges væsentligt.
  • Inden 2030 skal den globale hastighed for forbedring af energieffektiviteten fordobles.
  • Inden 2030 skal det internationale samarbejde styrkes for at lette adgang til forskning i ren energi og teknologi, herunder vedvarende energi, energieffektivitet og avanceret og renere teknologi indenfor fossile brændstoffer, og for at fremme investeringer i energiinfrastruktur og ren energiteknologi.
  • Inden 2030 skal infrastrukturen udvides og teknologien opgraderes til at kunne levere moderne og bæredygtige energiforsyning til alle i udviklingslandene, især de mindst udviklede lande, små udviklingsøstater og udviklingslande uden adgang til havet, i overensstemmelse med deres respektive støtteprogrammer.