Bemærk: Programteksten vedrørende Grand Solutions er opdateret i februar 2024. Vil du vide mere om ændringerne til programmet, kan du besøge vores Q&A her eller downloade en optagelse af vores webinar om den nye model her. Du kan også se en skitse af ansøgningsblanketten for fase 2 her
Grand Solutions-projekter har typisk en høj risikoprofil og et fokus på ambitiøse resultater med høj værdiskabelse, hvad enten det er i form af ny viden, forbedrede eller nye processer, systemer, produkter eller løsninger på politiske prioriterede samfundsudfordringer.
Enhver juridisk enhed (for eksempel en virksomhed, en forskningsinstitution eller en offentlig institution) i Danmark eller udlandet, der har en rolle at spille i projektarbejdet, kan være projektdeltager og modtage finansiering fra Innovationsfonden.
Projekterne skal skabe samfundsmæssig eller økonomisk værdi i danske offentlige og private virksomheder eller hos aftagere i samfundet, for eksempel hos borgere, stat, regioner og kommuner.
Det kan derfor være en fordel, hvis aftagere af projektets resultater og andre kerneinteressenter indgår som aktive deltagere i udformningen af projektet eller undervejs i projektet. En aftager kan være en slutbruger af innovationen, men det kan også være en offentlig eller privat investor, der er villig til at investere i projektet, efter fondens engagement er afsluttet.
Bredden i Grand Solutions-projekter betyder, at omfanget og typen af projektdeltagere varierer betydeligt fra projekt til projekt. Ligeledes kan størrelsen på Innovationsfondens investering variere fra 5-40 millioner kroner. Projekterne er af 1 til 5 års varighed.
Enhver juridisk enhed i Danmark eller udlandet kan være projektdeltager og modtage finansiering fra Innovationsfonden, fx:
- Virksomheder
- Forskningsinstitutioner
- Offentlige institutioner
Du kan søge midler til projekter der skaber samfundsmæssig værdi og/eller økonomisk værdi i danske offentlige og private virksomheder og/eller hos aftagere i samfundet fx hos borgere, stat, regioner og kommuner.
En aftager kan være en slutbruger af innovationen, men det kan også være en offentlig eller privat investor, der er villig til at investere i projektet efter fondens engagement er afsluttet.
Det kan være en fordel, hvis aftager(e) af projektets resultater og andre kerneinteressenter indgår som aktiv(e) deltager(e) i udformningen af og gennem projektet.
Grand Solutions projekter vil variere fra 5.000.000 – 40.000.000 kr.
Pengene kan gå til medfinansiering af udgifter til for eksempel løn, udstyr, øvrige projektomkostninger, eksterne ydelser og lignende.
Budgettet skal omfatte alle direkte projektomkostninger, det vil sige omkostninger, som direkte kan henføres til projektet, uanset om omkostningerne ønskes dækket af Innovationsfonden eller vil blive dækket af projektdeltagerne selv eller fra anden side.
Se retningslinjerne for programmet for mere information.
Projekterne er af 1 til 5 års varighed.
En ansøgningsproces til Grand Solutions-programmet består af to faser.
I fase 1 indsender samtlige interesserede ansøgere en kort interessetilkendegivelse (letter of interest), der skitserer projektet. På baggrund heraf modtager ansøgerne enten en invitation til fase 2 eller et afslag.
I fase 2 indsender de inviterede ansøgere en endelig ansøgning, som beskriver projektet i detaljer. Når Innovationsfonden har vurderet samtlige ansøgninger, træffer fonden beslutning om, hvilke projekter der vil blive indbudt til kontraktforhandling om en investering.
Ansøgningsmateriale til begge faser skal oprettes og indsendes via det elektroniske ansøgningssystem: www.e-grant.dk. Du skal registrere dig som bruger af systemet med enten brugernavn og kodeord eller med NemID/MitID, før du kan oprette en ansøgning.
Du opretter en ny ansøgning i e-grant ved at finde det korrekte opslag under ”Søgemuligheder” og trykke ”Start din ansøgning”. Bemærk, at listen over søgemuligheder er sorteret alfabetisk, og at navnene på alle opslag fra Innovationsfonden starter med ”IF”.
Ansøgningsmaterialet til begge faser skal skrives på engelsk.
Du kan finde en vejledning til e-grant på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.
I begge faser består ansøgningsmaterialet af en elektronisk ansøgningsblanket udformet i det elektroniske ansøgningssystem e-grant (www.e-grant.dk), som du skal udfylde på engelsk.
Din ansøgning skal have en officiel titel (maksimalt 180 tegn inklusive mellemrum), der kort beskriver det projekt, der søges investering til. Du skal endvidere angive et akronym.
Ansøgningsmaterialet til fase 1
I fase 1 er der tale om en interessetilkendegivelse (letter of interest), der skal indeholde:
- Officiel projekttitel og akronym
- Kort resumé af projektet (maksimalt 600 tegn)
- Projektets forventede samlede budget og varighed
- Det samlede beløb, der ansøges om fra Innovationsfonden
- Beskrivelse af baggrunden og idéen bag projektet (maksimalt 1.800 tegn)
- Beskrivelse af kvantificerbare mål (maksimalt 1.200 tegn)
- Beskrivelse af state of the art og konkurrenter på området (maksimalt 2.400 tegn)
- Beskrivelse af projektets forventede impact (maksimalt 1.200 tegn)
- Beskrivelse af op til fem hoveddeltageres bidrag til projektet (maksimalt 600 tegn per deltager)
- Beskrivelse af kompetencer og erfaringer for op til fem nøglepersoner (maksimalt 600 tegn per person)
Følgende bilag skal vedhæftes den elektroniske blanket i fase 1:
- Appendix A: Budget overview (obligatorisk)
- Appendix B: List of references (obligatorisk)
Download skabeloner til bilagene herunder eller fra ansøgningsblanketten i e-grant.
Ansøgningsmaterialet til fase 2
I fase 2 er der tale om en fuld ansøgning. Indholdet i den elektroniske blanket til fase 2 samt de relevante bilag meddeles i invitationen til de ansøgere, der går videre. Du kan finde information om, hvilke justeringer der er tilladt mellem fase 1 og fase 2, i retningslinjerne for programmet.
Du kan også downloade en skitse (preliminary outline) af ansøgningsblanketten for fase 2 nedenfor – vær opmærksom på, at der kun er tale om et udkast til den forventede ansøgningsblanket, og at der tages forbehold for ændringer til den endelige blanket.
Programteksten vedrørende Grand Solutions er opdateret i februar 2024. Vil du vide mere om ændringerne til Grand Solutions, kan du besøge vores Q&A her.
Ansøgningerne bedømmes af fire udvalg med medlemmer, der træder sammen og kvalificerer bedømmelser på udvalgsmøder. Udvalgene har både vurderings- og beslutningskompetence og er altså de organer, hvori ansøgningerne bedømmes og afgørelser om investering træffes.
Udvalgene består af 10-18 medlemmer fordelt på etablerede internationale forskere og impactspecialister med ekspertise i danske forhold.
I fase 2 gennemgår ansøgningerne desuden en vurdering hos eksterne evaluatorer, og bedømmelser som er underlagt partshøring, sendes til ansøger i en partshøringsprocedure.
Ansøgere, som ikke inviteres til fase 2 eller investeringsforhandlinger efter fase 2, vil modtage et begrundet afslag via e-grant.
Særligt for 2024:
I 2024 vil interessetilkendegivelser i fase 1 af ansøgningsprocessen blive vurderet af blandt andet eksterne evaluatorer (inklusive en partshøringsproces for ansøgere) og afgjort af Innovationsfondens bestyrelse. Årsagen er, at de nye udvalg introduceres for første gang i 2024 og ikke er funktionsdygtige før senere på året. Ansøgninger til fase 2 vil allerede fra 2024 blive bedømt af de nye udvalg.
Ansøgninger til Grand Solutions-progammet vurderes ud fra tre overordnede vurderingskriterier:
- Idéens kvalitet
- Impact
- Kvalitet i eksekvering
En uddybning af de tre overordnede kriterier og deres subkriterier findes i retningslinjerne for fase 1 og fase 2 af Grand Solutions. Bemærk at subkriterierne for de to faser ikke er identiske.
I fase 1 modtager ansøger enten et afslag på sin interessetilkendegivelse eller en invitation til fase 2, hvor ansøger skal udfærdige en fuld ansøgning. Beslutningen bliver meddelt til dig via e-grant.
I fase 2 modtager de inviterede ansøgere enten et afslag eller et tilbud om investering og dermed en invitation til at forhandle en investeringsaftale. Beslutningen bliver meddelt til dig via e-grant.
Ansøgere til fase 1 af Grand Solutions får svar efter 7-8 uger (dog 11 uger i 2024).
Ansøgere, der går videre til fase 2, kan forvente 9 ugers svartid i selve denne fase og en samlet tidshorisont på 9 måneder fra interessetilkendegivelsen indsendes i fase 1, til de får endeligt svar i fase 2 (dog op mod 10 måneder i 2024).
Programteksten vedrørende Grand Solutions er opdateret i februar 2024. Vil du vide mere om ændringerne til Grand Solutions, kan du besøge vores Q&A her.
Innovationsfondens tilbud om investering er betinget af, at projektets parter indgår en investeringsaftale med Innovationsfonden om projektets tilrettelæggelse senest 60 dage efter den skriftlige invitation til investeringsforhandling.
Projektet skal være påbegyndt senest 90 dage efter denne investeringsaftale er underskrevet af alle parter.
Innovationsfonden kan kræve dele af investeringen tilbagebetalt, hvis de aftalte forudsætninger ikke overholdes. Læs mere i investeringsaftalen og dokumentet med generelle vilkår for programmet.
Hent de dokumenter, der skal være en del af aftalekomplekset forneden.
Du vælger selv, om du vil udarbejde kontraktmaterialet på dansk eller engelsk.
Projektet kan starte op, så snart der foreligger en godkendt investeringsaftale, og skal starte senest 90 dage efter underskrift.
Udbetalingen sker som udgangspunkt to gange årligt og håndteres i samarbejde med Innovationsfonden og den af projektet udpegede økonomiadministrator.
Innovationsfonden er en aktiv partner i alle Grand Solutions-projekter og indgår således i et samspil med projektet i hele projektets løbetid. Konkret udpeger Innovationsfonden en eller flere investment officers til denne opgave.
Opfølgningen på projektet og kravene til regnskab og afrapportering fremgår af den investeringsaftale, som Innovationsfonden indgår med de enkelte projekter.
Innovationsfonden kan afslutte sin investering før tid, hvis det vurderes, at der er utilstrækkelig fremdrift, projektet viser sig udsigtsløst, eller hvis projektet vurderes ikke at kunne opnå de mål, der ligger til grund for Innovationsfondens investering i projektet.
Der vil være en løbende dialog mellem den udpegede Investment Officer fra Innovationsfonden samt projektets styregruppe om planens progression.
På projektets sidste styregruppemøde gennemgås det afsluttede regnskab og projektets forløb og resultater evalueres.
NB: Siden første offentliggørelse i februar 2024 er der blevet lavet følgende præciseringer i retningslinjerne:
- Overhead for hospitaler og museer er blevet rettet til 3,1%, og udvalgte organisationstyper er blevet specificeret som danske eller udenlandske
- Det er blevet præciseret, at der ikke er nogen begrænsninger på indbyrdes budgetændringer mellem hovedprojektdeltagere
- Det er blevet præciseret, at hovedansøger er ansvarlig for kontakten til Innovationsfonden under hele ansøgningsprocessen
- Tidshorisonten for investeringer omfattet af de minimis-forordningen er blevet uddybet
Her kan du finde og downloade calltekster fra 2024
Der er ikke åbent for ansøgning i øjeblikket |
Innovationsfonden definerer innovation som processen, der gennem realisering af nye idéer i praksis skaber værdi fra viden. Det er essentielt, at idéerne får en faktisk anvendelse, og projekter, der udelukkende skaber ny viden, er derfor ikke umiddelbart innovationsprojekter.
Innovationsfonden kan investere i projekter placeret i hele værdikæden. Opdelingen mellem grundforskning, strategisk forskning og anvendt forskning kan i praksis være svær, men Innovationsfonden investerer i forskning og udvikling, der skaber værdi, og som skal implementeres i samfundet på kort eller længere sigt. Det er vigtigt, at resultaterne implementeres enten hos partnerne eller en defineret aftager, og Innovationsfonden lægger derfor vægt på, at der i projektet er en klar implementeringsstrategi, samt at aftageren spiller en væsentlig rolle i projektet.
Eksempler på konkret værdiskabelse er angivet i de specifikke opslag.
Succesraten varierer fra år til år og mellem de enkelte opslag, blandt andet afhængigt af de tilgængelige midler og det samlede ansøgertal.
Innovationsfonden forventer en succesrate på 15-30% i fase 1, alt efter mængden af indkomne interessetilkendegivelser. Men den forventede succesrate er grundet indførslen af en ny ansøgningsproces i 2024 behæftet med større usikkerhed end tidligere år.
Innovationsfonden forventer en succesrate på 40-50% blandt de ansøgere, der inviteres til fase 2 og her opnår et tilbud om investering.
Investeringsrammen og temaerne er i de fleste tilfælde politisk besluttet og fastlægges typisk endeligt i forbindelse med finansloven. Derfor kan opslagsteksten og den endelige ramme først offentliggøres, når der forelægger et politisk forlig. Innovationsfonden vil tilstræbe at kunne offentliggøre foreløbige opslagstekster eller temaer så tidligt som muligt. Inden for den politisk besluttede investeringsramme og temaer beslutter Innovationsfondens bestyrelse det endelige investeringsbudget. Herudover kan Innovationsfondens bestyrelse afsætte midler til specifikke indsatsområder.
Temaerne og især investeringsrammerne kan variere fra år til år – men de største temaer går ofte igen. Man kan derfor foretage et kvalificeret gæt på hvilke generelle temaer, der kommer, ved at se på sidste års temaer. Ofte vil nye temaer eller undertemaer være afledte af de traditionelle fagtemaer. De endelige opslag bliver offentliggjort, så snart bevillingsgrundlaget er vedtaget.
Vi lægger meget vægt på, at projekterne ikke stopper, når vores investering ender. Vi vil gerne have, at projekterne leder til værdiskabelse for Danmark. Dette sikres lettest ved, at projektets aftager er en integreret del af projektet. For mere information, se svaret på spørgsmålet ”Hvad er innovation?”.
Først og fremmest skal projektets styringsmodel (governance structure) og organisationen være afbalanceret og afspejle projektets udfordringer, kompleksitet, budget og størrelse. Det anbefales, at styregruppen, som er projektets bestyrelse og har den strategiske ledelse, har repræsentanter fra de væsentligste partnere og dem, der får glæde af værdiskabelsen. Desuden skal medlemmerne have tilstrækkeligt beslutningskraft til at kunne løse for eksempel ressourcekonflikter i projektet. Det er vigtigt, at styregruppens medlemmer ikke er en del af den daglige drift.
Projektlederen er projektets direktør og sørger for den daglige taktiske ledelse, både opad og nedad, og kommunikation med alle interessenter. Innovationsfonden lægger stor vægt på projektlederens kvalifikationer for effektiv ledelse af mennesker og håndtering af interessenter.
Det anbefales, at projektadministrator kommer fra den finansielt mest stabile partner, for eksempel universitet eller GTS-institut, og ikke fra f.eks. en SMV.
Er det korrekt, at det går hurtigt at få et negativt svar på sin ansøgning?
Ja, i fase 1 kan du forvente at få svar efter 7-8 uger (dog 11 uger i 2024), hvis dit projekt er blevet afvist.
Det sker, så ansøger kan bruge tid og kræfter effektivt og kan komme videre med en bedre ansøgning eller et nyt projekt.
Kun ansøgere, der inviteres til fase 2, skal bruge tid på at udarbejde en fuld ansøgning. Disse ansøgere kan forvente en samlet tidshorisont på 9 måneder fra en interessetilkendegivelse indsendes til fase 1, til de får endeligt svar i form af enten et afslag eller et tilbud om investering i fase 2 (dog op mod 10 måneder i 2024).
Vi har tidligere fået afslag på en ansøgning. Kan vi søge igen, eller får man karantæne fra Grand Solutions-programmet?
Hvis ansøger forbedrer projektet, er det altid muligt at ansøge igen. Innovationsfonden har ingen karantæneperiode for afviste ansøgninger eller ansøgere.
Derfor er man velkommen til at indsende en ny og forbedret ansøgning på baggrund af det samme eller et andet projekt, næste gang der er et Grand Solutions-opslag. Det er Innovationsfondens erfaring, at flere af vores bedste projekter har oplevet en tidligere afvisning og derefter er blevet forbedret og skærpet.
Er det en fordel, hvis det er et universitet eller en virksomhed, der er hovedansøger?
Det har ingen betydning, hvem der er hovedansøger og indsender ansøgningen. Det er projektet som helhed, inklusive alle partnernes kvalifikationer, motivation og bidrag, som ansøgningen bedømmes på. Det er dog vigtigt, at aftageren af projektets løsninger spiller en væsentlig rolle i projektet.
Skal hovedansøger og projektleder være den samme person?
Nej, der behøver ikke at være sammenfald mellem projektlederen og den, der indsender ansøgningen som hovedansøger. Det vigtigste er, at projektleder har erfaring, kvalifikationer og tiden til det specifikke projekt.
Hvordan indsætter jeg referencer i ansøgningen?
Du skal i fase 1 vedlægge en liste over referencer som Appendix B til din interessetilkendegivelse.
I fase 2 er det muligt at indsætte referencer i Appendix A.
Er det nødvendigt at medsende anbefalingsbreve til ansøgningen?
Generelt vil anbefalingsbreve ikke indgå i bedømmelsen, og det er derfor ikke nødvendigt at medsende et. Vurderingen af ansøgningen er baseret på indholdet af ansøgningen, og dette bedømmes med afsæt i vurderingskriterierne som beskrevet i retningslinjerne for fase 1 og fase 2 af Grand Solutions.
Jeg har indsendt ansøgningsblanketten via e-grant, men ikke modtaget en PDF-fil med den samlede ansøgning. Har I registreret min indsendelse?
Det er muligt for dig at kontrollere, om din ansøgning er blevet indsendt.
Efter ansøgningsblanketten er godkendt og indsendt på e-grant, dannes der en samlet PDF-fil. Dette kan tage flere minutter. Meget tæt på ansøgningsdeadline, hvor det er meget aktivitet, kan det tage op til en time. Når PDF-filen er dannet, vil du kunne åbne den via e-grant og læse den ansøgning, der er blevet indsendt. Der vil også være mulighed for at få den tilsendt på e-mail. Ansøgningen kan genåbnes og redigeres frem til deadline, men man skal huske at indsende den sidste version, hvis man vil have ændringerne registreret.
Du kan finde en vejledning til e-grant på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.
Tekniske spørgsmål omkring e-grant
Telefon: 33 92 91 90 (telefontid er kl. 9-12)
E-mail: support.e-grant@fi.dk
Nej, ansøgere vil hverken blive inviteret til et interview med Innovationsfonden i forbindelse med deres ansøgning til Grand Solutions eller til at pitche foran de tematiske udvalg. I stedet vil beslutningen om at tildele investering fuldt ud blive baseret på det indsendte, skriftlige materiale. Dertil kan komme yderligere informationer fra eksterne kilder, der fremkommer ved almindelig og tilstrækkelig oplysning af hver sag, samt i så fald ansøgers svar på disse oplysninger i en partshøringsproces.
Det er vigtigt, at projekter forholder sig bedst muligt til det konkrete opslag. Samtidig har fonden sine tre overordnede vurderingskriterier: idéens kvalitet, impact og kvalitet i eksekvering, som fungerer uafhængigt af de konkrete opslag. I både fase 1 og fase 2 er der et sæt subkriterier til de tre vurderingskriterier, som kan findes i retningslinjerne for fase 1 og fase 2 af Grand Solutions. Bemærk at subkriterierne for de to faser ikke er identiske.
For industriel forskning er fokus på erhvervelse af ny viden med mere, og for eksperimentel udvikling er fokus på udnyttelse af eksisterende viden.
EU’s definition af industriel forskning og eksperimentel udvikling er beskrevet i EU’s generelle gruppe-fritagelsesforordning (se definitionerne i punkterne 85 og 86, artikel 2, side 25).
Som udgangspunkt skal alle partnere (erhvervsorganisationer, interesseorganisationer samt andre organisationer og virksomheder), der udøver økonomiske aktiviteter, det vil sige udbyder varer eller tjenester på et marked, anvende budgetreglerne for virksomheder i Danmark og udlandet som beskrevet retningslinjerne for programmet, herunder de maksimale investeringsgrader. Det gælder også nonprofitorganisationer.
Ja, Innovationsfonden kan godt investere i projekter, hvor penge vil gå til udenlandske partnere. Det vigtigste er, at projektets resultater kommer Danmark til gavn. Her spiller international viden en meget stor og vigtigt rolle, og det er essentielt, at der argumenteres for projektets evne til at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark.
SSH er en forkortelse af ”Social Sciences and the Humanities” (på dansk ofte kaldet HUM/SAMF) og inkluderer en lang række forskningsmæssige discipliner eller fagområder, for eksempel økonomi, politik, jura, psykologi, historie, lingvistik, medievidenskab, pædagogik, filosofi, sociologi, etnografi og mange flere.
Innovationsfonden lægger stor vægt på, at Grand Solutions-projekter har fokus på løsninger, som der er et reelt behov for – og som kan implementeres. Innovationsfonden kræver derfor af projekter, at der er en plan for løsningernes implementering, og her kan SSH-disciplinerne ofte hjælpe, for eksempel med viden relateret til adfærd, incitamenter, slutbrugerinvolvering, regulering og markedsforhold.
Den slags viden kan være med til at afklare, hvordan en given teknologi, idé eller løsning vil påvirke det enkelte menneske, en organisation eller samfundet generelt og komme med input til, hvordan eventuelle barrierer for implementering kan overvindes.
Ofte kan projekter med fordel integrere humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning og innovation fra begyndelsen.
Læs de seneste nyheder fra Innovationsfonden.
Tekniske spørgsmål til e-grant?
Kontakt e-grant support
T: +45 33 92 91 90
E-mail: Support.e-grant@ufm.dk
Hverdage: 9.00-12.00
Såfremt du har indsendt en ansøgning eller har en bevilling hos fonden bedes du kontakte os via din sag i e-grant.
Title Sortér faldende | Period | Programme | |
---|---|---|---|
ACES Advanced Contact Engineering and Surface Passivation for Solar Cells | 2024 - 2027 | Grand Solutions
|
|
ACES Advanced Contact Engineering and Surface Passivation for Solar Cells
Periode
2024 - 2027
Region
Program
Grand Solutions Fagområde
Ikke defineret Investering
Percentage
74.54 Fondens investering
19,7 mio. Samlet budget
26,4 mio. Significant optimization has been achieved on front and back sides of silicon solar cells. However, key aspects remain unoptimized, particularly cell connection fingers and the cell edges. This project addresses these challenges by replacing costly silver with copper in cell connection fingers and enhancing cell performance through innovative edge passivation techniques.
Utilizing advanced electroplating processes, we plan to transition from screen printed silver to more cost-efficient copper metallization, ensuring the establishment of diffusion barriers to prevent copper migration. Simultaneously, we aim to revolutionize edge passivation with locally maskless atomic layer deposition, minimizing recombination activity, thus boosting cell efficiency.
The aspiration of this endeavour is to drive down the costs and elevate the efficiency of solar energy, aligning with the global sustainability agenda. Tangible objectives, including achieving comparable or better conductivity with copper metallization, successful copper diffusion prevention, and evident cell efficiency improvement, will indicate success.
Addressing these significant challenges, the project promises to make strides in the photovoltaic industry, facilitating wider adoption of renewable energy and contributing to climate change mitigation efforts. The resulting innovations and advancements will pave the way towards a sustainable future, powered by improved, cost-effective solar cells.
Projektdeltagere
Technical University of Denmark, ATLANT 3D Nanosystems ApS, Swiss Center for Electronics and Microtechnology, Aarhus University, Meyer Burger (Switzerland) AG, Elplatek Projektleder
Læs mere om projektet
| |||
BeWIND Development of new algorithms and methods for a condition monitoring system for the next generation of offshore wind turbine main bearings | 2024 - 2027 | Grand Solutions
|
|
BeWIND Development of new algorithms and methods for a condition monitoring system for the next generation of offshore wind turbine main bearings
Periode
2024 - 2027
Region
Program
Grand Solutions Fagområde
Ikke defineret Investering
Percentage
60.09 Fondens investering
12,2 mio. Samlet budget
20,2 mio. Wind turbines work in highly variable operational conditions and harsh environments, especially offshore, that can cause expensive operation and maintenance, reaching up to 30% of the overall energy generation cost. Lowering the levelized cost of electricity is the main challenge faced by the wind turbine industry: hence, condition monitoring is a key enabler to avoid shutdowns and reduce operational and maintenance costs, providing a high availability.
The most “challenging” component of a wind turbine is the main bearing, responsible for up to 30% failures over 20-year lifetime. Furthermore, current roller main bearing technology faces challenges in scalability, as wind turbines increases in size. To address these challenges, SGRE continuous to develop and explore new technologies, for which its condition monitoring system likewise needs to evolve, as classical vibration monitoring no longer necessarily can be used.
Our consortium (SGRE DK, SGRE I&T, AAU) will develop a first ever set of algorithms and methods (A&M) for condition monitoring of new disruptive main bearing technology, aimed for the next generation offshore wind turbines. We will use parametric & non-parametric anomaly detection models and recent advances in machine learning techniques. The condition monitoring system to be developed, which will be implemented in a new full-scale wind turbine prototype, is expected to increase availability, and significantly lower the operational and maintenance cost.
Projektdeltagere
Siemens Gamesa Renewable Energy A/S, Aalborg University, Siemens Gamesa Renewable Energy Innovation and Technology S.L. Projektleder
Læs mere om projektet
| |||
Cerberus The CO2 gate-keeper for intelligent and automated monitoring of geological CO2 storage sites | 2024 - 2029 | Grand Solutions
|
|
Cerberus The CO2 gate-keeper for intelligent and automated monitoring of geological CO2 storage sites
Periode
2024 - 2029
Region
Program
Grand Solutions Fagområde
Ikke defineret Investering
Percentage
59.73 Fondens investering
8,4 mio. Samlet budget
14,0 mio. Like the three-headed guardian of the underworld in Greek mythology, Cerberus will provide CO2 storage operators with a powerful gate-keeper tool for monitoring the fate of CO2 in the subsurface and detecting potential breach of containment early.
Cerberus offers a solution that will i) facilitate cost-effective and site-specific monitoring strategies for geological CO2 storage projects, ii) enable efficient processing of large monitoring data sets and iii) reduce environmental and monetary risk by providing an automated containment verification and leak detection tool. The tool tackles the unmet need of having a high-definition multiphysics model from reservoir to surface, with strong prediction capabilities, and real-time, automated, low- cost analysis of monitoring datasets. It addresses the technology gap identified in the Green CCUS Roadmap “Towards a Fossil Free Future”.
Cerberus have partners from Bifrost and the INNO-CCUS projects and will further liaise with and build on the knowledge from ongoing initiatives within open-source subsurface modelling and advanced machine learning. This will strengthen the connection of Danish CO2 storage research with international community.
Cerberus will contribute to making geological CO2 storage in Danish reservoirs attractive for operators and affordable to customers. With a digitalised solution based on open-source software, Cerberus has potential for application in Denmark, the North Sea and globally.
Projektdeltagere
Technical University of Denmark, TotalEnergies, Total Exploration and Production Denmark, Nordsøfonden Projektleder
Læs mere om projektet
| |||
COMBAT-TOX Combat TOXic Catecholamine Syndrome Induced Mortality | 2024 - 2029 | Grand Solutions
|
|
COMBAT-TOX Combat TOXic Catecholamine Syndrome Induced Mortality
Periode
2024 - 2029
Region
Program
Grand Solutions Fagområde
Ikke defineret Investering
Percentage
74.16 Fondens investering
11,0 mio. Samlet budget
14,9 mio. Shock due to trauma, infection and heart attack affects 10 million patients in USA and EU annually. Prof. Johansson at Rigshospitalet has identified a subgroup (20%) of the shocked patients having TOXic catecholamine release to the blood resulting in acute heart failure with >80% mortality rate.
The shocked TOX patients can be identified by the biomarker succinic acid > 10nM in the blood enabling targeted treatment with beta1-selective blocker, which according to published observational data, will reduce mortality by 50%. A PCT application has been filed by Rigshospitalet concerning this[WO2022/233994 A1].
The TOX project will validate the 10nM cut-off level of succinic acid to identify TOX in 500 patients with septic shock by mass spectrometry using an existing biobank at Rigshospitalet.
A point-of-care biosensor will be developed at DTU Bioengineering that measure succinic acid in plasma in the required nM range to be used in a proof-of-concept trial in 200 TOX patients with septic shock evaluating the effect of beta1-selective blockers vs. placebo on 30-day mortality conducted at Copenhagen University Hospitals.
The result of the trial including a Health Technology Assessment conducted by VIVE will be used to implement the TOX test globally through license agreements, partnering or take-over with global diagnostic companies, and MoxieLab ApS, a spin-out from Rigshospitalet, now owning the IP. Roche Diagnostics has already shown interest in the technology.
Projektdeltagere
Copenhagen University Hospital (Rigshospitalet), Technical University of Denmark, Herlev Hospital, Nordsjællands Hospital, Bispebjerg Hospital, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, MoxieLab ApS Projektleder
Læs mere om projektet
|