Snapform

Snapform: Bedre proteser øger livskvaliteten efter en benamputation

Periode
2019-2020
Innovationsfonden
920.000 kr.

En velfungerende protese er afgørende forbrugeren liv. Snapform udvikler teknologien til at digitalisere design og produktion af proteser.

I dag er det et traditionelt håndværk at lave en protese, og arbejdet kræver stor erfaring at lykkes med. Processen er ofte lang med gentagende tilpasninger for at nå frem til en proteseform, der fungerer. Alligevel oplever mange amputerede jævnligt at have smerter eller at få sår ved brug af proteserne.

Ved hjælp af moderne simuleringsværktøjer skaber Snapform forbedret indsigt i, hvordan huden og vævet i benstumpen belastes. Dette bruges til at beregne den optimale proteseform.

Resultatet er en effektiv proces uden tilpasninger samt muligheden for at bruge nye produktionsteknologier som eksempelvis 3D-printning. Teknologien har potentiale til at revolutionere produktionen af proteser globalt og forbedre adgangen til højkvalitets proteser for mange mennesker.

Snapform vil med Innovationsfondens investering udvikle teknologien fra et tidligt prototypestadie frem mod et kommercielt produkt, som kan være med til at skabe en succesfuld, global teknologivirksomhed.

Web: www.snapformtech.com

Innofounder:
Bo Esbech
Martin Gerth Andersen