Unicontrol

Unicontrol: 3D-navigation kan øge effektivitet i byggebranchen

Periode
2019-2020
Innovationsfonden
460.000 kr.

Unicontrol udvikler et 3D-navigationsystem specifikt til mindre gravemaskiner, som sætter graveføreren i stand til at vide, hvor han skal grave - med centimeter-præcision. Dermed kan maskinen arbejde mere effektivt og spare en mand på jorden til at måle op.

Mangel på arbejdskraft er en stor udfordring i byggebranchen. Samtidig er der et stigende krav til digitalisering, effektivisering og dokumentation. Disse udfordringer hjælper Unicontrol med at løse.

 Finansiering fra Innovationsfonden gør det muligt for Unicontrol at færdiggøre udvikling af deres prototype og samtidig tilpasse systemet således, at det kan udbredes til nye markeder. Det er iværksætter-virksomhedens ambition, at 3D-navigation på sigt bliver standardudstyr på alle gravemaskiner under 15 tons.

Founder:
Kasper Hartvig Andersen