Sprogligt stærk student med flair for digital kommunikation

Brænder du for digital kommunikation og går op i fremtidens klima, sundhed og teknologiske udvikling? Kan du skrive og se en mening i at løfte Innovationsfondens digitale kommunikation til nye højder? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.

Vi skaber fremtidens fundament
I Innovationsfonden investerer vi hver dag i landets dygtigste forskere, iværksættere og virksomheder, der med nye ideer, viden og teknologi styrker Danmark og samfundets bæredygtighed. I 2021 skal fonden investere næsten 2 mia. kr. i forsknings- og innovationsprojekter inden for grøn omstilling, sundhed og teknologi. Det er en spændende og væsentlig samfundsopgave, vi løser – og den kan du nu blive en del af!

Kommunikationsteamet
Som student i kommunikationsteamet får du udover at varetage digitale opgaver rig mulighed for at prøve kræfter med en lang række kommunikationsdiscipliner i et velfungerende team, der dagligt opererer i en politisk kontekst.

Kommunikationsteamet løfter fondens brede kommunikationsindsats – herunder eget website over ansøgningsmuligheder, sociale medier, nyhedsbrev, presse, rådgivning af og udarbejdelse af materialer til ledelse og bestyrelse, events samt en række stakeholder-opgaver.

Du får rig mulighed for indsigt i, hvordan en travl, men velfungerende, kommunikationsafdeling fungerer i et politisk og komplekst miljø.

Om stillingen som kommunikationsstudent
Innovationsfondens daglige kommunikation er i høj grad digital og derfor er det afgørende, at du har interesse i og flair for digital kommunikation i alle afskygninger. Det er ikke vigtigt, hvilken studieretning, du er på – men vi forestiller os, at stillingen vil være interessant for studerende inden for kommunikation, medievidenskab, journalistik, erhvervskommunikation, it-uddannelser el. lign.   

Stillingen kræver, at du kan arbejde selvstændigt og proaktivt, og at du ikke er bange for at tage fat på nye og forskelligartede opgaver.

Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • bidrage med indhold til fondens digitale kommunikationskanaler: sociale medier, web og nyhedsbrev.
     
  • være med til at sikre, at fondens digitale kanaler drives og udvikles, herunder hjemmeside, social media-strategi, webinarer mm.
     
  • assistere med øvrige markedsføringsrettede aktiviteter som f.eks. events, annoncering, video og andet visuel kommunikation mm. 
     
  • bidrage med øvrige driftsopgaver, f.eks. research, analyseopgaver mm.
     
  • og det vil være et stort plus, hvis du har flair for og lyst til at arbejde med video, grafik eller andre former for visuel kommunikation.

Du vil referere til kommunikationschef Pernille Rype på kontoret i København, og dine daglige opgavevaretagelse vil ske i tæt samarbejde med det øvrige kommunikationsteam, der sidder på kontoret i Aarhus. Vi arbejder på tværs af landet og samarbejder på tværs af kontorer.

Om Innovationsfonden
Det er afgørende for Innovationsfonden, at vi bliver anset som en troværdig og tillidsvækkende organisation for vores kunder og samarbejdspartnere. Det er derfor også afgørende, at værdier som respekt over for ligeværd, transparens og integritet falder dig naturligt.

Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere dit studie med stillingen som studentermedhjælper.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Du ansættes i Innovationsfonden efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.

Ansættelsesstedet er enten hovedkontoret i Aarhus eller fondens kontor i København.

Det ugentligt timetal er 15 timer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte presse- og mediechef, Jens Bomholt, på 6190 5045 eller jens.bomholt@innofond.dk.

Søg stillingen

Vi skal have din ansøgning, CV og eksamensbevis senest 8. august 2021.
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside https://innovationsfonden.dk/da/nyheder-presse-og-job.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i ugerne efter ansøgningsfristen. Samtalerne kan foregå virtuelt.

Innovationsfonden ønsker at fremme ligestilling i alle dens aspekter. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge stillingen.