Innofounder

Nyt Innofounder-program skal give iværksættere mere sparring

Innovationsfonden har omstruktureret Innofounder-programmet og lægger nu et inkubator-forløb i offentligt udbud

 

To spor bliver samlet i ét program
Innovationsfondens 12-måneders iværksætter-program, Innofounder, har til formål at accelerere udviklingen af  vidensbaseret og innovative iværksætteridéer fra de tidlige faser til et stadie, hvor virksomheden er klar til at gå på markedet eller hente investeringer.

Hidtil har programmet været opdelt i to spor: Innofounder Graduate (for nylig uddannede) og Experienced (for dem med mere erhvervserfaring).

De to spor skal nu slås sammen til ét Innofounder-program.

Det nye program, som erstatter de nuværende Innofounder Graduate og Innofounder Experienced, kan ansøges  fra 3. kvartal 2021.

Forenkling og tættere sparring
Omlægningen har bl.a. til formål at forenkle programstrukturen og lave nogle justeringer baseret på erfaringer, der er opnået i de nuværende programmer.

Derudover vil der blive et sparringsforløb til alle iværksætterne i det nye program og ikke udelukkende til Innofounder Graduate som hidtil.

Drift af programmet i offentligt udbud
Omlægningen betyder, at Innovationsfonden er på udkig efter en ny operatør, til at stå for tilrettelæggelse og drift af det nye Innofounder-program.

Se udbudsmaterialet

Tidsplan for udbud

  • Offentliggørelse af udbud: 26. marts
  • Tilbudsfrist: 11. maj
  • Kontraktindgåelse: ca. 23. juni
  • Ikrafttrædelse: ca. 30. august

Dansk Design Center har hidtil været ekstern operatør på Innofunder Graduate.