CO2 skal være ressource i stedet for problem

Med partnerskabet INNO-CCUS skal Danmark rustes til at opnå de ambitiøse målsætninger om 70 procents reduktion af CO2 i 2030 og fuldstændig klimaneutralitet i 2050. Den nye store forskningsindsats skal sikre effektiv fangst og lagring af CO2, og ikke mindst udvikling af metoder til at genbruge CO2 som byggesten til nye materialer.

Vi råder allerede over teknologier til at fange og lagre CO2, men de nuværende løsninger er for dyre til at blive brugt i større omfang. Der er brug for at effektivisere teknologierne, så de bliver økonomisk rentable og dermed kan avendes i stor skala.

- Danmark har sat et ambitiøst mål om, at vores udledning af drivhusgasser skal reduceres med 70% i 2030. I de grønne missionsdrevne partnerskaber får vi samlet dygtige folk fra forskningsverdenen og virksomhederne, som skal lykkes med at videreudvikle og udbrede teknologien til CO₂-fangst, lagring eller anvendelse. Missionerne vil bringe Danmark tættere på vores klimamål. Og lykkes vi her, stiller det også danske virksomheder bedre og bidrager til vækst og beskæftigelse, siger uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen.

Derfor igangsætter Innovationsfonden en ny grøn forskningspartnerskab, og partnerskabet INNO-CCUS er en af de i alt fire missioner, der i de kommende år skal skabe grundlaget for Danmarks ambitiøse klimaindsats.

INNO-CCUS er et bredt funderet partnerskab med 54 forskellige aktører. Partnerne er offentlige og private aktører, herunder universiteter, vidensinstitutioner og store og små virksomheder.

CO2 fjernes fra atmosfæren

Partnerskabets vision er at bidrage til klimamålene ved at fange, lagre og anvende CO2. Ambitionen er at komme helt væk fra de fossile kulstofressourcer og nå klimamålene ved at forskyde CO2-balancen i atmosfæren.

Det første mål er at opnå CO2-neutralitet, altså at der fjernes samme mængde CO2 fra atmosfæren, som der udledes. Herefter kan balancen forskubbes yderligere, så der på sigt fjernes mere CO2 fra atmosfæren, end der udledes.

Partnerskabet vil bl.a. opnå dette gennem et stærkt internationalt samarbejde i alle led af værdikæden. Der er fokus på både kortsigtede (2025), mellemlange (2030) og langsigtede (2050) løsninger, og partnerskabet forventer allerede i 2025 at kunne levere de første resultater, som vil bidrage til CO2-reduktioner.

- INNO-CCUS indebæret et enormt potentiale for hurtigt at demonstrere en stor effekt i forhold til målet om at sænke CO2-udledningen betragteligt. Det skyldes ikke mindst den brede partnerskabskreds, det er lykkedes at samle. Den vil både bidrage til udvikling og forskning i effektive og bæredygtige fangstmetoder, og samtidig øge mulighederne for lagring og ikke mindst mulige anvendelser af CO2," siger forperson for Innovationsfonden, Anders Eldrup.

Fem indsatsområder dækker hele værdikæden

Der er fem områder, hvor partnerskabet fokuserer indsatserne de kommende år:

1) Kemisk fangst af CO2. Eksisterende teknologier skaleres op, gøres billigere og implementeres ved store CO2 producenter som fx cementfabrikker.

2) Biologisk fangst og lagring af CO2. Der udvikles systemer, som kan sikre gennemsigtige og miljøforsvarlige metoder til dokumentation af skovrejsning. Produktion af biokul fra bioaffald skal forbedres.

3) Geologisk lagring af CO2. Teknologier og infrastruktur til at lagre CO2 i undergrunden forbedres.

4) Anvendelse af CO2. Forskning i nye materialer hvor CO2 indgår som råmateriale.

5) Samfunds- og systemanalyse. Analyser af, hvor CCU teknologier giver bedst mening, og hvordan det omgivende samfund reagerer.

Med indtil videre 20 projekter inden for de fem områder, er der både fokus på kort- og langsigtede løsninger, som sammen kan nedbringe CO2-udledningerne mest effektivt. I kraft af partnerskabet skabes den nødvendige synergi og aktivitet på tværs af projekterne. Partnerskabet forventer at fortsætte i de kommende årtier, så kontinuiteten sikres.

- Det er vores ambition, at partnerskabet aktiverer aktører fra hele værdikæden. Det skal favne både virksomheder med stor udledning af CO2, aktører som udvikler kemiske og biologiske teknologier til at fange eller binde CO2, samt selskaber, der håndterer den geologiske lagring af CO2, som allerede på den korte bane bliver en central løsning. Endelig inkluderer vi også partnere, hvis projekter skal igennem en lidt længere modningstid, og hvor fokus er på anvendelse af CO2 i en lang række produkter udover grønne brændstoffer, som dækkes af arbejde i en separat Innomission, siger Morten Stage, formand for partnerskabet INNO-CCUS og CCS-chef, TotalEnergies.

Satsning nødvendig

Der har været forskning i området i de sidste 20 år, og derfor er der allerede stor ekspertise i de danske forskningsmiljøer.

Det giver grobund for, at indsatsen på området for alvor kan rykke ved fremtidens CO2 håndtering.

- DTU og GEUS har stærke faglige miljøer inden for fangst og lagring af CO2 og kan hurtigt bidrage til de høje teknologiske ambitioner for udviklingen. Satsningen med Innomissionen er nødvendig, når vi både skal udvikle nye teknologiske løsninger, undersøge lagringsmuligheder og sikre uddannelse af de kommende eksperter, der skal videreføre arbejdet. Heldigvis sporer vi på universiteterne en stor interesse fra de studerende i at dygtiggøre sig inden for området og dermed bidrage til at løfte denne store globale samfundsudfordring i de kommende år, siger Erling Stenby, næstformand for INNO-CCUS og professor og direktør, DTU Kemi.

Hvis de store investeringer i at gøre teknologierne klar til, at en 70 procents reduktion af CO2 kan blive en realitet, er det nødvendigt også at sætte ind andre steder parallelt. Både lovgivning og de økonomiske rammer skal følge med, såfremt accelerationen af fangst, lagring og anvendelse skal lykkes.

Partnerskabet sætter den første pulje af projekter i gang nu og følger op med en ny runde i 2023.

INNO-CCUS dækker over to forkortelser, INNO for Innomission og den internationale forkortelse CCUS for Carbon Capture Utilization and Storage.

YDERLIGERE FAKTA

Bestyrelse for partnerskabet INNO-CCUS

• Morten Stage, chef for CCS i TotalEnergies, formand
• Erling H. Stenby, professor og direktør på DTU Kemi, næstformand
• Mette Lind Fürstnow, Senior Director, Head of Innovation, Nature Energy
• Jesper Ahrenfeldt, Chief Engineer, Stiesdal SkyClean
• Bjørn Kofod, Product Manager, Pentair
• Jesper Sand Damtoft, Group Sustainability and R&D Director, Aalborg Portland
• Maj Wendorff, statsgeolog og leder af Geoenergi og -lagring, GEUS
• Sune D. Nygaard, direktør, Teknologisk Institut
• Andreas de Neergaard, professor og dekan, RUC
• Erik Bisgaard Madsen, prodekan, KU SCIENCE

Konstitueret Partnership Leader

• Karina M. Søgaard (mail: kamam@dtu.dk)

Partnere

Forskningsinstitutioner

• Danmarks Tekniske Universitet
• Aalborg Universitet
• Syddansk Universitet
• Københavns Universitet
• Roskilde Universitet
• Aarhus Universitet
• Copenhagen Business School
• GEUS
• Technion - Israel Institute of Technology

GTS'er

• Teknologisk Institut
• FORCE Technology
• DHI A/S
• ALEXANDRA INSTITUTTET A/S
• DHI GRAS A/S

Virksomheder

• Aalborg Portland A/S
• Pentair - UNION ENGINEERING A/S
• Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S FLSmidth A/S
• Faxe Kalk A/SEuroWind Energy A/S
• COWI A/S
• Port of Aalborg A/S
• Stiesdal SkyClean A/S
• Aquagreen Aps
• MASH Makes ApS
• HedeDanmark A/S
• MUSHOLM A/S
• GUBRA ApS
• Foresting Tomorrow ApS
• KW-PLAN ApS
• NaturIt ApS
• Totalenergies Upstream Danmark A/S
• NORECO OIL DENMARK A/S
• Gas Storage Denmark A/S
• Explicit ApS
• Dansk Gasteknisk Center a/s
• WELLTEC A/S
• RAMBØLL DANMARK A/S
• VERDO PRODUKTION A/S
• Hafnium Labs ApS
• CO2Techn ApS
• AMMONGAS A/S
• NATURE ENERGY BIOGAS A/S
• En2save ApS
• Greenport North P/S
• THY-MORS ENERGI HOLDING A/S

Øvrige

• SEGES Innovation P/S
• Naturstyrelsen
• Miljøstyrelsen
• Samsø Kommune
• Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
• DUC - Nordsøenheden
• Energy Cluster Denmark
• Thisted Kommune

CCUS-partnerskabet arbejder inden for fem kerneområder

• Kemisk CO2-fangst
• Biologisk CO2-fangst og -lagring
• Geologisk CO2-lagring
• CO2-anvendelse
• Samfunds- og systemanalyse

Kort om teknologierne CO2-fangst, lagring og anvendelse

Fangst, lagring og anvendelse af CO2 sker ved at opfange CO2 fra røgen fra industrier som fx kraftvarmeværker.

Efter en række kemiske processer kan man enten anvende CO2 til at producere kemikalier eller grønne brændstoffer, eller man kan lagre den dybt nede i jorden eller under havet.

CO2-lagring foregår ved, at CO2 i flydende form pumpes ned i undergrundens porøse lag, mens lerlaget ovenover fungerer som et segl.