
Som en del af regeringens udflytning af statslige arbejdspladser med planen Bedre Balance II flytter Innovationsfondens hovedkvarter til Aarhus. De første medarbejdere er allerede i gang i kontoret i Europahuset centralt i Aarhus. Også opbygningen af fondens egne regionale kontorer i Aalborg og Odense er i gang.
På fjerde sal i Europahuset centralt i Aarhus er fondens nye hovedkontor blevet taget i brug af de første medarbejdere. En lille håndfuld er allerede i fuld gang og kan nyde udsigten ud over Aarhus Havn, mens dagens arbejdsopgaver klares.
Hen over de næste måneder vil flere nye medarbejdere støde til i de nye lokaler. I løbet af 2019 vil kontoret i Aarhus huse omkring 40 af fondens medarbejdere.
Samtidig fortsætter opbygningen af fondens egne regionale kontorer i Aalborg og Odense. I løbet af året vil omkring 5 medarbejdere få arbejdssted på begge lokationer. Fonden er allerede til stede i begge byer men vil altså i løbet af 2019 opbygge egne kontorer for yderligere at styrke de enkelte regioner og dermed indgå mere aktivt i de lokale vidensmiljøer.
Transformationsprocessen indebærer dermed også, at kontoret i København i løbet af 2019 vil blive mindre i takt med, at flere medarbejdere får arbejdssted i Odense, Aarhus og Aalborg. Fra cirka medio 2019 vil der være omkring 12 medarbejdere på fondens kontor i København.
Hovedkontor i Aarhus
Europahuset, Europaplads 2, 4., 8000 Aarhus C
Aalborg
NOVI 1, Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ø
Odense
Videnbyen, Cortex Park 26, 5230 Odense M
København
Østergade 26 4 sal, 1100 København K
Jens Bomholt, Presse- og mediechef, Innovationsfonden
Tlf.: 6190 5045, e-mail: jens.bomholt@innofond.dk