Fonden udvælger 32 nye Grand Solutions-projekter

Projekterne fra årets første Grand Solutions-ansøgningsrunde er fundet - dermed kan vi afsløre hvor sandsynligt, det er for en ansøgning at nå igennem nåleøjet.

June 28, 2018

Efter en nøje gennemgang af de indsendte ansøgninger til første runde afgjorde fonden tidligere på måneden hvilke projekter, der modtager en investering fra Innovationsfonden.

  • Opslaget »Grøn Vækst« modtog 79 ansøgninger med et samlet ansøgt beløb på 1,1 mia. kr. 
    - 14 ansøgere har nu fået godkendt deres projekt med et samlet budget på 211 mio. kr. Det giver en succesrate på omkring 18 %.
     
  • Opslaget »Bedre Sundhed og Klinisk Forskning« modtog 55 ansøgninger med et samlet ansøgt beløb på 0,75 mia. kr.
    - Her blev bevilget midler til 9 projekter med en samlet beløbsramme på 148 mio. Succesraten for dette tema ligger på omkring 16 %.
     
  •  Opslaget »Nye Teknologiske Muligheder« modtog 70 ansøgninger med et samlet ansøgt beløb på 982 mio. kr. 
    - Det blev til 9 bevillinger med at samlet budget på 136 mio. kr. Succesraten inden for temaet nåede op på 13 %.

I første runde modtog fonden 204 ansøgninger, og heraf blev 32 projekter inviteret til at forhandle en aftale på plads  - det svarer til en gennemsnitlig succesrate på ca. 16 % i forhold til indsendte ansøgninger.

Når kontrakterne er faldet på plads, vil vi i løbet af efteråret fortælle hvilke innovative projektsamarbejder, der næste år skal skabe ny viden i Danmark.

Allerede i marts måned åbnede fonden for indsendelse af ansøgninger til årets anden og sidste ansøgningsrunde, som har deadline den 14. august 2018.

Opslagene i anden runde er: ​

  • Fremtidens Samfund
  • Nye Teknologiske Muligheder II
  • Åbent Opslag 2018

Læs mere på Grandsolutions.dk

Grand Solutions

Forår 2018

  • Ansøgninger: 204
  • Ansøgt beløb IFD: 3 mia kr.
  • Økonomisk ramme: ca. 495 mio. kr.

Efterår 2018

  • Ansøgninger: N/A
  • Ansøgt beløb IFD: N/A
  • Økonomisk ramme: ca. 200 mio. kr.

Totalt 2017

  • Ansøgninger: 167
  • Ansøgt beløb IFD: 2,4 mio. kr.
  • Økonomisk ramme: 518 mio. kr.