Varmt vand fra undergrunden skal give danskerne grøn varme

Et nyt projekt skal fjerne barrierer og usikkerheder forbundet med udnyttelsen af de enorme mængder geotermisk energi i den danske undergrund.

Uønskede klimaforandringer som følge af afbrænding af fossile brændsler skal forhindres.

I dag tjener fossile brændstoffer to primære formål, som er højt skattede i danske hjem: at skaffe varme og el. Og mens eksempelvis sol, vind og biomasse er på vej til at kunne erstatte brændstofferne fra undergrunden, når der skal produceres el, er der behov for yderligere bæredygtige kilder til at skaffe os varme som supplement og erstatning af biomasse.

Kilden kan blive geotermisk energi i form af varmt vand, som hentes et par kilometer nede i jorden.

Tidligere forskningsprojekter viser, at Danmarks undergrund indeholder geotermiske energimængder langt større end energien i både den brugte og tilbageværende danske nordsøolie.

Der findes i dag tre små aktive geotermiske varmeværker i Danmark, og flere projekter har været undervejs, men alle projekter er stillet i bero på grund af varierende grad af geologisk og økonomisk usikkerhed.

Projektet GEOTHERM skal bane vej for udnyttelsen af geotermisk energi i stor skala ved at reducere de geologiske, teknologiske og økonomiske usikkerheder.

Det omfatter en detaljeret beskrivelse af de geologiske lag ved hjælp af nye metoder fra olie- og gasefterforskning. Og for første gang analyseres hele livscyklussen for geotermiske værker. Her er udfordringerne blandt andet, at det varme vand fra undergrunden er tre til fire gange så salt som havvand, og det skal konstruktionsmaterialerne naturligvis kunne modstå.

- Projektet giver øget viden om undergrundens muligheder for at levere varme, set over en længere periode, siger projektleder og statsgeolog Lars Henrik Nielsen fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Han tilføjer:  

- Projektet binder for første gang geologi, teknologi og varmeforsyning sammen ved at analysere den fulde livscyklus for geotermiske værker. Det sikrer den viden, som er nødvendig for en kommerciel udnyttelse af geotermisk energi.

- De store geotermianlæg lader fortsat vente på sig i Danmark trods de oplagte udviklingsmuligheder for at gøre geotermi til en stor komponent i den langsigtede vedvarende fjernvarmeproduktion. Fjernvarmeselskaberne holder sig tilbage med investeringer i geotermi og geovarme som følge af teknologisk usikkerhed og usikre rammevilkår. Der er med andre ord behov for at få forsket og udviklet mere på området og bl.a. nedbringe risikoen ved de store investeringer, siger vicedirektør Kim Behnke fra Dansk Fjernvarme.

Bag projektet står et stærkt konsortium af erfarne danske og udenlandske forskningsgrupper, udvalgte private firmaer, varmeforsyningsselskaberne i Storkøbenhavn samt de tre danske geotermiværker.

GEOTHERM
Investering
Åben sektion, Investering
  • Program: Grand Solutions
  • Fondens investering: 17 mio.
  • Totalt budget: 24 mio.
  • Projektets varighed: 3 år
  • Officiel titel: GEOTHERM – Geotermisk energi fra sedimentære reservoirs – Fjernelse af hindringer for stor skala udnyttelse
Samfundspotentiale
Åben sektion, Samfundspotentiale

I Danmark er det et politisk mål at være fossilfri i 2050.

Sol og vind er blandt de vedvarende energiformer, der på sigt kan hjælpe med at dække behovet for el. Tilsvarende kan geotermisk energi blive løsningen på at kunne producere grøn varme.

Via fjernvarmenettet håber partnerne bag projektet på sigt at kunne levere varme fra geotermisk energi til de større byer i landet.

En af udfordringerne er, at danske fjernvarmeselskaber er forpligtede til at levere den billigst mulige varme til deres kunder. Derfor skal den geotermiske teknik udvikles, så den bliver så billig som muligt.

Der findes i dag tre geotermiværker i Danmark: et i Thisted, et i Sønderborg og et i København. Til sammenligning har man 100 værker alene i Paris.

Find mere viden om geotermisk energi her.

Kontakt
Åben sektion, Kontakt

Lars Henrik Nielsen, Projektleder, GEUS
Tlf.: 9133 3701 / 3027 1352

Niels Balling, Aarhus Universitet
Tlf.: 2140 7643

Anders Bruun, Qeye Labs
Tlf.: 4127 5652

Troels Mathiesen, FORCE Technology
Tlf.: 4325 0453

Lars Andersen, GEOOP
Tlf.: 4010 9002

Charlotte Søndergren (HOFOR), HGS
Tlf.: 2795 2724

Erik Wolff, Sønderborg Geotermiske Anlæg
Tlf.: 5151 4947

Søren Højmose Damgaard, Driftchef, Thisted Varmeforsyning Amba
Tlf.: 2224 6669

Pernille Rype, Kommunikationschef, Innovationsfonden
Tlf.: 6190 5060, mail: pernille.rype@innofond.dk