Nye retningslinjer for Landdistriktsvækstpiloten i 2018

Kl. 9 den 15. januar 2018 er Innovationsfonden klar til at modtage nye ansøgninger til Landdistrikts-vækstpiloten. I de nye retningslinjer er der væsentlige ændringer, som ansøgere skal være opmærksomme på.

November 27, 2017

Fondens Landdistriktsvækstpilotordning henvender sig til små og mellemstore virksomheder i landkommuner. Virksomhederne har med ordningen mulighed for søge støtte til at ansætte en person med en videregående uddannelse, der kan bidrage til skabelsen af ny viden. Ordningen har i det forgangne år vist sig at være særdeles populær og derfor forventes puljen at blive hurtigt opbrugt. 

I forbindelse med den nye ansøgingsrunde har vi opdateret retningslinjerne for Landdistriktsvækstpilot og skærpet kravene til de indsendte ansøgninger.

Nedenfor er nogle af de væsentligste ændringer, som ansøgere skal være opmærksomme på:

  • Kravene til selve udviklingsprojektet og dets værdiskabelse er skærpet: Projektplanen er udvidet (den faglige beskrivelse, pkt. 5), og der er gjort plads til, at landdistriktsvækstpilotens aktiviteter i projektet beskrives.
  • Spørgsmålene til hvad virksomheden forventer at opnå med udviklingsprojektet er strammet op (den faglige beskrivelse, pkt. 4).
  • Der stilles nu højere krav til, at det forretningsmæssige potentiale og at gevinsten er klart beskrevet. Dermed sikres det, at der ikke er for stor usikkerhed omkring, hvordan og hvorvidt dette opnås.
  • Der vil blive lagt mere vægt på økonomisk effektivitet og gennemførsel. Der skal beskrives tydelige og relevante aktiviteter og delmål, så det kan vurderes om den ønskede Landdistriktsvækstpilot kan gennemføre projektet med succes.
  • Der stilles højere krav til de to-årige projekter: Der er tilføjet et felt i projektplanen (faglig beskrivelse pkt. 5), hvori det skal angives, hvilken yderligere værdiskabelse det giver, at projektet varer to år i stedet for et. Hvis værdiskabelsen i år to vurderes at være utilstrækkelig, vil ansøgningen blive afvist.
  • Tilskud udbetales tilbagerettet. For projekter bevilliget i 2018 udbetales tilskuddet hver tredje måned, forudsat at Innovationsfonden har modtaget dokumentation i form af lønsedler for de foregående tre måneder.   

Uddannelsesprofil
I forbindelse med ansøgningen er det vigtigt at angive, hvilken uddannelsesprofil det forventes af kandidaten har samt en specificering af uddannelsesprofilerne på de eksisterende medarbejdere:

- Uden denne information har vi ikke mulighed for at vurdere om landdistriktsvækstpilotens profil adskiller sig tilstrækkeligt fra de medarbejdere, som allerede er ansat i virksomheden, og ansøgningen må derfor afvises, siger Marie Friis Madsen som er Regional koordinator i Innovationsfonden og fortsætter:

- I forbindelse med ansøgningerne i 2017 oplevede vi ofte, at ansøgerne glemmer at nævne kandidatens uddannelsesniveau: Det er et krav, at den nye medarbejder har en videregående uddannelse, slutter Marie Friis Madsen.

Råd og vejledning

Vær særligt opmærksom på:

Hvem kan søge