INsuJect

INsuJect ApS: Insulinpen til diabetikere i udviklingslande

Periode
2019-2020
Innovationsfonden
460.000 kr.

En billig injektionspen skal være et alternativ til sprøjter for 12 millioner ressourcefattige mennesker.

Af verdens 425 millioner diabetikere lever 300 millioner i udviklingslande, og antallet af diabetikere stiger med alarmerende hast. Omtrent 12 millioner af dem har brug for daglige injektioner af insulin. Langt de fleste har ikke råd til at købe insulin i de insulinpenne, som anvendes i de fleste mellem- og højindkomstlande, og sundhedssystemerne tilbyder som regel ikke denne mulighed.

I stedet er de henvist til at bruge traditionelle sprøjter og nåle, som er billigere, men svære at bruge sikkert.

Det vil en dansk startup forsøge at lave om på. Ambitionen er at udvikle et sikkert, økonomisk overkommeligt medicinsk udstyr, der kan hjælpe de mange mennesker, for hvem moderne medicoprodukter i dag er uopnåelige.

I løbet af Innofounder-forløbet vil INsuJect ApS udvikle et patenteret koncept, der kombinerer elementer af kendt og ny teknologi i en ny, sikker og billigere type insulinpen, som vil være med til at skabe en bedre fremtid for de mange mennesker, der ikke har adgang til moderne insulinpenne.

Innofounder:
Ole Kjerkegaard Nielsen