Bedre magneter skal hjælpe med at lagre vedvarende energi fra solceller og vindmøller i magnetiske svinghjul. Den nye teknologi til energilagring kan være med til at fjerne en af de helt store barrierer for yderligere udbredelse af vedvarende energi.
Energilagring er en af det 21. århundredes helt store udfordringer og en forudsætning for at kunne udnytte det fulde potentiale i vedvarende energi i energiforsyningen. En løsning kan være at lagre energi fra eksempelvis vindmøller og solceller som bevægelsesenergi (kinetisk energi) i svinghjul, så der også er strøm til rådighed når solen ikke skinner, eller i tilfælde hvor det ikke blæser. Forskere på Aarhus Universitet og en række private firmaer er nu gået sammen om at optimere og videreudvikle teknologien.
Princippet bag et svinghjul er, at en tung cylinder holdes svævende i beholdere med vakuum ved hjælp af et magnetfelt. Ved at tilføre kraft – f.eks. energi fra en vindmølle - skubbes svinghjulet i gang. Så længe hjulet roterer, holder det på den energi, der først satte det i gang. Bevægelsesenergien kan derefter omsættes til f.eks. elektrisk energi, når der er brug for det og på den måde lagre energi. Fordi svinghjulet svæver på magnetiske lejer og uden luftmodstand minimeres energitabet, og hjulet kan holde sig roterende til energien skal bruges.
Teknikken med at lagre energi i svævende svinghjul – Flywheel Energy Storage (FES) – har været kendt i mange år, og den benyttes allerede enkelte steder i USA, blandt andet til at udjævne fluktuationer i New Yorks strømforsyning.
Fordelen ved teknologien er, at svinghjulene er hurtige at ”oplade”, de kan frigive store mængder energi meget hurtigt og forventningen er, at de kan få langt længere levetid end batterier. Desuden belaster materialerne i svinghjul ikke miljøet og kan i princippet genbruges i det uendelige. De fylder ikke alverden; et 30 kWh anlæg, svarende til hvad et parcelhus med solceller på taget har brug for, er omtrent på størrelse med en gulvspand.
Men der er stadig en væsentlig barriere at overvinde, før svinghjul-teknologien kan løse problemet med at lagre vedvarende energi: Svinghjulene taber energien for hurtigt til, at de kan benyttes til langtidsopbevaring af energi. De har en væsentlig selvafladning på kun ti minutter, og derfor er de på nuværende tidspunkt ikke et reelt alternativ til moderne batterier.
Med projektet skal den eksisterende teknologi forbedres, så den svævende cylinder holdes i luften af nye nanomagneter, hvor alle dimensioner, helt nede fra den atomare struktur og op til millimeter-skala, skal kontrolleres med stor præcision. På den måde skal svinghjulene designes, så de kan holde på energien i op til et døgn.
Lykkes det at knække koden til en billig og effektiv måde at lagre energi på, vil det bidrage væsentligt til at gøre verden uafhængig af fossile brændstoffer som kul, olie og gas. Desuden vil den nye energiteknologi skabe vækst og beskæftigelse inden for både energilagring og energieffektivisering.
Udfordringen med kontrol af nanomagneter har været i fokus den seneste årrække på Institut for Kemi på Aarhus Universitet. De nye nanomagneter vil være sammensat af forskellige materialer, som i fællesskab vil forbedre de magnetiske egenskaber.
Materialer til magneter er i dag er dog en sparsom ressource, og adgangen til at købe disse materialer er ofte ustabil. I projektet MagFly vil parterne udvikle nye typer magneter af mere tilgængelige materialer.
- Projektet vil benytte disse magneter til svinghjul, men i fonden ser vi potentialet som værende væsentligt større. Mange andre brancher og virksomheder er ligeledes afhængige af stærke magneter, og da flere af disse allerede en del af projektet, ser vi store muligheder for skalering, siger Tore Duvold, Vicedirektør i Innovationsfonden.
For at opnå de bedste resultater vil forskere fra Institut for Ingeniørvidenskab beregne de bedst mulige blandingsforhold. Teknologisk Institut vil sikre, at de nye magneters mekaniske og korrosive egenskaber overholder de nødvendige krav, før de sendes på markedet.
Storproduktion af de nye magneter vil ske i samarbejde mellem Haldor Topsøe og Sintex, mens Grundfos og WattsUp Power vil fokusere på anvendelsesmulighederne inden for henholdsvis motor- og svinghjulsteknologier.
Officiel titel
Magfly
Kontakt
Institut for Kemi & iNANO, Aarhus Universitet, Lektor Mogens Christensen
Tlf. 6177 7451
Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, Professor Henrik Myhre Jensen
Tlf. 4189 3215
Teknologisk Institut, Centre Director Nikolaj Zangenberg
Tlf. 7220 2494
Haldor Topsoe A/S, R&D Director Søren Dahl
Mail SDA@topsoe.com
Sintex A/S, Development & Innovation Manager Peter Kjeldsteen
Tlf. 9657 4395
Grundfos A/S, Specialist Badrinath Veluri
Mail bveluri@grundfos.com
WattsUp Power A/S, CEO Martin Speiermann
Mail ms@wattsuppower.com
Projektets hjemmeside
