Lukket for ansøgninger

Cirkulær Plastøkonomi

Innovationsfonden ønsker at investere i perspektivrige forsknings– og innovationsprojekter, som kan være med til at realisere visionen om en cirkulær plastøkonomi til gavn for Danmark og til gavn for miljøet.

Hvem?

Virksomheder, forskningsinstitutioner, offentlige institutioner mv. i Danmark og i udlandet.

Hvad?

Medfinansiering på op til 75 % af projektets samlede omkostninger. Fx løn, projektomkostninger (arrangementer, rejser, formidling, mv.), eksterne ydelser (f.eks. konsulentbistand eller serviceydelser) og i nogen grad anskaffelser (apparatur, materialer, udstyr, mv.).

Hvor meget?

Samlet pulje: ca. 50 mio. kr.

Typisk varighed af Grand Solutions projekter: 2-5 år
Budget for "Cirkulær Plastøkonomi" i 2019: ca. 50 mio. kr.

Innovationsfonden investerer i ambitiøse og målrettede strategiske forsknings- og innovationsprojekter, der skaber nye løsninger, teknologier og værdifuld ny viden. Innovationsfonden vil gerne dele en risiko med projektets partnere, når vidensniveau, værdiskabelse, projektet effektivitet og implementeringen af resultater er tilsvarende stor.

Innovationsfonden ønsker med opslaget ”cirkulær plastøkonomi” at investere i vidensbaserede projekter, som leder til øget genanvendelse af plast, og som samtidig har stort potentiale for værdiskabelse for danske virksomheder og samfund og bidrager til omstillingen til en mere cirkulær økonomi og grøn vækst. Der henvises desuden til FORSK2025, der udgør grundlaget og rettesnoren for Danmarks Innovationsfonds udmøntning. 

Det danske samfund og industrier har generelt en stærk grøn profil og er førende inden for mange miljøteknologier på eksportmarkedet såvel som det danske marked.  

Plasthåndtering og genanvendelse er anerkendt som en global udfordring. Danmark er endnu ikke i front på dette område.

Udfordringen og mulighederne for grøn vækst er aktualiseret af en række undersøgelser, herunder Innovationsfondens analyser, i regeringens handlingsplan og af nye EU forordninger til genanvendelse af plast, der træder i kraft i 2030.

Formål
Innovationsfonden ønsker at investere i perspektivrige forsknings– og innovationsprojekter, som kan være med til at realisere visionen om en cirkulær plastøkonomi til gavn for Danmark og til gavn for miljøet.

Med dette opslag, ”Cirkulær plastøkonomi”, ønsker Innovationsfonden at styrke Danmarks position som en fremtidig førerende miljøteknologisk nation inden for plastgenanvendelse og håndtering ved for eksempel at skabe løsninger, der giver bæredygtig værdi for virksomheder og samfund og samtidig vil være til gavn for miljø, dyreliv og øvrige natur, foruden at reducere CO2 aftrykket.

Investeringsstrategi
Innovationsfonden investerer inden for alle trin i forsknings- og innovationskæden og i interdiciplinære løsninger, der tager hensyn til hele produktlivscyklus og ikke alene optimering af enkelte elementer.

Innovationsfondens investeringer fører ikke nødvendigvis et projekt hele vejen gennem værdikæden. Det er derfor helt centralt, at innovationsprojektets parter selv evner at løfte resultatet ud på markedet eller sikre ibrugtagelse - eller har aftagere, der kan investere i eller overtage projektet efter Innovationsfondens investeringsperiode.

Investeringsområder
Der investeres i alle den cirkulære plastøkonomis delelementer, såvel samlet som isoleret, med det klare perspektiv, at der ultimativt skal opnås samlede løsninger, der kan fungere i praksis, og som på sigt kan være selvbærerende.

Eksempler på relevante elementer kan være kemiteknologi, enhedsoperationer, sortering, transport og håndtering, design, produktion, incitaments- og forretningsmodeller, forbrugeradfærd og lovgivning.

Med afsæt i Innovationsfondens rapport, ”The New Plastics Economy” (se herunder) har Innovationsfonden valgt at prioritere både plast fra husholdninger, byggeri og industrien.

Overordnede vurderingskriterier:

  • Kvalitet af forskning og innovation
  • Værdiskabelse i og efter projektperioden
  • Effektivitet i projektets udførelse
  • Implementering af projektets resultater

I forbindelse med ansøgninger til Grand Solution 2019 ”Cirkulær plastøkonomi” forstås værdiskabelse bredt som målrettede aktiviteter, der leder til øget vækst og beskæftigelse gennem f.eks. udvikling af nye produkter og services, skabelsen af flere og mere intelligente arbejdspladser, øget produktivitet, færre samfundsomkostninger, reduceret ressourceforbrug eller reduceret miljøbelastning samt løsning af væsentlige samfundsproblemer.

Partnerne skal redegøre for den konkrete og gerne kvantitative værdiskabelse i projektet. Værdiskabelse skal ikke kun forstås som monetær værdi, men kan også være f.eks. forøget livskvalitet, renere miljø o.l. Det er ansøgers ansvar at redegøre for de forskellige typer af værdiskabelse.

Der vil fra Innovationsfondens side blive lagt stor vægt på, at projektet skaber målbar værdi for Danmark. Projektet skal rumme et betydeligt potentiale og resultere i nye løsninger eller produkter, eksempelvis gennem udvikling og anvendelse af nye forretningsmodeller, metoder, smarte reguleringer eller lignende.

Specifikt vil ansøgningerne blive bedømt på projektets kvaliteter i forhold til forskning og innovation set globalt i forhold til et konkret eller latent behov, state-of-the-art, direkte konkurrerende eller nærliggende videnskabelige eller teknologiske løsninger, skalérbarhed af løsningen, tekniske, regulatoriske og markedsrisici, risikohåndtering i projektets plan og gennemførligheden af projektet.

Desuden vil udviklingshastighed, effektiv anvendelse af investerede ressourcer, ledelsesmæssige og faglige kompetencer og den efterfølgende effektive implementering af projektets resultater nationalt og/eller globalt blive nøje vurderet. Værdiskabelsen i projektet vil blive vurderet i forhold til investeringens størrelse.

Ligeledes vil der blive lagt vægt på, at projektets aftagere og kerneinteressenter enten er med til at forme projektet, deltager i projektet eller på anden vis er direkte involveret i projektet, f.eks. via investering.

Foruden disse vurderingskriterier henvises til ”Retningslinjer for Grand Solutions 2019”.

Udmøntningen af midlerne sker på grundlag af Finanslov 2019.

Udvalgte projekter inviteres til interviews i oktober 2019. Projekter, der ikke inviteres til interview, får besked ultimo september. Endeligt svar på ansøgningen vil være ultimo november 2019, med projektstart i 1. kvartal af 2020.

Innovationsfondens rolle
Innovationsfonden investerer i ambitiøse og målrettede strategiske forsknings- og innovationsprojekter, der skaber nye løsninger, teknologier og værdifuld ny viden.

Innovationsfonden vil gerne dele en risiko med projektets partnere, når vidensniveau, værdiskabelse, projektet effektivitet og implementeringen af resultater er tilsvarende stor.

Download opslaget "Cirkulær Plastøkonomi" (PDF)

Grand Solutions retter sig mod samarbejdsprojekter baseret på excellent forskning med skarpt fokus på løsninger af stor værdi for det danske samfund. Med afsæt i samfundets og virksomhedernes udfordringer og innovationsbehov ønsker fonden med Grand Solutions at give mulighed for tværgående investeringer i videninstitutioner og virksomheder - private såvel som offentlige.

Spørgsmål og svar
Hvad er innovation?

Innovationsfonden definerer innovation som processen, der gennem realisering af nye idéer i praksis skaber værdi fra viden. Det er essentielt, at idéerne får en faktisk anvendelse, og projekter, der udelukkende skaber ny viden, er derfor ikke umiddelbart innovationsprojekter.

Innovationsfonden kan investere i projekter placeret i hele værdikæden. Opdelingen mellem grundforskning, strategisk forskning og anvendt forskning kan i praksis være svær, men Innovationsfonden investerer i forskning og udvikling, der skaber værdi, og som skal implementeres i samfundet på kort eller længere sigt. Det er vigtigt, at resultaterne implementeres enten hos partnerne eller en defineret aftager, og Innovationsfonden lægger derfor vægt på, at der i projektet er en klar implementeringsstrategi, samt at aftageren spiller en væsentlig rolle i projektet.

Eksempler på konkret værdiskabelse er angivet i de specifikke tematiske og i det åbne opslag.

Hvad er succesraten for Grand Solutions, og hvor mange kommer til interview?

Det varierer en del fra år til år og mellem de enkelte opslag. Succesraten baseret på ansøgningsantal er cirka 10-20 %.

Det kommer an på antal ansøgere og rammen for det pågældende opslag. Projekter, der bliver inviteret til interview, er generelt af høj kvalitet. Vi forventer, at dem, der bliver inviteret til interview, har en succesrate på cirka 40-50 %. Dvs., at bliver man inviteret, er der forventeligt store chancer for at opnå en investering fra Innovationsfonden.

Er ”Åbent Opslag” åbent for alle typer innovationsprojekter, og hvad er forskellen på de tematiske og åbne opslag?

Alle typer innovationsprojekter er velkomne, men man skal være opmærksom på, at kravet om kvalitet, konkret værdiskabelse, effektivitet og sandsynlighed for implementering er afgørende. Åbent opslag dækker fagligt bredere end de tematiske opslag. Alle projektansøgninger konkurrerer op mod hinanden, og der er ingen faglige præferencer. Innovationsfondens bestyrelse vælger de projekter, der samlet giver en optimalt afbalanceret investeringsportefølje med hensyn til investeringsstørrelse, værdiskabelse, risici og placering på innovationsværdikæden.

Som udgangspunkt konkurrerer projekter ansøgt inden for et specifikt fagligt tema kun mod hinanden og i henhold til det fagspecifikke temaopslag. Hvert tema skal derfor opfattes som en pulje bestemt politisk. Innovationsfonden vil dog altid sikre, at kravet om kvalitet, konkret værdiskabelse, effektivitet og sandsynlighed for implementering stadig gælder på tværs af de enkelte temaer.

I det åbne opslag konkurrerer alle projektansøgninger med hinanden uanset fag inden for den samlede ramme.

Hvem bestemmer størrelsen af puljen for de enkelte temaer, og hvilke temaer er der næste gang?

Investeringsrammen og temaerne er i de fleste tilfælde politisk besluttet og fastlægges typisk endeligt i forbindelse med finansloven. Derfor kan opslagsteksten og den endelige ramme først offentliggøres, når der forelægger et politisk forlig. Innovationsfonden vil tilstræbe at kunne offentliggøre foreløbige opslagstekster eller temaer så tidligt som muligt. Herudover kan bestyrelsen afsætte midler til specifikke indsatsområder.

Temaerne og især investeringsrammerne kan variere fra år til år – men de største temaer går ofte igen. Man kan derfor foretage et kvalificeret gæt på hvilke generelle temaer, der kommer, ved at se på sidste års temaer. Ofte vil nye temaer eller undertemaer være afledte af de traditionelle fagtemaer. De endelige opslag bliver offentliggjort, så snart bevillingsgrundlaget er vedtaget. Det åbne opslag er ikke fagspecifikt og favner alle områder, men har det fælles krav om kvalitet, konkret værdiskabelse, effektivitet og sandsynlighed for implementering.

Kan fonden investere i rene forskningsprojekter, der ikke har virksomheder eller andre aftagere med?

Vi lægger meget vægt på, at projekterne ikke stopper, når vores investering ender. Vi vil gerne have, at projekterne leder til værdiskabelse for Danmark. Dette sikres lettest ved, at projektets aftager er en integreret del af projektet. For mere information, se svaret på spørgsmålet ”Hvad er innovation?”.

Hvad er Innovationsfondens foretrukne projektstyringsmodel (governance structure) for innovationsprojekter?

Først og fremmest skal projektets styringsmodel (governance structure) og organisationen være afbalanceret og afspejle projektets udfordringer, kompleksitet, budget og størrelse. Det anbefales, at styregruppen, som er projektets bestyrelse og har den strategiske ledelse, har repræsentanter fra de væsentligste partnere og dem, der får glæde af værdiskabelsen. Desuden skal medlemmerne have tilstrækkeligt beslutningskraft til at kunne løse for eksempel ressourcekonflikter i projektet. Det er vigtigt, at styregruppens medlemmer ikke er en del af den daglige drift.

Projektlederen er projektets direktør og sørger for den daglige taktiske ledelse, både opad og nedad, og kommunikation med alle interessenter. Innovationsfonden lægger stor vægt på projektlederens kvalifikationer for effektiv ledelse af mennesker og håndtering af interessenter.

Det anbefales, at projektadministrator kommer fra den finansielt mest stabile partner, for eksempel universitet eller GTS-institut, og ikke fra f.eks. en SMV.

Læs de mest stillede spørgsmål til, hvordan du udarbejder din ansøgning

Er det korrekt, at man kan få et hurtigt negativt svar på sin ansøgning?
Dette er korrekt. Innovationsfonden vil tilstræbe at kunne give et hurtigt svar tilbage, hvis bestyrelsen har afvist en ansøgning - også inden for 100 dage fra ansøgningsfristen. Dette er i overensstemmelse med mange ansøgeres ønsker om hurtig sagsbehandling, så ansøger og projektgruppen ikke spilder tiden og kan komme videre med en bedre ansøgning og/eller projekt.

Vi har tidligere fået afslag på en ansøgning; kan vi søge igen, eller får man karantæne fra Grand Solutions-programmet?
Hvis projektet bliver forbedret, er det altid muligt at ansøge igen. Innovationsfonden har ingen karantæneperiode for afviste ansøgninger eller ansøgere.

Nej, man er velkommen til at indsende en ny og forbedret ansøgning på det samme eller et andet projekt næste gang, der er et Grand Solutions-opslag. Det er Innovationsfondens erfaring, at flere af vores bedste projekter har oplevet en tidligere afvisning og derefter er blevet forbedret og skærpet – også ofte efter en god dialog med Innovationsfondens medarbejdere.

Er det en fordel, hvis det er et universitet eller en virksomhed, der er ansøger?
Det har ingen betydning, hvem der er ansøger. Det er hele projektet, inklusiv partnernes kvalifikationer, motivation og bidrag, der bliver vurderet af bestyrelsen. Det er dog vigtigt, at aftageren spiller en væsentlig rolle i projektet.

Skal projektansøger og projektleder være den samme person?
Der behøver ikke at være sammenfald. Det er vigtigt, at projektleder har erfaring og kvalifikationer og tiden til det specifikke projekt.

Hvordan indsætter jeg referencer i ansøgningen?
Det er muligt at indsætte referencer i Appendix A.

Hvordan anføres medfinansiering fra ekstern side?
Ekstern finansiering beskrives i kommentarfeltet (Overview) i budgetskemaet.

Er det muligt/nødvendigt at medsende anbefalingsbreve til ansøgningen?
Generelt vil ”endorsement letters” eller anbefalingsbreve ikke indgå i evalueringsprocessen, og det er derfor ikke nødvendigt at medsende et sådant. Evaluering af ansøgningen er baseret på indholdet af ansøgningen, der vurderes med afsæt i kriterierne som beskrevet i retningslinjerne.

"Jeg har indsendt ansøgningsblanketten på e-grant men ikke modtaget en PDF-fil med den samlede ansøgning - nu er jeg usikker på, om I har registreret min indsendelse"
Efter man har kontrolleret sin ansøgning, kan man vælge at få tilsendt kladden som PDF-fil. Når man endelig godkender og indsender (Submit) ansøgning, bliver den registreret med et tidskodestempel med det samme.

Efter ansøgningsblanketten er godkendt og indsendt på e-grant, dannes der en samlet PDF-fil. Dette kan tage flere minutter. Meget tæt på ansøgningsdeadline, hvor det er meget aktivitet, kan det tage op til en time.

Efterfølgende vil den indsendte ansøgning kunne læses på e-grant. Der vil også være mulighed for at få den tilsendt på e-mail. Ansøgningen kan genåbnes frem til deadline, men man skal huske at indsende den sidste version.

Vejledning til e-grant: https://ufm.dk/forskning-og-innovation/tilskud-til-forskning-og-innovati…

Tekniske spørgsmål omkring e-grant
Telefontid: kl. 9 - 12, tlf.: 3392 9190
E-mail: support.e-grant@fi.dk

Hvordan er bedømmelsesprocessen for ansøgningerne, hvem læser min ansøgning, og vil alle ansøgninger blive vurderet af en international peer?

Ansøgninger vurderes med afsæt i kriterierne som beskrevet i retningslinjerne. Bestyrelsen beslutter hvilke ansøgninger, der sendes i peer review og inviteres til interview hos Innovationsfonden. De indkomne peer reviews sendes i partshøring hos ansøger via projektets kontaktperson.

På baggrund af en samlet vurdering bestående af interne vurderinger, vurderinger fra peers, eventuelle partshøringssvar og projektinterview med ansøger træffer bestyrelsen beslutning om hvilke ansøgninger, der bliver inviteret til investeringsforhandling.   

Medarbejdere, ledelse, bestyrelse og forskningsfaglige eksperter vil kunne blive inddraget i vurderingen af ansøgningen.

Derudover sendes ansøgninger til peer review. Fonden sender alle peer reviews i partshøring hos ansøger, hvor der er mulighed for at kommentere peer review.

Hvis man bliver inviteret til et interview baseret på ens Grand Solutions-ansøgning, er det så til en stand-up-pitch som i ”Løvens hule”?

Nej, det er et supplement til ansøgningen, ikke et TV-show. Udvalgte ansøgere vil blive bedt om en kort introduktion af projektet på 15 minutter, og derefter vil det være en konfidentiel samtale om projektet med Innovationsfondens medarbejdere, ledelse, eksterne konsulenter og evt. bestyrelsesmedlemmer. Formålet med interview er at afklare eventuelle uklarheder i f.eks. mål, værdiskabelse og plan eller opdage yderligere potentialer. Interviewformatet er valgt for at spare ansøgers tid og mest effektivt at få et dækkende beslutningsgrundlag på den specifikke ansøgning.

Inviterer fonden kun projekter videre (f.eks til interview), der rammer opslagets krav præcist?

Det er vigtigt, at projekter forholder sig bedst muligt til det konkrete opslag. Samtidig har fonden sine tre overordnede vurderingskriterier: kvalitet, værdiskabelse, effektivitet og implementering, som fungerer uafhængigt af de konkrete opslag. I sidste ende baserer vurderingen sig som det vigtigste efter kvaliteten og potentialet for værdiskabelse.

Hvordan skelnes mellem ”industriel forskning” og ”eksperimentel udvikling”?

For industriel forskning er fokus på erhvervelse af ny viden m.m., og for ”eksperimentel udvikling” er fokus på udnyttelse af eksisterende viden.

EU’s definition af industriel forskning og eksperimentel udvikling er beskrevet i EU’s generelle gruppe-fritagelsesforordning: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32014R0651&… (definitionerne i punkterne 85 og 86, artikel 2, side 25).

Vi er en nonprofit-organisation - hvilken investeringsrate kan vi opnå?

Som udgangspunkt skal alle partnere (erhvervsorganisationer, interesseorganisationer samt organisationer og virksomheder), der udøver økonomiske aktiviteter, dvs. udbyder varer eller tjenester på et marked, anvende budgetreglerne for virksomheder i Danmark og udlandet under afsnit 3.4.1 i retningslinjerne, og herunder de maksimale investeringsgrader.

Såfremt en partner udøver ikke-økonomiske aktiviteter, har Innovationsfonden efter en konkret vurdering mulighed for at øge den maksimale investeringssats. Henvendelse herom skal ske i god tid inden ansøgningsfristen.

Hvornår vil projekter, der opnår investering, kunne starte?

Innovationsfondens investering er betinget af, at projektets parter indgår en investeringsaftale med fonden om projektets tilrettelæggelse senest 60 dage fra skriftlig invitation til investeringsforhandling. Projektet skal derefter være påbegyndt senest 60 dage efter, at investeringsaftalen mellem partnerne og Innovationsfonden er underskrevet af alle parter.

Kan Innovationsfonden bruge penge på udenlandske partnere?

Ja. Det vigtigste er, at projektets resultater kommer Danmark til gavn. Her spiller international viden en meget stor og vigtigt rolle, og det er essentielt, at der argumenteres for projektets formåen til at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark.

Hvad er SSH?

SSH er en forkortelse af ”Social Science and the Humanities” (på dansk ofte kaldet HUM/SAMF) og inkluderer en lang række forskningsmæssige discipliner eller fagområder fx økonomi, politik, jura, psykologi, historie, lingvistik, medievidenskab, pædagogik, filosofi, sociologi, etnografi og mange flere.

Innovationsfonden kræver, at der er en plan for løsningernes implementering, og her kan SSH nogle gange hjælpe.

Innovationsfonden lægger stor vægt på, at Grand Solutions projekter har fokus på løsninger, som der er et reelt behov for - og som kan implementeres.

Det betyder ofte, at projekterne fra begyndelsen med fordel kan integrere humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning og innovation. Disse discipliner kan ofte bidrage med værdifuld viden relateret til fx adfærd, incitamenter, regulering og markedsforhold.

Den slags viden kan fx være med til at afklare hvordan en given teknologi, ide eller løsning vil påvirke det enkelte menneske, organisation eller samfundet generelt og komme med input til, hvordan eventuelle barrierer for implementering kan overvindes.