Big data skal få arbejdsløse hurtigere i job

Digitale sagsbehandlingssystemer skal både være mere intelligente og fleksible. Det vil give sagsbehandlere og borgere en bedre og mere transparent sagsbehandling på trods af en stadig mere kompleks lovgivning. 

Press release October 05, 2017 at 11:00am CEST

Sagsbehandlere og borgere i danske kommuner slås med digitale systemer som ikke kan tage højde for individuelle hensyn, og som er svære at tilpasse de omskiftelige regler i lovgivningen. Det gør systemerne både ufleksible, dyre i drift, og gør det svært at skabe den optimale handlingsplan for den enkelte borger.

Det vil nyt et forskningsprojekt nu lave om på. Projektet EcoKnow skal udvikle digitale løsninger, hvor ændringer i loven kan integreres løbende i systemet, og som gør det muligt for sagsbehandlere at udnytte de store mængder data (big data), der findes fra tidligere sagsforløb.

Ligesom en GPS kan udregne en ny rute, hvis den oprindeligt foreslåede rute ikke overholdes, skal sagsbehandlersystemerne kunne foreslå nye planer, når der sker en lovændring, eller der opstår en ny situation f.eks. på grund af sygdom.

- Det er vigtigt, at sagsbehandlerne får støtte af it-systemerne i stedet for det modsatte. Vi ved f.eks., at sagsbehandlere har meget begrænset tid til at forberede sig, når de skal have arbejdsløse i arbejde. Det er udfordrende at lægge den optimale handlingsplan, når de både skal tage hensyn til borgernes meget forskellige kompetencer og begrænsninger samtidig med, at handleplanen skal ligge inden for lovens rammer, som har det med at blive ændret fra tid til anden, siger projektleder for Ecoknow, lektor på IT-Universitetet Thomas Hildebrandt.

I praksis går projektet ud på at udvikle et system, som aflæser mønstre i data fra tusindvis af borgere og sagsbehandlere. På baggrund af gode og dårlige erfaringer fra disse, kan systemet komme med anbefalinger til den enkelte sagsbehandler og borger.

Det giver gevinst for sagsbehandlingen, som bliver både bedre og billigere, fordi de omstillingsparate systemer gør processen hurtigere og mere smidig. Thomas Hildebrandt vurderer, at kommunerne kan halvere deres budgetter til udvikling og vedligeholdelse af sagsbehandlingssystemer.

- Det er samtidig en gevinst for borgerne i form af større medindflydelse og gennemsigtighed, fordi det både for borger og sagsbehandler bliver nemmere at få overblik over den enkeltes sag. Det kan især have betydning, når en sag skifter sagsbehandler, siger Thomas Hildebrandt, og henviser til Beskæftigelses Indikator Projektet fra Væksthusets Forskningscenter, som viser, at arbejdsløses chance for at få et arbejde falder med 22 procent, når de skifter sagsbehandler. 

En central udfordring, som EcoKnow skal løse, er, at gøre teknologien så forståelig, at den kan bruges og vedligeholdes af jurister og sagsbehandlere i kommunerne. Der vil derfor løbende blive evalueret på arbejdsgangene og forståeligheden af værktøjerne, som både kommuner, konsulenter, jurister, borgere og socialrådgivere vil blive inddraget i.

I projektets sidste fase vil partnerne undersøge, hvordan teknologien kan udbredes uden for Danmark og i andre sektorer, som f.eks. til sagsbehandlingssystemer i finans- og sundhedssektoren. 

 

 

 

Investering

  • Fondens investering: 16 mio. kr. 
  • Samlet budget: 25 mio. kr. 
  • Projektets varighed: 4 år

Kontakt 

ITU, lektor Thomas Hildebrandt
Tlf. 3142 5279

Danmarks Tekniske Universitet, Barbara Weber, professor og leder af sektionen for softwareudvikling
Tlf. 9351 1664

Københavns Universitet, professor, leder af sektionen for Human-Centred Computing (HCC) Jørgen Bansler
Tlf. 2381 1332

Exformatics, Direktør Morten Marquard
Tlf. 2720 1100

KMD, Business Line Director  Eskil Thygesen
Tlf. 2510 3864

Syddjurs kommune, Afdelingsleder i Digitalisering Jon Badstue
Tlf. 21173915

Københavns kommune, Kontorchef i Robotics, SEB og Grunddata Mads Buch
Tlf. 2336 8648

Dansk Socialrådgiverforening, konsulent Nicolai Paulsen 
Tlf. 3338 6168 

Kammeradvokaten, partner og advokat (L) Jakob Kamby 
Tlf. 7230 7465

Globeteam, Globeteam associate Per Andreasen 
Tlf. 2427 7131

Globeteam, Globeteam associate Inge Bograd
Tlf. 2290 3193

MAPS, Business Unit Manager Gian Luca Cattani 
Mail: GianLuca.Cattani@mapsgroup.it

Maps, Italien, Managing Director Maurizio Pontremoli
Tlf. +39 0521 052300

Pressekontakt

Kommunikationsmedarbejder, Patrick Lehto Larsen
Mail: patrick.lehto.larsen@innofond.dk
Tlf. 6190 5008