Folkemødet på Bornholm

Mød Innovationsfonden på Folkemødet på Bornholm

Hvordan bliver flere danske virksomheder mere innovative? Står regler og love i vejen for innovative og teknologiske løsninger på nogle af Danmarks store udfordringer? Og hvordan forandrer kunstig intelligens vores liv og samfund? Det er nogle af de spørgsmål, du kan få svar på fra eksperter og politikere på Innovationsfondens debatter på årets Folkemøde.

Interesserer du dig for strategisk forskning, innovation, teknologisk udvikling og iværksætteri? Så skal du finde Innovationsfonden på årets Folkemøde på Bornholm.

Du kan finde os ved Folkemødehuset i vores telt ”Tech på toppen” (F35), som vi deler med GTS-institutterne, ATV og Vækstfonden.

Læs mere om vores debatter her:

 

Torsdag den 13. juni

  • 13-13:45 - Kunstig intelligens til det gode liv
    Kunstig intelligens har potentiale til at gøre os sundere, rigere og mere lykkelige. Men hvor går grænserne for, hvad AI kan bruges til - og hvad den bør bruges til? Debatter kunstig intelligens med eksperterne - blandt andre professor på KU og medlem af Innovationsfondens bestyrelse, Stephen Alstrup.
     
  • 15-15:45 - Flere kvinder i forskning, tech, it og iværksætteri? 
    Der er en markant kønsubalance indenfor forskning, innovation, entreprenørskab, teknologi og it i Danmark. Kom til debat om kønsdiversitet og uforløst potentiale på det danske arbejdsmarked med blandt andre forskere og repræsentanter fra de store tech-virksomheder Facebook og Microsoft.
     
  • 16-17 - Hvordan ser det perfekte innovationssystem ud?
    Hvordan skaber vi optimale betingelser for at danske virksomheder – store som små – kan udnytte forskning og innovation til at sikre vækst, beskæftigelse og innovative løsninger på samfundsudfordringer. Det kommer Aarhus' borgmester Jacob Bundsgaard, Uddannelses- og forskningsministeriets departementchef, Agnete Gersing og direktør for Falck og formand for erhvervsfremmebestyrelsen, Jakob Riis, med deres bud på.

 

Fredag den 14. juni

  • 14-14:45 - Ny innovation på gammel regulering
    Hvad har el-løbehjul, selvkørende busser, sundhedsdata, og personlig medicin til fælles? De er eksempler på en innovativ teknologi, som har svært ved at passe ind i vores eksisterende regulering. Men er der noget, vi bør gør anderledes? Tore Duvold, Innovationsfondens direktør debatterer med politikere, erhvervsledere og Erhvervsstyrelsen.

 

Lørdag den 15. juni

  • 10:30-11:30 - Kan iværksættere tænke klima og kroner samtidig?
    De globale klimaudfordringer har affødt nye generationer af løsningsorienterede innovatører. Men er der en "grøn" tråd mellem klimainitiativer og økonomisk vækst? Panelet debatterer det danske innovationssystems kapacitet til at gribe de idéer, der kan generere bæredygtig udvikling og værdi for samfundet. Mød blandt andre manden bag GoMore, Matias Dalsgaard og Innovationsfondens vicedirektør, Hanne Harmsen.
     
  • 15-15:45 - Hvordan får vi mere innovation i danske smv'ere?
    Danske virksomheder kan blive langt mere innovative. Men  hvad skal der til  for at få mere innovation i små og mellemstore virksomheder? Har vi overhovedet et offentligt innovationssystem, som er gearet til smv'erner? Innovationsfondens direktør, Tore Duvold, Tommy Ahlers, Claus Jensen fra Dansk Metal, Christian Hannibal, digitaliseringchef hos DI og Annemarie Vitoft hos Dansk IT er blandt dem, der kommer med svar på spørgsmålene.