Ny forskning skal sikre danskerne bæredygtige ål

Ål er en attraktiv fisk, men ålebestanden og dermed produktionen har de seneste år været faldende. Nu vil et nyt forskningssamarbejde gøre det muligt at opdrætte ål i fangenskab, og dermed sikre forbrugere fisk af høj kvalitet.

Pressemeddelelse den 28. marts 2018 kl. 10:00

Forbrugerne efterspørger flere fisk, og det gælder også ålen, som har en lang tradition og er en værdsat spise. Akvakultur er i dag den hurtigst voksende fødevaresektor globalt, og produktionen udgør mere end 50 % af verdens indtag af fisk og skaldyr. I Danmark er der brug for tiltag, der kan udvikle sektoren, så der kan produceres flere og mere bæredygtige fisk.

Produktionen af ål er imidlertid faldende, og det skyldes, at åleopdræt er afhængigt af yngel fanget i naturen. For at vende denne udvikling er det nødvendigt at producere åleyngel i kultur og dermed lukke artens livscyklus i fangenskab. Men her er problemet, at ålen ikke formerer sig naturligt i vore farvande, men tager hele vejen til Sargassohavet tæt ved Bermuda for at gyde.

Danske forskere og industri arbejder målrettet på at udvikle den teknologi, der skal til for at få ål til at yngle i fangenskab, og samarbejdet har bragt Danmark i en førende position inden for området. Siden 2016 har Danmark således haft et af verdens mest moderne anlæg til formering af ål og produktion af ålelarver. Forskningen, som anvender hormoner til modning af ål og kunstig befrugtning, er her nået langt med at skabe levedygtigt afkom.

Nu vil et nyt projekt skabe de betingelser, der skal til for at holde de tidlige livsstadier og ålelarver i kultur. Her skal ålelarver gennemleve et særligt stadium, bladlarvestadiet, som varer mange måneder, før de bliver til den yngel, glasål, som er grundlaget for åleopdræt såvel som for forekomsten af ål i vores natur. Her møder teamet nye udfordringer, idet ålelarvernes krav til omgivelserne, fx temperatur, lys og vandkvalitet, såvel som deres naturlige føde stort set er ukendt. Teamet må derfor gradvist skabe den viden, der skal til for at holde larver i kultur, udvikle egnet føde til dem og få dem til at vokse.

I projektet indgår studier af ålens komplekse hormonelle styring af formeringen, hvor resultater bruges til forbedring af de metoder, som er grundlaget for at producere levedygtige æg og larver i stor mængde. En ny stor udfordring er at skabe ny viden om larvernes ernæring, vækst og overlevelse samt deres krav til de fysiske forhold og vandkvalitet, hvilket tilsammen skal bane vejen for larvekultur i stor skala.

- Her skaber vores systematiske forskning og moderne analysemetoder en enestående indsigt i biologiske processer, som er grundlaget for, at vi i dag har en høj produktion af levedygtige æg og larver. I det nye projekt har vi fokus på at få larver til at æde og udvikle sig til bladlarver og senere til glasål. Det er en spændende opgave, forklarer projektkoordinator Jonna Tomkiewicz, DTU Aqua.

Målet er på sigt at skabe en produktion af glasål i en kommerciel skala, som kan danne grundlaget for en bæredygtig produktion af ål. Det moderne anlæg beliggende i Nordsøen Forskerpark i Hirtshals repræsenterer et prototype-åleklækkeri, hvor partnerne i projektet tilsammen leverer den teknologi og de produkter, der skal til for at drive anlægget på kommerciel basis. 

- Akvakulturindustrien står parat med en både effektiv og miljørigtig teknologi til opdræt af ål, udtaler Bjarne Hald Olsen, CEO ved Billund Akvakulturservice, der er partner i projektet. Firmaet, som leverer recirkulerede akvakulturanlæg i hele verden, har udviklet deres ekspertise netop på baggrund af opdræt af ål.

Produktion af glasål i kultur kan lede til en opblomstring af erhvervet og sikre, at ål fortsat er på menuen.

- Der er et stort økonomisk potentiale i opdræt af ål, som regnes for en delikatesse i mange lande. Det vil ikke alene skaffe eksportkroner hjem til Danmark, det vil også skabe arbejdspladser, tilføjer direktør Brian Thomsen, Dansk Akvakultur.

Investering

  • Fondens investering: 15 mio. kr.
  • Samlet projektbudget: 28 mio. kr.
  • Projektets varighed: 3 år
  • Officiel projekttitel: ITS-EEL - Improve technology and scale-up production of offspring for European eel aquaculture

Ål er sociale og hænger gerne ud sammen, derfor er de velegnede i opdræt. Når de når glasålsstadiet har akvakulturindustrien al den viden og teknologi, der er nødvendigt for et produktivt og miljørigtigt opdræt. Her  hygger små elvere sig sammen. Foto: Sune Riis Sørensen, Billund Aquakulturservice.


Ålens livscyklus

  • Den europæiske ål er gået stærkt tilbage, og bestanden er i dag kun få procent af, hvad den var for 50 år siden. Derfor er fiskeri af ål begrænset og opdræt af ål i akvakultur fremtiden.
  • Der er imidlertid store udfordringer forbundet med ålens livscyklus, idet både deres formering og ålelarvernes udvikling stadig er en gåde. I naturen forplanter ålene sig mere 6000 km væk i Sargassohavet et ukendt sted i dybet, men ingen kender de kønsmodne stadier, og ingen ved, hvor larverne klækkes eller præcis hvad de lever af.
  • Ålene starter livet som æg og larver i Sargassohavet. Herfra føres de som bladlarver med havstrømme til Europas og Nordafrikas kyster, hvor de omdanner sig til glasål. Glasål er bittesmå gennemsigtige ål, der efterhånden, som de vokser og får farve, bliver til elvere og senere til gulål. Gulålene lever i søer, vandløb og ved kysterne, og efter omkring 5-15 år bliver de til blankål, som er stadiet, hvor de vandrer tilbage til Sargassohavet.
  • Ålene, som vi kender dem i vores natur, er således ikke kønsmodne. Denne hindring skal overvindes for at formere ålene i kultur.

Kontakt

Danmarks Tekniske Universitet, Jonna Tomkiewics
2800 Lyngby
Tlf. 40 21 03 56

Billund Akvakulturservice, Bjarne Hald Olsen
7190 Billund
Tlf. 22 40 67 20

Dansk Akvakultur, Brian Thomsen
8600 Silkeborg
Tlf. 40 76 28 70

STMI Aqua Systems, Christian P. Unmack
1058 Copenhagen K
Tlf. 29 72 44 45

Bioneer, Christian Clausen
2970 Hørsholm
Tlf. 45 16 04 44

Sparos, Luís Conceição
8700-221 Olhão, Portugal
Tlf. +351 917015872