Mød Innovationsfonden til High Tech Summit

Den 20.-21. september afholdes Danmarks første universitetsdrevne techmesse, High Tech Summit. Kom og mød Innovationsfonden.

Bliv klogere på, hvordan fremtidens teknologi udvikler sig, hør om Industri 4.0, mød din næste forretningspartner, lyt til talks og meget mere under High Tech Summit på DTU. 

Temaet for messen er digitalisering af den danske industri, og der vil blandt andet blive diskuteret fremtidens tekniske udfordringer. 

På to dage vil 60 udstillere fra erhvervslivet møde forskere, studerende, entreprenører, udviklere, investorer og 3.000 besøgende vil debatere, teste og demonstrere fremtidens industrielle teknologier.

Talerne inkluderer repræsentanter fra Microsoft, IBM, Siemens Center of Knowledge Interchange og SingularityU Copenhagen. 

Innovationsfonden vil være at finde ved egen stand (nr. 65), hvor du kan få en snak med vores medarbejdere.
Hør om investeringspotentialet i din idé, og hvad der skal til for at modtage en investering. I løbet af de to dage kan du få en snak med nogle af fondens investeringer, når de viser deres banebydende teknologier frem.

Kom tæt på investoren med de store lommer

I samarbejde med Venture Cup Denmark præsenterer Innovationsfonden Michael Hochholzer, Managing Partner i Energifonden i Siemens Venture Capital. 

Siemens har lanceret en særlig startup-afdeling kaldet Next47, som med et budget på 7,5 mia. kr. over fem år skal opkøbe, investere i og samarbejde med startups. Målet er at udvikle de mest lovende ideer, der fundamentalt kan ændre den måde, branchen fungerer på.

Michael Hochholzer vil bl.a tale om, hvad investorer leder efter i en startup, og senere er han med i en "sofa talk", hvor fremtidens arbejdsmarked vil blive diskuteret.

Hvor: Venture Cup Denmark’s scene
Hvornår: Onsdag den 20. september. Talk 13-13:30 & Sofa Talk 15:30-15:50.

Læs mere på next47.com.

Mød vores investeringer 

20. september:

Formiddag

Future Sonic udvikler den nye generation af ultralydstransducere, der ved hjælp af nano- og microteknologi tilbyder 3D-billeddannelse.

Læs mere på nanotech.dtu.dk.

Spiio producerer trådløse sensorer, der giver detaljeret data og indsigt i planters velvære.

Læs mere på spiio.com.

Eftermiddag

GomSpace er den førende virksomhed i verden med udvikling af nanosatellitter.

Læs mere på gomspace.com.

Easyrobotics producerer mobile og fleksible robotløsninger.

Læs mere på easyrobotics.dk.

21. september:

Formiddag

EXO-Aider udvikler exoskeletter, der skal assistere til bevægelse hos ældre og personer med fysiske handicap.

Læs mere på exo-aider.dk.

Easyinspect laver en software til droner, der tilbyder nem analyse og reportering kan til at inspicere f.eks. vindmøller.

Læs mere på easyinspect.io.

Eftermiddag

Neurescue har udviklet et computerstyret ballonkateter, som under hjertestop vil kunne omlede blodforsyningen til de organer, der har allermest brug for det.

Læs mere på neurescue.com.

High Tech Summit
Om arrangementet
Åben sektion, Om arrangementet

Den 20.-21. september 2017

DTU Lyngby, Anker Engelunds Vej 1, bygning 101A, Kgs. Lyngby

Dr. Michael Hochholzer
Åben sektion, Dr. Michael Hochholzer
  • Managing Partner i industrifonden i Siemens Venture Capital 
  • Speciale inden for energi og grøn teknologi, specielt i europæiske virksomheder
  • Hochholzer har en kandidatgrad i Electrical Engineering og en Ph.D. i optisk kommunikation
Fondens investeringer
Åben sektion, Fondens investeringer

På vores stand vil det være kan du se nogle at de produkter, vi har investeret i.