Isanans2

Isanans Pharma: Behandling af øjensygdomme uden bivirkninger

Periode
2019-2020
Innovationsfonden
460.000 kr.

En nystartet biotekvirksomhed vil udvikle et lægemiddel, som kan behandle øjensygdomme og samtidig spare patienten for alvorlige bivirkninger.

Virksomhedens lægemiddelkandidat har vist signifikant anti-inflammatorisk effekt i forbindelse med test på dyr – uden at dyrene har oplevet bivirkninger. Behandlingen virker på en anden måde end andre, allerede godkendte lægemidler, og har derfor potentiale til at løse nogle af de udfordringer, der er i forhold til bivirkninger med eksisterende behandlingsmuligheder.

Isanans Pharma arbejder på at dokumentere effekten i mennesker så hurtigt og omkostningseffektivt som muligt, og fokus vil indledningsvist være på inflammatoriske øjensygdomme. 

Når effekten er dokumenteret, vil programmet desuden kunne udvikles og udvides til en række andre øjensygdomme såsom ardannelse i hornhinden og diabetisk retinopati. Markedet alene for inflammatoriske øjensygdomme udgør mere end to mia. dollars om året, og for diabetisk retinopati er det mere end seks mia. dollars. 

Innofounder:
Kamilla Rolsted