Stockfoto - lys

Vi søger chef for iværksætteri og start-ups

Vil du være med til at styrke videns- og forskningsbaseret iværksætteri i Danmark? Vil du sikre, at der bliver investeret i de rette start-ups og spæde ideer? Vil du indgå i et højt performende og velfungerende ledelsesteam, der arbejder til gavn for Danmark? Så er det måske dig, vi leder efter.

Som chef for iværksætteri og start-ups skal du bidrage til at øge innovationen og antallet af vidensbaserede iværksættere i Danmark. Du bliver en nøgleperson i at udvikle og implementere fondens nye strategi, der skal sikre, at dansk forskning og innovation bliver styrket, at der bliver investeret i de rette forsknings- og vidensbaserede iværksættere, at fonden bidrager til et sammenhængende økosystem indenfor iværksætteri og start-ups, samt at vi får udviklet alle relevante talenter og ideer – ikke mindst få øget antallet af kvindelige iværksættere samt iværksættere med en bred faglig baggrund, der kan styrke den grønne omstilling i Danmark.  

Vi skaber fremtidens fundament

I Innovationsfonden investerer vi hver dag i landets dygtigste forskere, videns-iværksættere og virksomheder, der med nye ideer, viden og teknologi styrker Danmarks konkurrencekraft og samfundets bæredygtighed. I 2020 skal fonden investere over 2 mia. kr. i forsknings- og innovationsprojekter. Det er en spændende og væsentlig samfundsopgave, vi løser – og den kan du nu blive en del af!

Jobbet som chef for iværksætteri og start-ups

Du vil referere til den administrerende direktør, og indgå i et højt performende og velfungerende ledelsesteam, der ønsker at arbejde som 1 team til gavn for Danmark. Du vil via jobbet indgå proaktivt i det danske innovations økosystem med en bred vifte af eksterne samarbejdspartnere. Dit team består af dygtige og ansvarlige medarbejdere, der alle er meget motiveret af fondens formål. Det er derfor afgørende, at du selv er både loyal over for fondens formål samt begejstret for fondens nye strategi.

Det er afgørende for Innovationsfonden, at vi bliver anset som en troværdig og tillidsvækkende partner for vores kunder. Det er derfor også afgørende, at værdier som respekt over for ligeværd, transparens og integritet falder dig naturligt at være en rollemodel for. Vi betragter det som en ære og et privilegium at få lov til at arbejde for Danmarks innovation, og det mind set forventer vi vores nye chef for iværksætteri og start-ups deler.

Du skal i jobbet bl.a.:

  • Være med til at sikre høj trivsel blandt medarbejderne samt sikre en systematisk faglig og personlig udvikling af medarbejderne
  • Lede medarbejdere på flere lokationer og skabe godt samarbejde på tværs
  • Sikre at fondens programmer – blandt andet Innoexplorer og Innofounder – udmøntes så de entreprenante talenter og dygtige iværksættere får den bedst mulige chance for at skabe en succesfuld virksomhed 
  • Anvende din erfaring fra lignende bevilligende offentlige råd eller fonde samt forskningspolitiske miljøer til at hjælpe med at udvikle og implementere succesfulde programmer målrettet iværksættere og start-ups
  • Med din naturlige forståelse for sammenhængen mellem diversitet og performance at kunne sikre at fonden understøtter den samlede talentmasse i Danmark
  • Med dine evne til at bygge tillidsfulde relationer indgå et tæt samarbejde med fondens samarbejdspartnere, herunder Vækstfonden, start-up miljøerne på universiteterne samt øvrige aktører indenfor iværksætteri.

Er du vores nye chef for iværksætteri og start-up?

Som person tænker du nyt, og du kan omsætte strategiske ambitioner til det operationelle niveau og konkrete resultater. Du er dybt motiveret af at være med til at skabe levedygtige danske vidensbaserede start-ups. Du har forståelse for iværksætteri og start-up miljøet og har erfaring med hvordan man operationelt og driftsmæssigt etablere succesfulde og sammenhængende forløb for iværksættere og talenter. Du forstår barriererne for vidensbaseret iværksætteri, og har en klar forståelse for hvordan man kan understøtte de danske universiteter i deres ønske om at øge antallet af akademiske værksættere i Danmark. Du er udviklingsorienteret og har let ved at finde ubøvlede veje til at få ting til at ske, og evner at se fonden fra kundernes perspektiv. Du har en god balance mellem din evne til at udvikle og tænke stort, men kan samtidig sikre en effektiv, sikker og kundeorienteret drift.

Vi forestiller os, at:

  • du har en relevant kandidatuddannelse - gerne inden for det samfundsvidenskabelige område
  • Du har erfaring med at udmøntning og investering af offentlige midler inden for forsknings- og innovationsområdet
  • du har passion for at skabe nye vidensbaserede virksomheder i Danmark
  • du har god forståelse for hvordan forskningsresultater på universiteter kan udvikles til nye start-ups
  • du er god til at organisere, danne overblik og evner at kommunikere med en bred vifte af kunder og interessenter
  • du er team-orienteret og ansvarlig i din måde at skabe resultater på.

En ambitiøs og social arbejdsplads

Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Du kan læse mere om Innovationsfonden her: https://innovationsfonden.dk/da/nyheder-presse-og-job

Løn- og ansættelsesforhold

Du ansættes i Innovationsfonden som chefkonsulent med personaleansvar efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Ansættelsessted: København

Søg stillingen her

Vi skal have din ansøgning, CV og kopi af dit eksamensbevis senest mandag den 23. november 2020. Der vil blive afholdt samtaler i uge 48.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Anne-Marie Levy Rasmussen på e-mail: kontakt@innofond.dk

Innovationsfonden ønsker at fremme ligestilling i alle dens aspekter. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge stillingen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

-->