Programrådgivere til iværksætterområdet til nyt hovedkontor i Aarhus

Har du lyst til være med til at styrke Innovationsfondens indsats inden for iværksætteri? Synes du også, at det at fremme iværksætteri med offentlig soft funding er spændende og vigtigt for økosystemet? Har du erfaring fra økosystemet? Så er du måske vores nye kollega i Innovationsfonden.

Vi skaber vækst og arbejdspladser gennem viden

I Innovationsfonden arbejder vi hver dag med at skabe de bedst mulige rammer for landets iværksættere, forskere og virksomheder, så de kan bringe Danmark fremad. Vi tilbyder et inspirerende miljø med engagerede og dygtige kollegaer, der brænder for at gøre gode idéer til virkelighed.

Programrådgiver, der brænder for at styrke iværksætteriet i Danmark

Innovationsfonden er den primære nationale indgang for soft funding til vidensbaseret iværksætteri. På baggrund af en helt ny iværksætterstrategi og nye ordninger, der lanceres i 2019, har vi brug for nye programrådgivere, som bliver en del af vores iværksætterteam. Vores hidtidige ordninger på iværksætterområdet suppleres i 2019 med Innofounder Experienced- og InnoExplorer-ordninger, der skal hjælpe iværksættere i gang og sikre de første år i deres nye firmaer. Disse nye initiativer skal foregå i tæt koordinering med det øvrige økosystem, både det offentlige og det private, for at understøtte en sammenhængende finansieringskæde for iværksættere.

Du kan læse mere om prioriteterne i iværksætterstrategien her.

Dine opgaver vil som udgangspunkt være at:

  • bidrage til implementeringen af værksætterstrategien
  • koordinere med interessenter i både det offentlige og private økosystem
  • udvikle ordningerne videre i dialog med fondens ledelse og eksterne interessenter
  • deltage i ansøgningsbehandlingen
  • deltage i panelmøder, hvor ansøgningerne prioriteres
  • sagsbehandle konkrete bevillingssager i samarbejde med fondens administration
  • udarbejde materiale til ledelse, bestyrelse, ministerier og interessenter efter behov
  • vejlede potentielle ansøgere og bevillingshavere telefonisk og skriftligt
  • løbende at afholde informations- og dialogmøder med interessenter i hele landet

Er du vores nye kollega?

Du har en relevant akademisk uddannelse, har ideelt set været iværksætter og/eller har nogle års erfaring fra en stilling, hvor du har opbygget indsigt i iværksætteri og de udfordringer, som finansiering af nystartede virksomheder møder. På et overordnet niveau interesserer du dig for, hvad der sker inden for vidensbaseret innovation. Du evner at kommunikere i øjenhøjde med mange typer af interessenter og har også lyst til at indgå i områdets drift.

Mere konkret forestiller vi os, at du:

  • har erfaring med iværksætteri og finansiering af iværksætteri har et netværk inden for finansiering og iværksættermiløerne
  • evner at samarbejde med mange forskellige typer af interessenter
  • har interesse for offentlig forvaltning og administration
  • har et højt niveau af skriftlig og mundtlig kommunikation på både dansk og engelsk
  • er ansvarsfuld, struktureret og effektiv
Søg stillingen
Ansøgningsdeadline: fredag den 21. december 2018 kl. 12.00

Din ansøgning, cv og eksamenspapirer skal være uploadet senest fredag den 21. december 2018 kl. 12.00. 

Søg stillingen her

Vi forventer at holde to samtalerunder i løbet af januar. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest. Processen bistås af et eksternt rekrutteringsbureau.

Innovationsfonden ønsker at fremme ligestilling i alle dens aspekter. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår

Du ansættes i Innovationsfonden efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Hanne Harmsen på 6190 5009  eller på mail hanne.harmsen@innofond.dk.

Din nye hverdag

Du kommer til at arbejde i Innovationsfondens nye kontor centralt beliggende i Århus. Den øvrige del af teamet arbejder fra Innovationsfondens nuværende hovedkontor i København, hvorfor du i den første periode forventes at være i København omkring en dag om ugen (Innovationsfonden afholder omkostningerne). Reference er til vicedirektør Hanne Harmsen.

Du vil blive en del af det team, der arbejder med iværksætteri, hvor vi samarbejder og er i tæt dialog om vores opgaver og projekter. Men derudover skal du koordinere dit arbejde med de kollegaer, som arbejder på Innovationsfondens andre ordninger, så vi konstant sikre, at vores indsats er sammenhængende, logisk og brugervenlig.

En del af vores arbejde er struktureret omkring ansøgningsrunder og derfor varierer arbejdsmængden og karakteren af arbejdet henover året. Du bliver en del af et dynamisk miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt og aldrig kommer til at kede dig.

Samlet er vi pt. ca. 55 engagerede medarbejdere i Innovationsfonden med forskellig faglig baggrund. Omgangstonen er uformel og ”to the point”.