Stockfoto - lys

Vi søger en studentermedhjælper til økonomiopgaver (midlertidig stilling)

Er du studerende, og drømmer du om at prøve din viden fra studierne af i praksis? Interesserer du dig for økonomi, og kunne du tænke dig at få et indblik i, hvad det vil sige at arbejde med funding i en politisk kontekst? Så har vi måske jobbet til dig.  

I Innovationsfonden arbejder vi hver dag med at skabe de bedst mulige rammer for landets iværksættere, forskere og virksomheder, så de kan bringe Danmark fremad. Vi tilbyder et inspirerende miljø med engagerede og dygtige kollegaer, der brænder for at gøre gode idéer til virkelighed.

Du vil som studentermedhjælper blive tilknyttet Administrative Services, der varetager økonomi- og administrationsdelen af fondens projekter. Du vil indgå i teamets daglige drift og administrative sagsbehandling, samt behandle regnskaber og besvare løbende henvendelser fra projekterne i samarbejde med både faglige og administrative kollegaer. Vi har travlt i øjeblikket, og vi har brug for ekstra hænder til opgaverne. Derfor søger vi en student til at hjælpe med opgaverne året ud.

Dine opgaver vil som udgangspunk være: 

  • Administrative opgaver i forbindelse med projekternes økonomi 
  • Daglig kontakt til interessenter på fondens projekter via telefon og mail 
  • Sagsbehandling af budgetter, regnskaber, løbende ændringsanmodninger og andre opgaver på konkrete projekter fra fondens portefølje 
  • Oprettelse og opsætning af bevillinger, bevillingsgrundlag og løbende opgaver på projekterne 
  • Bistand med diverse administrative opgaver 

Er du vores nye kollega? 

Vi forestiller os at du:

  • er studerende på en videregående, økonomisk eller samfundsfaglig uddannelse med minimum et år tilbage
  • har gode formidlings- og kommunikationsevner på både dansk og engelsk, såvel mundtligt som skriftligt 
  • er frisk på at udføre arbejdsopgaver af administrativ og økonomisk karakter 
  • kan arbejde selvstændigt, ansvarsfuldt og struktureret og kan drive egne opgaver 
  • er proaktiv og har masser af gåpåmod

Om os 

Innovationsfonden er placeret med hovedkvarter i Aarhus og med regional tilstedeværelse i Aalborg, Odense og København. Du kommer til at arbejde i Innovationsfondens kontor i det centrale Aarhus. Hverdagen er travlt, spændende og tonen uformel. Strukturen er flad, og studenter anses af hele fonden som en central og ligeværdig del af teamet. 

Løn og ansættelsesvilkår 

Stillingen er 15 timer om ugen. Arbejdstiderne er fleksible, og der tages naturligvis hensyn til eksamensperioder og aflevering af større opgaver. Ansættelsen er tidsbegrænset til 31. december 2020.

Du ansættes i Innovationsfonden efter overenskomst mellem Finansministeriet, OAO-S-Fællesoverenskomsten og HK-overenskomsten.  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Brandt på thomas.brandt.nielsen@innofond.dk

Søg stillingen  

Søg stillingen her. Vi skal have din ansøgning, cv og eksamenspapirer senest torsdag d. 24. september kl. 12.
 
Innovationsfonden ønsker at fremme ligestilling i alle dens aspekter. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge stillingen.