Østersøen er hårdt angrebet af iltsvind

Forskere udvikler nye metoder til at redde verdens mest døde hav

Periode
2014 - 2018
Innovationsfonden
3,4 mio.
Samlet budget
6,8 mio.

Ny forskning peger på, at geografisk differentieret landbrug kan reducere udvaskningen af næringsstoffer til Østersøen med 20 %. Det danske bidrag til den strategiske forskning er finansieret af Innovationsfonden.

Verdens mest døde hav bliver Østersøen kaldt. Østersøen er det hav i verden med de største områder med iltsvind.

I alt 70.000 kvadratkilometer af bunden (halvanden gang Danmarks størrelse) er omdannet til iltfrie områder, hvor kun en særlig gruppe af såkaldte anaerobe bakterier kan leve.

Det øger risikoen for opblomstring af giftige blågrønalger og kan også påvirke fiskeriet, når der er store iltfrie områder, fiskene ikke kan leve i.

Iltsvindet skyldes udvaskning af næringsstofferne nitrat og fosfor fra landbruget.

Med en investering fra Innovationsfonden har danske forskere undersøgt, hvordan undergrundens struktur er med til at mindske udvaskningen af næringsstoffer. På baggrund af det foreslår de nu en ny måde at planlægge landbrug på.

- Hvis man adopterer denne model og flytter dyrkningen af afgrøder med stor udvaskning derhen, hvor naturens selvrensning er størst, vil det alene kunne reducere udvaskningen fra Danmark med 20 %.

Sådan lyder meldingen fra forskningsprofessor Jens Christian Refsgaard fra GEUS – De Nationale og Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

Jens Christian Refsgaard har siden 2014 ledet forskningsprojektet BONUS Soils2sea, hvor danske forskere sammen med partnere fra landene omkring Østersøen har lavet nye fremskrivninger af næringsstofudvaskningen i Østersøen og udviklet nye metoder til at bremse udvaskningen.

Fremskrivningerne skal bruges i den kommende revision af Østersøhandlingsplanen, som skal gennemføres i 2020.

Undergrunden renser for næringsstoffer

Når en landmand hælder gødning i form af fosfor og nitrat ud på sin mark, bliver en del af det selvfølgelig optaget af planterne.

Men en stor del løber sammen med afløbsvandet fra marken via forskellige kanaler ned i undergrunden og videre ud til kysten og ud i Østersøen. På vejen bliver en del af næringsstofferne faktisk renset væk.

- Det afløbsvand fra markerne, som løber gennem en dybereliggende bane nede i jorden, renses for nitrat. Når vandet kommer dybere ned end den såkaldte redoxgrænse er jorden iltfri, og det sætter gang i nogle kemiske processer, som fjerner nitratet, forklarer Jens Christian Refsgaard.

Redoxgrænsen, som er overgangen fra iltede jordlag til iltfattige jordlag, ligger typisk 5-10 meter under terræn.

Ved hjælp af analyser af undergrunden og terrænforhold og data om klima og afgrøder har forskerne udviklet detaljerede beregningsmodeller, som viser den dybde, det næringsstofholdige vand når på vejen mod Østersøen.

Ud fra det kan man med en vis usikkerhed udregne, hvor stor en andel af næringsstofferne, der bliver tilbageholdt i den dybere undergrund. Fra 0-100 %.

Derfor foreslår forskerne, at man afprøver nye måder at planlægge landbruget på. Så afgrøder, som giver stor udvaskning, kun må plantes i områder med stor selvrensende effekt i undergrunden.

- Det her projekt giver os mulighed for at planlægge vores landbrug på en ny og smartere måde. Forskningen giver os både en større viden om fremtidsscenarierne for Østersøen og nogle løsningsmodeller, vi kan tage i brug, hvis vi vil, siger vicedirektør hos Innovationsfonden Tore Duvold.

Forskningen viser, at geografisk differentieret landbrug vil kunne mindske udvaskning fra Danmark, det nordlige Tyskland og det nordlige Polen.

- Udruller man det i disse områder, vil det samlet mindske udledningen af nitrat til Østersøen med 5 %. Og 20 % fra Danmark alene, siger Jens Christian Refsgaard.

Procentsatserne er forskerne nået frem til ved at bruge deres modeller over undergrunden, som viser, hvor udvaskningen af nitrat er størst og mindst. I modellerne har de flyttet rundt på afgrøderne og undersøgt, hvordan det påvirker udvaskningen.

Den nuværende Østersøhandlingsplan, som er fra 2007, har en målsætning om at reducere den samlede nitratudledning med 20 %.

Reduktion, hvor det batter mest

Hos videnscenteret SEGES under Landbrug og Fødevarer er man forsigtigt positiv over for modellen.

- Det er jo klart, at hvis man skal reducere udledningen af næringsstoffer til Østersøen, så kan man lige så godt sætte ind der, hvor det batter mest. Og det vil man jo med denne model. Så landbrugets holdning har overordnet været positiv, siger landbrugskonsulent i vandmiljø Flemming Gertz fra SEGES.

Han har siddet i Soils2seas advisoryboard og er kommet med input i forhold til, hvordan landbruget kan involveres, hvis forskernes modeller skal blive til virkelighed.

I områder, som er meget drænede, og hvor udvaskningen af nitrat er stor, vil det efter hans vurdering være relativt lige til at indføre rensningssystemer i drænene, som fjerner nitratet.

- Men i nogle af de mere sårbare områder kan man ikke gøre det. Der vil man skulle vælge afgrøder, som har lav udvaskning af nitrat, og det vil kræve noget tilpasning, siger Flemming Gertz.

Han vurderer dog, at hvis man laver en længere overgangsordning og giver de involverede landmænd en  kompensation, så kan det være realistisk med det geografisk differentierede landbrug.

Fakta

Strategisk forskning finansieret af Innovationsfonden

Soils2sea er del af et større europæisk projekt kaldet BONUS-projektet. I BONUS-projektet har en række forskningsprojekter fra landene omkring Østersøen siden 2014 undersøgt udviklingen i Østersøen, som er det hav i verden, der er mest udsat for udledning af næringsstoffer.

Soils2sea har modtaget 3,4 mio. fra Innovationsfonden og 3,4 mio. fra EU til at forske i undergrundens naturlige fjernelse af nitrat fra markernes afløbsvand.

Om Østersøhandlingsplanen

Østersøhandlingsplanen bliver udarbejdet af den såkaldte Østersøkonvention og EU. Østersøkonventionen består af de ni lande, som har kyst ud mod Østersøen. Formålet med konventionen er at beskytte Østersøen mod alle former for forurening.

Østersøhandlingsplanen vedtages enstemmigt og indeholder henstillinger og anbefalinger, som de enkelte lande forventes at leve op til via den nationale lovgivning.