Første tanghøst leverer flot resultat

For første gang er det lykkedes at dyrke tang i større skala i Danmark, og resultaterne ser lovende ud. 

August 15, 2017

Mens landbrugsjorden er ved at være fyldt, er der gode muligheder for at dyrke flere afgrøder i havene. Mange arter tang er meget næringsholdige, og flere af algernes bioaktive stoffer kan med fordel benyttes i forbindelse med fremstilling af fødevarer, foder og kosmetik.

Projektet MAB4, som blev igangsat på baggrund af en fondsinvestering i 2016, undersøger netop nu mulighederne for at dyrke, høste og bearbejde tang.

På et anlæg i havet nord for Grenaa har forskerne for nyligt høstet de første afgrøder, og det blev til 1-2 kilo tang pr. line, hvilket forskerne betragter som et tilfredsstillende resultat. 

-Den første høst er gået bedre end forventet. Tangen er vokset godt, og den var ikke fuld af begroning fra andre planter og dyr, fortæller seniorforsker Anette Bruhn.

Om det bliver på liner, reb eller specialfremstillet bændel, tangen skal dyrkes på i fremtiden, tester forskerne stadig. Når det næste tang sættes i vandet, vil forskerne derudover kigge på, hvilken betydning temperatur og mængden af sollys har for tangens evne til at gro. 

Sideløbende skal der laves en bæredygtighedsanalyse af landbruget under vand. 

- Jeg regner med, at vi i 2020 har et godt bud på, hvor meget tangen kan rense de danske farvande for af overskydende næringsstoffer, fortæller Anette Bruhn. 

Skal bruges i foder 
Udover at forske i at dyrke og høste tangen, undersøger projektet også, hvordan den skal bearbejdes, så den kan bruges i højværdiprodukter. Tangen indeholder mange forskellige stoffer såsom antioxidanter, protein, polysakkarider og mineraler. De gode egenskaber bliver trukket ud hver for sig ved at skille tangen ad (bioraffinering).  

En af opgaverne i projektet er at bruge tang i foder til grise. Det har nemlig vist sig at kunne hæmme sygdomsfremkaldende bakterier og salmonella. 

- Vi vil gerne udfase noget af den pencillin, der for eksempel bliver brugt i svinestaldene i dag. Lad os sige, at vi kan komme ned på 50%, og hvis det lykkes, kan vi måske også komme helt væk fra det, fortæller Anne-Belinda Bjerre, professor og projektmanager på MAB4.

Nu er opgaven så at finde ud af hvor meget tang, der skal tilsættes, hvordan det skal forarbejdes, og i hvor høj grad det hæmmer bakterierne. Udover foder forsker projektet også i, hvordan tang kan bruges i kosmetik og senere fødevarer. 

Investering

  • Grand Solutions 
  • Fondens investering 11,8 mio. kr. 
  • Salmet budget: 24 mio. kr. 
  • Projektgalleri: MAB4

Fakta

  • Forskerne skal dyrke to typer spiselige brunalger (Laminaria digitata og Saccharina latissima), der findes i de nordiske farvande. 
  • Projektet vil også kortlægge hvor i de danske farvande, man får et godt udbytte og god kvalitet. Strømforhold, saltholdighed og bølger har nemlig indflydelse på, hvor godt tangen trives. 
  • I et tidligere projekt (MAB3) forsøgte forskere at dyrke tang ved Limfjorden, men forsøget viste at forholdene var ikke optimale. 
  • Der er overskud af næringsstoffer som kvælstof og fosfor i det danske hav, og når tangen vokser optager den disse stoffer. Det resulterer i, at man fjerner disse næringsstoffer fra havet, når tangen bliver høstet. 

Læs også

Kontakt 

Teknologisk Institut, Projektmanager og koordinator på MAB4 Anne-Belinda Bjerre 
Mail: anjb@teknologisk.dk
Tlf: 72202912

Innovationsfonden, Konstitueret kommunikationschef Thomas Bjerre
Mail: Thomas.Bjerre@innofond.dk
Tlf.: 6190 5019