Bemærk: Innobooster åbner 4. marts 2025 med nye retningslinjer. Du kan læse nyheden om det her.
Innobooster-programmets formål er at styrke vidensbaseret innovation i Danmarks små og mellemstore virksomheder, herunder iværksættervirksomheder. Et Innobooster-projekt skal derfor rumme væsentlige risikofyldte, udfordringsdrevne og innovative vidensbaserede udviklingsaktiviteter. Innobooster-støtten mindsker den ekstraordinære risiko virksomheden påtager sig ved at igangsætte projektet.
En virksomhed, der ønsker at sætte et udviklingsprojekt i gang, kan med Innobooster søge om 35 procent medfinansiering af medarbejdertimer og udgifter i forbindelse med projektet. Udgifterne kan bl.a. dække involvering af ekspertviden gennem et samarbejde med relevante vidensleverandører. Det kan også være, at der skal ansættes en ny medarbejder med særlige kompetencer eller dedikeres timer hos eksisterende specialiserede medarbejdere til Innobooster-projektet.
Konkret kan Innobooster investere 200.000 – 5 mio. kroner, og projektet kan vare i op til to år. Det er ansøgervirksomheden, der med ansøgningen definerer tilskudsbeløbet og projektperioden, men kravene til projektet højnes desto mere der søges om.
Retningslinje-dokumentet er juridisk gældende. Ved evt. afvigelser fra teksten på hjemmesiden er det retningslinje-dokumentet, der er gældende.
Oversigten over datointervaller er under udarbejdelse og kommer hurtigst muligt.
Danske små og mellemstore virksomheder, herunder iværksættervirksomheder.Virksomheden skal opfylde EUs SMV-krav, hvilket betyder at din virksomhed har:
- under 250 ansatte
- en årlig omsætning på højst 50 mio. EUR, eller en årlig samlet balance på max. 43 mio. EUR.
Desuden skal den ansøgende virksomhed kunne opfylde mindst ét af nedenstående to økonomiske kriterier på ansøgningstidspunktet:
- Risikovillig kapital eller udviklingstilskud
Have opnået et samlet indskud af risikovillig kapital eller udviklingstilskud på mindst 100.000 kroner inden for de seneste tre år. - Bruttofortjeneste
Have en bruttofortjeneste på minimum 250.000 kroner i mindst ét af de seneste tre års offentliggjorte årsregnskaber. Regnskaberne skal kunne tilgås på www.cvr.dk. For selskabskonstruktioner, hvor offentliggørelse ikke er påkrævet, skal årsregnskabet være færdigrevideret og underskrevet af selskabets ledelse.
Dokumentation for opfyldelse af et økonomisk kriterie skal kunne fremvises på forespørgsel og/eller ved revision.
Risikovillig kapital defineres som egenkapital-finansiering til virksomheder i deres opstarts- og udviklingsfase. Det kan være kontant indskud eller som konvertibelt lån uden krav om pant eller andre sikkerheder. Finansiering skal komme fra en anden juridisk enhed, fx fra ejere (som privatpersoner eller via selskaber), Business Angels, fonde eller andre investorer.
Udviklingstilskud kan komme fra offentlige eller private programmer, hvor disse midler er investeret i specifikke udviklingsaktiviteter i virksomheden. Dette inkluderer tilskud til virksomheden fra Innofounder og andre af Innovationsfondens programmer, samt midler fra Innoexplorer til udvikling af den grundlæggende idé for ansøgningen.
Eksempler på indskud, der ikke kan medregnes til at opfylde kravet om risikovillig kapital eller udviklingstilskud, er lån med krav om forrang, tilbagebetaling og/eller sikkerhedsstillelse, ikke-monetære bidrag (fx goodwill, IP-værdi, ”in-kind”-timer) og tilskud af ikke-finansiel karakter (fx rådgivningstimer eller mulighed for eventdeltagelse).
Innobooster kan ikke give bevilling til:
- Virksomheder under tvangsopløsning, konkurs, frivillig likvidation eller i betalingsstandsning.
- Virksomheder, der er ejet med mere end 50 procent af stat, regioner eller kommuner.
- Virksomheder med driftstilskud fra offentlige institutioner på mere end halvdelen af omsætningen.
- Virksomheder, der anses for ”kriseramte” som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 18, i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, såfremt støtten fra Innobooster er omfattet af gruppefritagelsesforordningen. Denne betingelse gælder dog ikke for virksomheder, der ikke var kriseramte den 31. december 2019, men som blev ramt af en krise mellem den 1. januar 2020 og den 31. december 2021.
- Virksomheder, som ikke har efterkommet eventuelle tilbagebetalingspåbud udstedt af Europa-Kommissionen i en eller flere afgørelser, hvor statsstøtte ydet af de danske myndigheder er fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked, såfremt støtten fra Innobooster er omfattet af gruppefritagelsesforordningen.
Innobooster støtter ikke projekter, hvor løsningen er klar til at blive lanceret på markedet, og hvor de resterende aktiviteter primært relaterer sig til salg, markedsføring, test og dokumentation samt kommerciel produktion. Er løsningen allerede tilgængelig på markedet, og har projektet primært karakter af optimering, videreudvikling, verifikation og dokumentation, er projektet sandsynligvis for langt fremme i sin udvikling til at kunne medfinansieres af Innobooster.
Innobooster kan heller ikke medfinansiere udgifter, der relaterer sig til almindelig drift, udvikling og etablering af virksomheden. Det betyder, at omkostninger til eksempelvis løbende driftsoptimering, husleje, transport, kontorhold, strategi- og forretningsudvikling, salgs‐ og markedsføringstiltag og tiltrækning af investorer ligger uden for rammerne af Innobooster. Yderligere eksempler på aktiviteter, der som udgangspunkt betragtes som almindelig drift og udvikling og etablering af virksomheden er kommunikation og indholdsproduktion, markeds- eller kundeanalyse, manualudarbejdelse, udarbejdelse af uddannelsesmateriale og aftaleindgåelse med leverandører/andre samarbejdspartnere.
Læs desuden retningslinjer og se puljer og datointervaller for overblik over de politisk bestemte temaer der kan søges projekter inden for.
Du kan søge mellem 200.000 DKK og 5 mio. DKK.
Innovationsfonden kan maksimalt medinvestere 35% af virksomhedens relevante udgifter til projektet.
Bemærk: Hver faktura under budgetposten ”Udstyr og Materialer” skal være minimum 10.000 DKK ekskl. moms, for at den kan medtages i budget og regnskab. Dette minimumskrav gælder ikke for fakturaer fra videnleverandører.
Se retningslinjerne for en yderligere beskrivelse af statsstøtteregler for virksomheder.
En investering fra Innobooster kan medfinansiere:
- Timer, som nye medarbejdere, eksisterende medarbejdere og virksomhedens ejere anvender på konkrete aktiviteter i projektet.
- Udgifter til samarbejde med offentlige og private vidensleverandører, både danske og udenlandske (fx universiteter, GTS‐institutter, kontraktforskningsinstitutter, private vidensvirksomheder, specialistvirksomheder og freelancere).
- Udgifter til indkøb af materialer, eksperimentelt udstyr, udstyrsleje og afskrivningsomkostninger på nyindkøbt udstyr.
Se retningslinjerne for en yderligere beskrivelse af hvad en investering kan finansiere.
Et Innobooster-projekt må maksimalt vare 24 måneder men gerne forløbe over en kortere periode. I skal definere en projektperiode, der er realistisk for projektet, og angive den start- og slutdato, i ønsker.
Din ansøgning skal oprettes og indsendes via det elektroniske ansøgningssystem e-grant.
Du skal registrere dig som bruger af systemet med enten brugernavn og kodeord eller med MitID, før du kan oprette en ansøgning.
Du opretter en ny ansøgning ved at finde det korrekte opslag under ”Søgemuligheder” og trykke ”Start din ansøgning”.
Vælg rammen for det beløb, du vil søge:
- 200.000 – 1 mio. DKK
- 1 mio. – 5. mio. DKK
Bemærk, at listen over søgemuligheder er sorteret alfabetisk, og at navnene på alle opslag fra Innovationsfonden starter med ”IF”.
Du må skrive din ansøgning på enten dansk eller engelsk.
Du kan finde en vejledning til e-grant på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside
Det meste af ansøgningen udfyldes direkte i E-grant. Ansøgningen består af dels en administrativ del, hvor der gives forskellige oplysninger og erklæringer, og dels en faglig del, hvor der svares på spørgsmål vedrørende:
- Virksomheden
- Idéen
- Innobooster‐projektet
- Markedet
- Den forretningsmæssige gevinst
- Risikovurdering
- Teamet
- Resultater fra evt. tidligere investeringer fra Innovationsfonden (fx Innobooster, Erhvervsforsker, Eurostars, Grand Solutions og Innofounder)
Ud over det, I udfylder direkte i E-grant, skal I uploade et budget og en aktivitetsplan, som laves i skabeloner. Skabelonerne hentes via links undervejs i ansøgningsprocessen i E-grant.
Når du skriver din ansøgning, er der nogle aspekter, du kan være opmærksom på for at forbedre ansøgningen og få præsenteret projektet mere klart.
I denne video kan du møde Marie Friis Madsen, som er Innovation Officer i fonden. Hun giver her nogle konkrete tips til at undgå nogle af de fejl, som ofte ses i Innobooster-ansøgninger. I løbet af videoen kommer hun ind på, hvordan du kan blive skarpere på:
- Snitflade mellem virksomhed og projekt
- Udfoldelse af vidensmæssige udfordringer
- Konkret sprog og tydelige milepæle
Vurderingsprocessen er opsummeret her:
Innovationsfondens medarbejdere vurderer først, om din ansøgning lever op til de formelle krav.
Den efterfølgende faglige vurdering foretages af minimum to personer – en 1. læser og en 2. læser. 1. læser har domænekendskab inden for ansøgningstemaet og kan enten være en ansat i Innovationsfondens sekretariat eller et medlem af Det Faglige Vurderingsudvalg for Innobooster. 2. læser er en medarbejder i Innovationsfondens sekretariat med stort kendskab til Innobooster-programmet. De to bedømmere kommer sammen frem til en indstilling til Innovationsfondens ledelse.
De ansøgninger, der inviteres til at præsentere for Paneludvalget for Innobooster, bedømmes af et panel nedsat med ca. 5 medlemmer fra udvalget. Paneludvalgets medlemmer har ekspertiser og omfattende erfaring inden for bl.a. innovation, iværksætteri, forretningsudvikling og forskellige fagspecifikke områder.
Det er i alle tilfælde Innovationsfondens ledelse, der endeligt afgør en ansøgning med tilsagn, reduceret tilsagn, afslag eller administrativt afslag. Ved et reduceret tilsagn har Innovationsfonden vurderet, at konkrete og identificerbare dele af ansøgningen ikke kan imødekommes inden for Innobooster-programmets retningslinjer, mens de resterende dele af det ansøgte projekt fortsat udgør et støtteværdigt Innobooster-projekt.
Alle, der deltager i bedømmelsen, er underlagt fortrolighed og Innovationsfondens skærpede krav vedrørende habilitet.
Jeres ansøgning bliver vurderet ud fra nedenstående tre vurderingskriterier. Vurderingskriterierne er:
- Idéens kvalitet
- Impact
- Kvalitet i eksekvering
I forbindelse med de tre vurderingskriterier lægger Innovationsfonden vægt på følgende:
Idéens kvalitet
- At det er tilstrækkeligt klart, hvilken løsning projektet ender ud i, herunder hvilken samlet løsning projektet bidrager til, hvis der er tale om et delprojekt.
- At løsningen differentierer sig tilstrækkeligt fra eksisterende løsninger på markedet, herunder også virksomhedens eventuelle eksisterende løsninger.
- At det er tilstrækkeligt tydeligt, hvilke indledende resultater projektet bygger på, og at disse er tilstrækkeligt overbevisende til, at der er grundlag for at igangsætte projektet.
- At der i tilstrækkelig grad med projektet gennemføres risikofyldte, udfordringsdrevne og vidensbaserede udviklingsaktiviteter.
Impact
- At det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at virksomheden vil opnå en betydelig forretningsmæssig gevinst på baggrund af projektet.
- At det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at løsningen opfylder et behov i et marked af en relevant størrelse, og på sigt adresserer et internationalt marked, herunder at der er brugere/kunder til løsningen.
- At der er tilstrækkelig sammenhæng mellem den gevinst, der forventes opnået på baggrund af projektet, og størrelsen på Innovationsfondens investering.
- At det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at projektets resultater bidrager til at skabe samfundsmæssigt impact inden for det ansøgte tematiske område, samt vækst og beskæftigelse i Danmark, også efter projektets afslutning.
Kvalitet i eksekveringen
- At det er tilstrækkeligt konkret og tydeligt, hvad der er projektets formål og hvordan det skal nås, herunder at der er udarbejdet en klar aktivitetsplan med tydelige milepæle og succeskriterier.
- At teamet, herunder eventuelle vidensleverandører, samarbejdspartnere, og andre tilknyttede, har tilstrækkeligt relevante og specialiserede kompetencer til at gennemføre projektet, samt sikre den efterfølgende implementering.
- At projektet fremstår tilstrækkeligt realistisk at gennemføre i forhold til både de beskrevne metoder, planer for mitigering af risici og virksomhedens ressourcer til at eksekvere.
- At projektet er budgetteret rimeligt, realistisk og effektivt i forhold til de opstillede aktiviteter.
Der foretages en samlet vurdering på baggrund af de tre vurderingskriterier, hvor hvert kriterie vægtes ligeværdigt. Vurderingen tager højde for investeringens størrelse, dvs. at jo højere et beløb der søges, jo mere skal der til for, at ansøgningen lever op til de pågældende kriterier.
I modtager svar på ansøgningen i e-grant.dk. I vil modtage en besked pr. e-mail, når der ligger en afgørelse i e-grant.
Den forventede behandlingstid på din ansøgning varierer hen over året. Du kan se estimerede svartider under puljer og datointervaller.
I modtager et tilsagnsbrev i E-grant. I bliver samtidig anmodet om at acceptere bevillingsbetingelserne elektronisk i E-grant inden projektopstart. Accepten af bevillingsbetingelserne er en forudsætning for, at bevillingen er gyldig, og at vi kan godkende jeres første regnskab m.v.
Projektet kan tidligst starte fra den dato, hvor bevillingen er udstedt. Startdatoen er beskrevet i bevillingsbrevet.
Innovationsfonden forbeholder sig 30 dages behandlingstid til at gennemgå jeres regnskab. Godkender vi regnskabet, kan der herfra gå op til 10 dage, inden udbetalingen er overført til jeres virksomheds NEMkonto.
Alle midler i et Innobooster-projekt udbetales bagud på basis af de konkrete afholdte udgifter, som dokumenteres gennem de aflagte regnskaber.
Hver tredje måned skal I aflægge regnskab. Det gøres gennem E-grant, hvor der på jeres sag fra start vises et overblik over opgaver i jeres projekt.
For hvert projektår skal I fremsende en revisorerklæring, hvor revisoren erklærer, at de løbende indsendte regnskaber er korrekte, og at Innovationsfondens investering er brugt efter hensigten og de krav, der er opstillet i bevillingsbrevet og disse retningslinjer.
Desuden vil I midtvejs i den godkendte projektperiode blive bedt om at fremsende en fremdriftspræsentation, så Innovationsfonden kan få overblik over udviklingen i projektet. Yderligere krav fremgår af bevillingsbrev og opgavebeskrivelse i E-grant.
Innovationsprojekter følger ikke altid de oprindelige planer. Derfor er der mulighed for at søge om ændringer, I ser som nødvendige for at realisere projektets potentiale. Det kan fx være ændringer i samarbejdspartnere eller vidensleverandører, sluttidspunkt eller fordeling af budgettet. Førend justeringer kan implementeres i projektet skal dette altid forudgående være godkendt af Innovationsfonden.
Anmodninger om ændringer skal ske via E‐grant.
Sker der væsentlige ændringer med betydning for det samlede Innobooster-forløb, skal det hurtigst muligt meddeles til Innovationsfonden via E-grant. Enkelte gange viser det sig, at projekter ikke længere har det forventede potentiale eller ikke kan lykkedes rent teknisk. I sådanne tilfælde tilstræber fonden i udgangspunktet en dialog med henblik på hensigtsmæssig afslutning af projektet, men fonden kan blive nødsaget til ensidigt at standse projektet. Andre væsentlige ændringer kan fx være konkurs og betalingsstandsning eller salg af virksomheden.
Ved afslutningen af projektet skal I udfylde en evaluering af forløbet og udarbejde en kort afslutningsrapport. Disse opgaver skal gennemføres senest en måned efter udløbet af jeres projektperiode. Sammen med det sidste regnskab og revisorerklæringen udgør disse opgaver afslutningen på forløbet.
Når evaluering, afslutningsrapport, revisorerklæring og det sidste regnskab er godkendt af Innovationsfonden, udbetales de sidste anmodede 15% af jeres samlede bevilling.
Kontakt
T: +45 61 90 50 00
Tirsdag og torsdag 9.00-12.00
E-mail: Innobooster@innofond.dk
Tekniske spørgsmål til e-grant?
Kontakt e-grant support
T: +45 33 92 91 90
E-mail: Support.e-grant@ufm.dk
Hverdage: 9.00-12.00
Såfremt du har indsendt en ansøgning eller har en bevilling hos fonden bedes du kontakte os via din sag i e-grant.
Har du spørgsmål vedr. en ansøgning til Innobooster, kan du kontakte dit lokale erhvervshus, som kender Innovationsfondens programmer. Bemærk dog, at Erhvervshuset ikke kan hjælpe med administrative spørgsmål omkring igangværende projekter.
Erhvervshus Nordjylland
Kun for virksomheder i region Nordjylland
Kontaktinfo Erhvervshus Nordjylland
Erhvervshus Midtjylland
Kun for virksomheder i region Midtjylland
Telefontid 8 -16: Tlf. 7015 1619
Erhvervshus Sydjylland
Kun for virksomheder i Sydjylland
Allan Clausen, Mail: acl@ehsyd.dk, Tlf. 4188 6641
Erhvervshus Fyn
Kun for virksomheder på Fyn
Mail: innobooster@ehfyn.dk
Erhvervshus Sjælland
Kun for virksomheder i region Sjælland
Anette Høgh Sonnichsen, ahs@ehsj.dk, +45 6188 4621
Erhvervshus Hovedstaden
Kun for virksomheder i region Hovedstaden
Find kontaktinfo her
Det Faglige Vurderingsudvalg og Paneludvalget for Innobooster er nedsat Innovationsfondens bestyrelse med det formål at bistå med faglige vurderinger i forbindelse med Fondens investeringer i forskning, teknologi og innovation inden for Innobooster-programmet.
Se medlemmerne i de to udvalg her:
Alle ansøgninger indsendt i 2024 forventes at få svar senest 4. marts.
Der er ikke åbent for ansøgning i øjeblikket |
Læs om fondens investeringer i Innobooster-programmet der har skabt banebrydende resultater.
Title Sortér faldende | Period | Programme | |
---|---|---|---|
Samlet UVC-desinfektionsløsning til medicinske rør | 2025 - 2026 | Innobooster
|
|
Samlet UVC-desinfektionsløsning til medicinske rør
Periode
2025 - 2026
Region
Program
Innobooster Fagområde
Ikke defineret Investering
Percentage
35 Fondens investering
2,4 mio. Samlet budget
7,0 mio. Projektdeltagere
UV Clinical A/S Projektleder
Læs mere om projektet
| |||
A medical device to prevent ureter injuries | 2024 - 2025 | Innobooster
|
|
A medical device to prevent ureter injuries
Periode
2024 - 2025
Region
Program
Innobooster Fagområde
Ikke defineret Investering
Percentage
35 Fondens investering
625.800 Samlet budget
1,8 mio. Projektdeltagere
Rheia Medical Aps Projektleder
Læs mere om projektet
| |||
A-Maze | 2024 - 2024 | Innobooster
|
|
A-Maze
Periode
2024 - 2024
Region
Program
Innobooster Fagområde
Ikke defineret Investering
Percentage
35 Fondens investering
68.447 Samlet budget
195.562 Projektdeltagere
A-Maze ApS Projektleder
Læs mere om projektet
| |||
ADA: babyalarm med avanceret søvnanalyse | 2024 - 2024 | Innobooster
|
|
ADA: babyalarm med avanceret søvnanalyse
Periode
2024 - 2024
Region
Program
Innobooster Fagområde
Ikke defineret Investering
Percentage
35 Fondens investering
316.575 Samlet budget
904.500 Projektdeltagere
AdaAlarm ApS Projektleder
Læs mere om projektet
|
Læs de seneste nyheder om Innobooster
Tilmeld dig fondens nyhedsbrev og få de seneste nyheder om fondens investeringer.
