Carlo Sass - Erhvervsforsker Prisen 2020

Tværfaglige samarbejder kan løse kystnære klimaudfordringer

Danmarks mange lavtliggende kystsamfund står over for kæmpestore udfordringer som følge af klimaforandringerne. Ved at anskue udfordringerne tværfagligt, kan det være muligt at gardere sig bedre mod eksempelvis stigende vandstande, viser forskning.

Isen smelter, og vandstanden i verdenshavene stiger. Og ikke nok med det, så er der flere steder i Danmark, hvor jorden sætter sig, og landet dermed synker. Det giver allerede nu udfordringer for eksempelvis infrastruktur og kloakering i kystnære samfund. Udfordringer, som kun vil blive større i fremtiden som følge af hastige klimaforandringer.

Derfor er det helt afgørende, at bl.a. myndighederne bliver bedre til tænke klimatilpasning ind i eksempelvis infrastrukturprojekter. Men det kræver viden om, hvordan vand og land arter sig – og netop det har erhvervsforsker Carlo Sass Sørensen arbejdet intensivt med i en årrække. Nu vinder han Innovationsfondens Erhvervsforsker Pris 2020 for sit pionérarbejde i anvendelse af landmåling og satellitdata til kortlægning af områder med landsætninger, hvor han har dokumenteret deres indvirkning på oversvømmelsesfaren i kystnære områder.

Thyborøn bliver en sump

I to år har Carlo Sass Sørensen løbende sammenlignet helt nye, ugentlige satellitbilleder med ældre satellitbilleder af Thyborøn. Han har konkluderet, at jorden ved Thyborøn sætter sig med fem til otte millimeter om året. Thyborøn synker simpelthen.

- Det bliver først rigtigt interessant, hvis vi sammenholder sætningsgraden med stigningen i vandstanden og fremskriver udviklingen eksempelvis 100 år. Hvordan ser det så ud? For Thyborøn vil det betyde, at området vil være omdannet til en sump. Det vil sige, at grundvandet ligger helt oppe på overfladen, og en del af byen vil ligge under vand, siger Carlo Sass Sørensen, som i dag er specialkonsulent i Kystdirektoratet.

Han har i perioden 2014–2018 lavet en ph.d.-afhandling fra DTU Space i samarbejde med Kystdirektoratet og Styrelsen for Dataforsyning og effektivisering. Her har han også i samarbejde med den rådgivende ingeniørvirksomhed Geo, som er specialist i jordbunds- og havbundsundersøgelser, udviklet digitale undergrundskort og lavet en model for, hvordan man kan forudse og dermed forberede sig på, hvor der vil opstå udfordringer med vand i fremtiden og inddrage disse i klimatilpasningen.

Irriterende undergrund

Carlo Sass Sørensen har i sin forskning set på alle de årsager, som kan føre til oversvømmelser, og som den første har han forbundet disse årsager. Han har sammenholdt vejrdata, klimafremskrivninger og geologi med eksisterende infrastruktur, ledningsnet, kloakering og fremtidig urbanisering.

I Thyborøn har de i årevis haft problemer med kloakledningerne, som skulle skiftes både i tide og utide – mest i utide. Rørene burde kunne holde i 75 år, men det er bestemt ikke tilfældet i Thyborøn. Kommunen skulle netop til at udskifte endnu en hel kloakledning – en udgift på godt tre mio. kroner – da Carlo Sass Sørensen gjorde sin entré i byen.

- Ved at se på satellitbilleder og tal for landsænkning kunne Carlo fortælle os, at ledningen var gået i stykker i en underjordisk brudflade. Det var altså ikke hele ledningen, som var slidt. Derfor valgte vi kun at skifte det pågældende stykke. Det kommer sikkert til at gå i stykker igen, men det kostede også kun 10.000 kroner at lave det, siger Lars Holmegaard, der er direktør i Forsyningen i Lemvig.

Essentiel nedbrydning af siloer

En stor del af Carlo Sass Sørensens arbejde har haft til formål at inddrage aktører tværfagligt, tværsektorielt, imellem myndighedsniveauer og på tværs af styrelser, så udfordringerne med fremtiden klimaudfordringer kan ses i større sammenhænge.

Og det er helt afgørende for at lykkes med at klimatilpasse danske kystsamfund, mener han.

- Man kan ikke sidde hver for sig med sine gode klimatilpasningsløsninger. Vi er nødt til at nedbryde siloerne og sammenholde fremtidens klimapåvirkninger med geodata og arbejde på tværs af brancher – offentligt og privat, siger Carlo Sass Sørensen.

I Thyborøn fik han involveret de fleste af byens interessenter. Kommunen, havnen, forsyningen og private virksomheder har således alle bidraget med viden og ekspertise i forhold til at planlægge fremtiden for område. Det samarbejde har de efterfølgende valgt at fortsætte i et helt nyt forskningscenter i Lemvig, der har fået navnet Klimatorium.

- Klimatorium skal samle universitetsviden med viden fra lokale aktører – private som offentlige. Alt det kommer direkte af Carlos arbejde. Han er kommet med en helt ny måde at anskue problemerne på, siger Lars Holmegaard.  

Læs om Innovationsfondens Priser